Eksperthjælp: Har PCO og har lige aborteret - kan jeg blive gravid ved egen hjælp?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

789 visninger
0 svar
0 synes godt om
4. december 2012

Tina Sandager

"Har PCO og har lige aborteret - kan jeg blive gravid ved egen hjælp?"

Hej Tina

Jeg er i den situation, at jeg har fået konstateret Pco, og har derfor fået hormoner via percotime.

Jeg blev gravid efter anden gang, men i sidste uge fik jeg beskeden om at fosterne desværre var gået til. Derfor fik jeg en medicinsk abort i onsdag, og skal til tjek på Skejby Sygehus på torsdag.

Mit spørgsmål går på om hvor stor chance har vi for at blive gravide uden hjælp pga pco eller skal vi allerede bede en ny undersøgelse og omgang percotime??

På forhånd tak for svaret

Mvh lau85



Tinas svar

Kære lau85,

Jeg kan desværre ikke fortælle dig hvor store dine chancer er for at blive gravid uden kunstige hormoner, når du har PCO,da jeg ikke har adgang til din journal med diverse hormonprøver og dine skanningsundersøgelser - det er helt klart et lægeanliggende.

Men det er rigtigt positivt at du er blevet så hurtig gravid på en forholdsvis "nem" behandling med Percotime når du har PCO.

Jeg synes du skal kontakte det sted/klinik som har behandlet dig med percotime og høre hvad de vil foreslå. Jeg kan forestille mig at de gerne vil tilbyde dig en ny omgang behandling.

Dine chancer for en ny graviditet er gode, fordi du "så nemt" blev gravid under behandling.

Jeg ønsker dig alt mulig held og lykke.

De kærligste hilsner,

Tina.

Tina tilbyder samtaleforløb til kvinder, mænd og par der er ufrivilligt barnløse og befinder sig før, under eller efter en fertilitetsbehandling – med eller uden et barn på vej. Derudover holder hun workshops og foredrag for par i fertilitetsbehandling.

Se Tinas hjemmeside: TinaSandager.dk

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.