Muhmi skriver:
Så fik jeg taget mig sammen til at få ringet til Silas' dagplejemor... 
Og hun var rigtig glad for at jeg fik ringet til hende, for hun havde selv gået med en følelse af om hun skulle ringe eller hvad hun skulle...
Vi fik snakket, jeg fik hørt historien fra hendes egen mund og den gik ud på at Silas faktisk ikke engang havde skreget men han havde bare siddet og sagt "av av av" og havde taget sig til siden, hvor han var blevet bidt.. Da hun begyndte at rense såret så begyndte han dog at græde... Hun havde stået i det dilemma om hun skulle ringe til os eller lade være og hun valgte jo så at lade være, fordi hun havde læst sig frem til at hvis han havde fået hans vacciner, så skulle såret bare renses og så skulle man ellers holde godt øje med såret.
Vi snakkede derefter om hvad konsekvensen ved dette voldsomme bid så ville være og der sagde hun selv, at denne dreng som har bidt Silas, ikke vil få lov at være i samme rum som de andre hvis hun går i et øjeblik.. Det gjorde mig rigtig tryg at hun selv sagde det, for det ville jeg jo selv foreslå for hende...
Hun havde ikke vidst at drengen havde bidt hans stedfar og var slet ikke obs på hans opførsel, men nu hvor hun ved det, så er det bare sådan at hun tager ham med hver gang hun forlader rummet...
Jeg fik også fortalt hende at hvis det sker igen, eller hvis der kommer hul på hans hud, selvfølgelig ikke småskader, så må hun meget gerne ringe til os og det er hun indforstået med nu...
Alt i alt, en dejlig samtale og hun fortalte mig også at hun var ked af hvad der var sket, men jeg forklarede hende at det selvfølgelig ikke var hendes skyld, når hun ikke vidste noget om at denne dreng har sådan en opførsel.
Jeg føler mig bestemt mere tryg ved at aflevere Silas i hans dagpleje igen, så jeg er rigtig glad for jeg fik snakket med hende og hun havde det på samme måde, for hun vil ikke have at vi skal være utrygge...
Silas' bid er idag begyndt at se meget bedre ud, det er hverken rødt eller ser betændt ud... Han er lidt øm ved det, men leger som han altid gør og virker ikke sønderligt påvirket af hvad der er sket..
Puha, sikke en smørre... TAK for jeres støtte i går og for jeres trøstende ord, det hjalp mig utroligt meget og jeg havde nok aldrig klaret den så godt, hvis ikke jeg kunne have afreageret på jer!! 
