Vi er 3 jordemoderstuderende der er ved at skrive vores bachelorprojekt og vi ønsker jeres hjælp. Vi har valgt at skrive om travlhed på fødegangene og ønsker at høre om der er nogen af jer der har oplevet at dette har præget jeres fødsel.
Vi har en oplevelse af at travlheden har fyldt en del blandt jordemødrene gennem de sidste mange år og det kan være udfordrende at give den støtte og omsorg som vi gerne vil tilbyde jer under fødslerne.
Vi vil meget gerne vide:
- Har du oplevet travlhed på fødegangen og påvirkede det din fødselsoplevelse (herunder positivt og/eller negativt)?
- Hvis ikke jordemoderen havde tid til fysisk at være til stede under hele fødselsforløbet, hvordan kunne hun så hjælpe dig bedst muligt til at få en god fødselsoplevelse?
- Skriv gerne helt konkrete eksempler på hvordan jordemoderen gjorde tryg og/eller hvad du ønskede at hun havde gjort?
Vi håber meget på jeres hjælp hvad enten i ønsker at svare på vores ovenstående spørgsmål eller sende jeres fødselsberetning.
Vi vil benytte jeres svar som dokumentation i vores bacheloropgave men anonymiserer selvfølgelig følsomme oplysninger så hverken navne, brugernavne, fødesteder, navn på jordemødre osv. fremgår. Vi vil bede jer om at skrive årstallet for jeres fødsel, da det skal holdes op imod samfundets udvikling indenfor fødselsområdet, og vil således ikke blive anonymiseret.
Mvh Caroline, Ingeline og Cecilie
Anmeld