Håber på lidt hjælp..

Hej Piger...

Håber I kan komme med lidt hjælp eller ideer til hvordan vi skal gribe det her an inden det virkelig går galt.

Det drejer sig om Naija, for snart 3 uger siden i dagplejen kravlede et dyr ud af hendes øre lige inden hun skulle sove til middag. Dagplejemores fjernede dyret og lagde Naija ind på et andet værelse for at sove.. Jeg hentede hende og resten af dagen var der ingenting, før hun skulle til at sove... hun faldt lidt i søvn og vågnede op igen hvergang efter kort søvn... hun rystede og sagde av øre, så til sidst ringede jeg til vagtlægen og forklarede dem situationen og de ville gerne lige se hende på skadestuen.. Der fiskede de så endnu en bille ting ud af øret på pigebarnet... Lige siden har vi ikke kunnet få hende til at sove om aftenen der er ingenting når hun skal sove hjemme om dagen men om aftenen begynder hun at gå kold, samtidig kan hun nu slet ikke tåle at se fluer, biller, edderkopper eller andet små kryb.
Der er INGENTING i dagplejen, hverken om dagen eller når hun skal sove til middag....

Hver aften bruger vi 3-4 timer på at få hende til at sove i egen seng, og hver gang ender det med at hun ligger på en madres inde hos os... Hun kører sig selv op så hun ryster og hun nægter at ligge ned på sin pude med dyne på.. Til sidst er hun helt bange for sin egen skygge og der er ikke andet at gøre end at hun kommer ind til os så vi kan få lidt søvn.. hvis hun endelig falder i søvn i egen sng vågner hun som regel igen om natten og så kan vi starte forfra....

Nogen af jer der har nogle råd eller ideer til hvad pokker vi kan gøre.. Jeg håber jeg har gjort mig lidt forstålig ellers må I spørge ind til det der kan mangle...

Trætte og bekymrede Knus Maria

Øv for en situation, det må virkelig være hårdt.

Jeg har desværre ingen kloge ord at give dig, men er da med på en kigger om nogle af de kloge piger kan hjælpe

Jeg tror ikke at der er så meget andet at gøre end at lade hende sove inde ved jer i en periode til hun bliver tryg ved at sove om aftenen igen...

og ang. panik, der oplevede jeg noget lignende i går, jeg ved ikke om du har læst med at vi var icirkus og sad helt nede foran og det var for meget for Mathilde især da klovnen kom.... Men i går så vi så billeder fra cirkus og hun gik funldstændig i panik og sprang ned fra mine knæ da klovnen kom frem på skærmen, det var bare synd.. Jeg  troede egentlig ikke at det som sådan var noget hun huskede på, men det var det åbenbart...

hej Maria træls situation hos jer..           hjemme hos os følger vi alle slags monstre ud af døren når de har mareridt.        måske kan i hver aften inden hun puttes  lade som om i samler alle kryb ind og så højt siger farvel dyr ud med jer. og så fortælle Naja at nu er de gået og de kommer ikke igen for i har låst døren...     det virker her
                                       knus Heidi

Hej

Anja; Puha ja der har hun da virkelig oplevet et eller andet ved den klovn, Ikke sjovt når de reagere sådan på noget !!!

Heidi vedr det med at følge dem ud af døren er en fin ide, når det er monstre som man ved IKKE er der, men vi kan jo ikke 100 % garantere Naija at der ikke pludselig kravler en edderkop på væggen eller ander små kravl eller en myg der har sneget sig derind, og syntes ikke jeg kan love hende noget jeg ved vi ikke kan holde !!! Der frygter jeg hun så ikke vil stole på os hvis vi lover hende noget som måske ikke blir holdt !!!  

Vi har belsuttet at hun nu bliver lagt inde hos os i en periode.. Vi magter ikke lige for tiden at kæmpe med hende ved sovetid........... Vi har INGEN voksentid haft i 3 uger nu og det kan mærkes på forholdet... Så nu bliver hun puttet på madressen inde hos os og så håber vi på bedring meget snart !!!

Håber bare ikke det er noget det varer ved og at det er noget vi kan gribe om så hun ikke lider Psykisk overlast og virkelig bliver rigtig rigtig bange for altid !!! Syntes sgu det er en svær balance gang, hvornår man skal sige stop !!!!

Hej Maria,
sikke da en oplevelse. Hvor må det have været ubehageligt med sådan et dyr i øret. Stakkels Naija.

Jeg kan virkeligt godt forstå din frustration. Jeg ved hvor hårdt det kan være, når der er problemer med putningen, og man ikke rigtig får noget tid sammen. Men til forskel fra de problemer, vi har haft, er der jo virkeligt noget reelt, der ligger til grund for Naijas angst.
Det første jeg tænkte var, at jeg nok også ville lade Marcus sove hos os, til han igen blev tryg, hvis det havde været her. Kan I ikke putte hende hos jer, og så liste ud og på den måde få lidt tid sammen?
Har I overvejet at kontakte en børnepsykolog? Det kunne jo være, han/hun kunne hjælpe både jer og Naija videre på en god måde, så det ikke kommer til at påvirke hende på længere sigt, men også så det ikke ender med, at hun bare kører jer rundt i manegen. For ja, hvornår er det lige, man skal sige stop? Og hvornår er det, at man skal være blød? 

Jeg håber Naija snart kommer over det igen. Både for hendes egen og for jeres skyld.

Mange tanker og kram
/Dorthe

Hvordan går det med Naijas søvn?

Stumpen skriver:

Hvordan går det med Naijas søvn?

Det er desværre stadig det samme... Det tærrer på krafterne og forholdet er også sat på prøve nu, så det er hårdt, håber snart at det vender..

Knus og tak fordi du spurgte..

Det er jeg ked af at høre Maria.. Det er aldrig sjovt når forholdet kommer på prøve..