En helt almindelig dag i provinsen

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.138 visninger
0 svar
0 synes godt om
19. november 2012

Bettina Kyhn

Bettina KyhnSkrevet af Bettina Kyhn

Biler igen igen..og uglet hår!

En helt almindelig dag i provinsen

....ser f.eks. ud som ovenstående. Jeg hentede Kongen tidligt, foreslog straks en cykeltur hen til den nærmeste legeplads, spurgte yderligere et par gange og fik ham tilsidst overtalt (han VILLE køre derhen, men den ligger altså i en skov, og derudover IKKE i køreafstand). Vi fik leget og rutchet, og kom også i gennem den obligatoriske snak om, hvor højt der er forsvarligt at kravle op i et klatrestativ, når man ikke er i stand til at komme ned igen (uden at lade sig falde...).

I tusmørket vendte vi tilbage til "fars hus" (hrmpf!), for at gøre maden klar. Jeg er tydeligvis ikke "madfotograf", men det SKULLE altså lige med, at vi rent faktisk lavede en ret, som ikke kun krævede én gryde. Og som ikke indeholdt pasta, ej at forglemme. "Mama" hjalp i køkkenet, og så kan det hele godt være lidt hektisk - for det er ikke nemt at røre rundt i nogle bøffer, drikke mælk af et decilitermål og i det hele taget begrænse armbevægelserne. Men jeg var overskudsmor, og blev kun sur da han skulle vaske hænder, og blev ved med at holde hånden op mod hanen, så vandet fløj i alle retninger.

Manden kom hjem, vi fik spist og Kongen legede så fint med sine 1 mia. biler. Herefter fulgte dagens udfordring. Som sidste billede måske viser, har drengen det mest uglede hår, tangerende påklistret fuglerede, i nakken, og efter i ugevis at have været flov over, at det ser forfærdeligt ud, skulle han klippes. Som manden og jeg sagde til hinanden: "Om han vil det eller ej". Det blev "ej". Vi forsøgte at aflede med "Bamse og Kylling" og til sidst gjorde vi brug af et trick vi havde svoret aldrig at bruge. Vi hørte os selv sige: "Du får lidt pålægschokolade bagefter". Hjalp ikke. "Du får en is bagefter". Hjalp heller ikke. Tilsidst klippede jeg desperat lidt tilfældigt ind i stakken af hår. Resultat: Pjusket/skævt i den ene side og langt i den anden. Ak.


Bettina har en blog, hvor hun - på en afslappet og ret selvironisk måde - blogger om livet som mor til en knap 2-årig, at have en lille ny på vej, livet på barsel og hverdagens små finurligheder.

Besøg Bettinas blog Familien Danmark



En helt almindelig dag i provinsen

En helt almindelig dag i provinsen

En helt almindelig dag i provinsen

En helt almindelig dag i provinsen

En helt almindelig dag i provinsen

Anmeld

3 numre af Vores Børn + 2 LEGO Storage bokse.

Spar 384 kr.

Køb her for kun 229 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.

Egmont Publishing A/S
Strødamvej 46
2100 København
CVR: 83131128
Bliv fan på Facebook
Baby.dk på Google+