Føler mig ikke respekteret, hjælp.

Hej alle I dejlige damer herinde. Håber I har haft en skøn dag og får én skøn aften hver og især. 

Jeg står i det problem at jeg har fødselsdag snart og skal derfor inviterer gæster. Jeg vil rigtig rigtig gerne invitere mine to faster med deres børn og mine onkler, men skal jeg være ærlig så orker jeg det ikke for føler ikke jeg bliver respekteret. Deres børn er så voldsomme, høre ikke efter når du siger noget og der skal så meget til før at forældrene selv skær igennem. Jeg troede det måske var ovre for de bliver ældre, men sidste måned var jeg til fødselsdag hos min farmor til hendes fødselsdag hvor de også var med deres børn, og hold da op, de er så van til og må alt så respekteret bliver man ikke bare lige. Min farmor sagde så mange gange stop og de kan lige sige stop, men tager ikke fat i børnene, rejser sig først når de græder næsten.. 

Jeg orker bare næsten ikke at invitere dem med, for syntes det er alt for meget. Men, min faster har lige inviteret mig til fødselsdag ugen efter min, så føler mig forpligtiget til at invitere dem! Jeg er nået til det sted at jeg bare tænker at de bliver inviteret og håber at de ikke kan komme. Jeg har en lille hund som børnene ikke forstår skal gå på gulvet og vil bare slappe af og være glad til min fødselsdag. Kan man sige det, hvordan, hvad havde I gjort? 

MilleRasmussen skriver:

Hej alle I dejlige damer herinde. Håber I har haft en skøn dag og får én skøn aften hver og især. 

Jeg står i det problem at jeg har fødselsdag snart og skal derfor inviterer gæster. Jeg vil rigtig rigtig gerne invitere mine to faster med deres børn og mine onkler, men skal jeg være ærlig så orker jeg det ikke for føler ikke jeg bliver respekteret. Deres børn er så voldsomme, høre ikke efter når du siger noget og der skal så meget til før at forældrene selv skær igennem. Jeg troede det måske var ovre for de bliver ældre, men sidste måned var jeg til fødselsdag hos min farmor til hendes fødselsdag hvor de også var med deres børn, og hold da op, de er så van til og må alt så respekteret bliver man ikke bare lige. Min farmor sagde så mange gange stop og de kan lige sige stop, men tager ikke fat i børnene, rejser sig først når de græder næsten.. 

Jeg orker bare næsten ikke at invitere dem med, for syntes det er alt for meget. Men, min faster har lige inviteret mig til fødselsdag ugen efter min, så føler mig forpligtiget til at invitere dem! Jeg er nået til det sted at jeg bare tænker at de bliver inviteret og håber at de ikke kan komme. Jeg har en lille hund som børnene ikke forstår skal gå på gulvet og vil bare slappe af og være glad til min fødselsdag. Kan man sige det, hvordan, hvad havde I gjort? 

Eksempelvis ka det jo være i ik har plads og det bare skal være en lille fødselsdag?

Ja det har mor også forslået, men min farmor bliver inviteret og mine fastre er jo hendes dødtre ;s.

Det ville altså ik bekymre mig overhovedet. 

MilleRasmussen skriver:

Ja det har mor også forslået, men min farmor bliver inviteret og mine fastre er jo hendes dødtre ;s.

Altså, til min datters barnedåb ville jeg gerne have haft kusiner, onkler, tanter, m.m. med - men det var der ikke plads til, så sendte en sød besked til dem allesammen omkring det, hvilket de respekterede fuldt ud, og vi bliver stadig inviteret til deres. 

Ved godt det ikke helt er det samme - men du har vel en tættere relation til din farmor end til dine fastre, og på et eller andet tidspunkt må man sige stop på gæstelisten, og det har du fuldt ud ret til  

Lad da være med at invitere dem! Man skal da ikke føle sig forpligtet til at invitere nogen man ikke orker at se på! Desuden bestemmer man jo selv hvor stor/lille en fødselsdag man vil holde.

Jeg havde ikke inviteret dem - aldrig i livet. Sig du holder det for de nærmeste i familien, og/eller at der ikke er plads til flere.

Okay, tak for svar piger

MilleRasmussen skriver:

Hej alle I dejlige damer herinde. Håber I har haft en skøn dag og får én skøn aften hver og især. 

Jeg står i det problem at jeg har fødselsdag snart og skal derfor inviterer gæster. Jeg vil rigtig rigtig gerne invitere mine to faster med deres børn og mine onkler, men skal jeg være ærlig så orker jeg det ikke for føler ikke jeg bliver respekteret. Deres børn er så voldsomme, høre ikke efter når du siger noget og der skal så meget til før at forældrene selv skær igennem. Jeg troede det måske var ovre for de bliver ældre, men sidste måned var jeg til fødselsdag hos min farmor til hendes fødselsdag hvor de også var med deres børn, og hold da op, de er så van til og må alt så respekteret bliver man ikke bare lige. Min farmor sagde så mange gange stop og de kan lige sige stop, men tager ikke fat i børnene, rejser sig først når de græder næsten.. 

Jeg orker bare næsten ikke at invitere dem med, for syntes det er alt for meget. Men, min faster har lige inviteret mig til fødselsdag ugen efter min, så føler mig forpligtiget til at invitere dem! Jeg er nået til det sted at jeg bare tænker at de bliver inviteret og håber at de ikke kan komme. Jeg har en lille hund som børnene ikke forstår skal gå på gulvet og vil bare slappe af og være glad til min fødselsdag. Kan man sige det, hvordan, hvad havde I gjort? 

Du skal invitere af lyst og ikke pligt!

Det bedste ville nok være, at lægge kortene på bordet og sige hvad du føler - kan være at dine fastre vil være lidt mere obs på det, hvis de har fået det fortalt.

Håber du får en dejlig fødselsdag!

/Fenja