Hej.
Er ved at skrive opgave og har skrevet følgende. To forskellige interview metoder. Men da jeg læser det hele igennem synes jeg at delvis struktureret og halvt struktureret interview lyder ens.
Men tror i det er rigtig nok det jeg har skrevet???
Interview former:
Vi har valgt at arbejde med to former for interview metoder, et delvist struktureret interview og et halvtstruktureret interview, hvor målet med begge interview former er at indhente beskrivelser, og på denne måde danne viden gennem dialog.
Vi har valgt at bruge det delvist strukturerede interview som en af vores metoder til at samle empiri i institutionen. Et delvist struktureret interview minder om almindelige samtaler om fælles interessepunkter (Hastrup). Dette mener vi var oplagt at bruge som metode blandt det pædagogiske personale i institutionen hvor vi samler empiri i. På denne måde kan vi som observatører være åbne og lyttende og samtidig lade samtalen styre retningen, længden og formen for interviewet. Vi havde dog fortalt personalet om vores fokus punkter inden vi kom ud og lavede iagttagelser, dette var med til at danne et emne for den delvist strukturerede samtale med pædagogerne.
”Feltarbejde på en institution i løbet af en dag kan for eksempel benyttes til at få indblik i arbejdsgange og samværsformer, mens et antal interviews kan give bestemte personers perspektiv på dagliglivet, særlige rutiner eller problemstillinger” (Kulturanalyse s. 39)
Samtidig mener vi at det delvist strukturerede interview form gav os mulighed for mange dialoger, små interviews, med personalet. Og derfor en vigtig metode til indhentning af baggrundsviden for deres pædagogiske tiltag og metoder som de bruger til integration og inklusion af børn med særlige behov, samt de enkelte pædagogers perspektiv på dette.
Den anden interview form vi har valgt at bruge er et halvstruktureret interview (Kvale). Denne form for interview har vi valgt at benytte os af overfor to kontaktpersoner fra Aarhus Kommunes projekt ”Fællesskaber For Alle”. Et halvt struktureret interview vil sige et interview hvor vi på forhånd har lavet spørgsmål og temaer vi vil omkring, men under interviewet vil der være åbenhed overfor ændringer af spørgsmålenes rækkefølge, samt vi vil være nysgerrige efter informanternes svar og forfølge dem (Kvale). Det vil sige at den viden vi får fra dette interview både kan opstå spontant, men samtidig også blive frembragt af intervieweren. Vi vil under interviewet starte med kort at fortælle hvem vi er og hvorfor vi gerne vil interviewe dem. Dette bruges til at sætte en ramme om interviewet (Kvale). Vi har valgt at optage vores interview på en diktafon, for derefter at nedskrive det. Dette er med til at give os en større frihed til at koncentrere os under interviewet, samt giver det os mulighed for at lytte til det igen senere.
Vi har valgt at lave en interviewguide til det halvstrukturerede interview, som sikrer at vi kommer omkring de spørgsmål vi gerne vil have viden om (bilag 1. Interviewguide) Men vi har fokus på at det kun er en guide, og spørgsmålene behøver derfor ikke blive svaret på i den skrevne rækkefølge (Kvale).
”Et godt interviewspørgsmål bør tematisk bidrage til vidensproduktion og dynamisk til at fremme en god interviewinteraktion” (Kvale, s.134)
Ifølge Steiner Kvale kan et godt interview spørgsmål vurderes ud fra en tematisk og en dynamisk dimension. Dette er vi opmærksomme på i vores interviewguide, således at vi sikre os at spørgsmålene forholder til interviewets tema, og at vi derved sikrer os en vidensproduktion. Samtidig med at den dynamiske dimension er med til at fremme en god interaktion og hjælper med at holde samtalen i gang og motiverer interviewpersonerne til at fortælle.
Vi vil bruge vores halvstruktureret interview samt delviststrukturerede interviews til at koble sammen med vores teori og andet empiri. På denne måde kan det hjælpe os med at afdække vores problemformulering.
Anmeld