sløv og gider ingenting

hej alle.

jeg har en lille baby på snart 8 mdr. jeg er alene med ham og er på barsel lige nu. jeg er hele tiden træt og føler ikke rigtig jeg har overskud til noget. når han vågner giver jeg ham mad og lægger mig igen imens han leger eller noget i den stil. så når han blir pivet er jeg nødt til at stå op. så sætter jeg ham foran tv (som han elsker) og imens går jeg i bad osv. han ser tv ca 1 time om dagen, er det for meget?
udover alt dette med sløvhed og ugidelighed så får han min opmærksomhed når jeg så er der, men bliver jeg træt igen smækker jeg en tegnefilm på for at få en blund, jeg er så træt og orker ingenting, føler ik jeg har noget energi overhovedet. jeg er ikke stolt af dette og derfor har jeg valgt at være anonym for jeg skammer mig over at jeg mere eller mindre overlader mit barn til dig selv, enten foran tv eller med legetøj. hvad skal jeg dog gøre????????????
jeg elsker mit barn over alt i verden og VIL gerne være meget mere for ham med jeg ved bare ikke hvor jeg skal finde energien til det

Anonym skriver:

hej alle.

jeg har en lille baby på snart 8 mdr. jeg er alene med ham og er på barsel lige nu. jeg er hele tiden træt og føler ikke rigtig jeg har overskud til noget. når han vågner giver jeg ham mad og lægger mig igen imens han leger eller noget i den stil. så når han blir pivet er jeg nødt til at stå op. så sætter jeg ham foran tv (som han elsker) og imens går jeg i bad osv. han ser tv ca 1 time om dagen, er det for meget?
udover alt dette med sløvhed og ugidelighed så får han min opmærksomhed når jeg så er der, men bliver jeg træt igen smækker jeg en tegnefilm på for at få en blund, jeg er så træt og orker ingenting, føler ik jeg har noget energi overhovedet. jeg er ikke stolt af dette og derfor har jeg valgt at være anonym for jeg skammer mig over at jeg mere eller mindre overlader mit barn til dig selv, enten foran tv eller med legetøj. hvad skal jeg dog gøre????????????
jeg elsker mit barn over alt i verden og VIL gerne være meget mere for ham med jeg ved bare ikke hvor jeg skal finde energien til det

uanset hvor hårdt det end lyder, så tror jeg du må sande at det nok er en depression der har overmandet dig, og dette kan du absolut ikke gør for.
jeg synes du skal ringe til din læge som det første i morgen tidlig, og få sat en aftale i stand, og få snakket med din læge om det.
for han kan helt sikkert hjælpe dig.

Knus og kram herfra

MaleneG skriver:



uanset hvor hårdt det end lyder, så tror jeg du må sande at det nok er en depression der har overmandet dig, og dette kan du absolut ikke gør for.
jeg synes du skal ringe til din læge som det første i morgen tidlig, og få sat en aftale i stand, og få snakket med din læge om det.
for han kan helt sikkert hjælpe dig.

Knus og kram herfra

hej og tak for råd.

jeg ved godt hvad en depression er for noget og det er ikke det jeg har.

Anonym skriver:



hej og tak for råd.

jeg ved godt hvad en depression er for noget og det er ikke det jeg har.

okay jeg ville nu alligevel ringe og tage en snak med lægen.

Knus

Min første tanke er også en form for mild depression..
De findes jo i flere udgaver og omfang..
Men det er jo ikke skamligt og have.. Sådan er det bare..

Men det kan jo også være at det er vitaminer du mangler og måske noget søvn..
Eller og komme noget mere ud blandt andre..

Kan sagtens forstå at du syntes det er hårdt og skal indrømme og hårdt og må indrømme at ens søn bliver overladt til sig selv.

Så jeg ville ringe til lægen og få en snak og en undersøgelse ved lægen..


Kh Pia..

Jeg synes mest af alt det lyder som om at du trænger til der sker noget. Tager du ham aldrig med ud - i svømmehallen, zoo, ud og kigge på tingene rundtomkring (fugle i luften, busser der kører forbi....), i legestue, mødregruppe, rytmik, brunch/frokost med dine veninder, shopping........whatever  

Jeg havde det lidt som det du beskriver en del af min barsel, men de dage vi lavede noget, som aktiverede os begge, så var vi glade... ellers kedede vi os bare...

Lise skriver:

Jeg synes mest af alt det lyder som om at du trænger til der sker noget. Tager du ham aldrig med ud - i svømmehallen, zoo, ud og kigge på tingene rundtomkring (fugle i luften, busser der kører forbi....), i legestue, mødregruppe, rytmik, brunch/frokost med dine veninder, shopping........whatever  

Jeg havde det lidt som det du beskriver en del af min barsel, men de dage vi lavede noget, som aktiverede os begge, så var vi glade... ellers kedede vi os bare...

Helt enig. Du kunne også besøge familien for de må da synes det er fantastisk med sådan en lille størrelse. Jeg bliver selv alene med mit barn når det kommer til verden i oktober og jeg har tænkt mig at besøge mine bedsteforældre, deltage i babysalmesang i kirken, gå til babysvømning med en veninde, som godt nok ikke har børn. Der er jo så mange ting at foretage sig.

Håber tingene ordner sig for dig, for det er bestemt ikke nemt at være enlig mor.

Knus Linda