Mange af jer har et - eller flere børn, men for mit eget vedkommende er det vores første. Er ret sikker på vi står overfor en meget stor omvæltning, men hvor stor den i virkeligheden bliver tror jeg ikke vi finder ud af før vi står overfor den. Men lige gyldigt om det er nr 1 eller 4 vil det uden tvivl, og forhåbentligt påvirke familielivet, positivt, og tør man sige negativt? Og hvad med parforholdet, nærvær, intimitet, sex og kærlighed?
I øjeblikket går vi rigtig meget op i at være meget kærester lige nu, måske lidt skørt sagt, men lige om lidt har vi noget der er vigtigere at prioritere end vores parforhold. Dermed ikke sagt at det bare skal glemmes. Men hvad er jeres tanker omkring parforhold og en lille ny(lige gyldigt om det er det første eller tredje barn)?
Senere idag har vi valgt at tage turen til Skagen og tjekke ind på Ruths hotel til lidt velvære, god mad og intensiv hygge, hvorefter turen imorgen, på vej hjem, går til babysam hvor der skal shoppes til den helt store guldmedalje. Af praktiske årsager er vi nød til at købe det meste nu, da min kæreste ikke har en fridag fra midten af november til starten af februar, og det derfor kommer lidt tæt på termin.
Bortset fra det, fylder tanker om parforhold i perioder meget hos mig, og håber for alt i verden jeg bliver ved med at have følelsen af ikke at kunne undvære ham for noget i hele verden!
Anmeld