Ja, vi har snakket meget frem og tilbage omkring, hvilken forskel det vil gøre for os, om vi gifter os eller ej. Vi kan ikke rigtig overskue de advokatsider osv vi har prøvet at læse på. Måske nogen af jer ved noget? 
Vi har været kærester i 3½ år, boet sammen i lidt over to, har en søn på 1½ år. Det er min kærestes hus og bil. Jeg kommer ikke med andet end en dum gæld, som jeg selvfølgelig knokler for at betale af.
Vi tænker på at få skrevet testamente, som jeg så heller ikke helt ved, hvad skal gå ud på. Eller blive gift, med særeje så min kæreste ikke risikerer at miste sit hus, hvis vi skulle blive skilt. Min bekymring er så, at hvis vi går fra hinanden om 20 år, har jeg betalt til huset i alle årene, men må gå tomhændet herfra. Og hvad hvis min kæreste dør? Så arver vores søn, så skal huset sælges, for børn må kun arve penge(har jeg læst på advokat-siden) Så står vi uden tag over hovedet og ingen penge. Hmm... Og der er jo mange flere detaljer og bekymringer, synes jeg, så vi får slet ikke gjort noget ved det, for det er så uoverskueligt...
Er der nogen, der måske kan skabe lidt klarhed for mig?
Anmeld