Er det at tage ansvar...

at fortsætte en graviditet, hvis man uønsket er blevet gravid...Synes tit jeg læser dette udsagn.."man må tage sit ansvar og beholde barnet".
For mig er det altså også og måske endnu mere at tage ansvar at kunne se ud over egen næse og vurdere at det måske ikke er optimalt at sætte et lille barn til verden, "bare" fordi der nu er en lille klump som er starten til et barn.
Hvad mener I...er det bare sådan at man tager ansvar når man fortsætter en graviditet??

Hejsa

Er at tænke på barnet også selvom det så er bedst det ikke bliver til et barn

Jeg blev selv gravid ved en upser. En gammel mflamme, som pludselig var BACK IN TOWN, og så vupti og i seng og så fandt jeg 8 uger efter ud af jeg var gravid.

Jeg var i start meget i tvivl om jeg skullle have barnet, mit hjerte sagde ja, men var nødt til at være furnuftigt og tænkte og undersøgte mange ting.

Granskede min tanker om jeg kunne være den mor jeg ønskede  at blive, om jeg ville byde min barn et liv en uden at kende sin far osv.

Undersøgte om jeg økonomisk kunne klare det og mange mange andre ting.

Instillede mig til abort, men efter alle mine undersøgelseraf pengesituation osv ringede jeg og aflyste.

Var nået til den dejlige beslutning at dette virkelig var noget jeg ønskede og mente var det rigtige. Og jeg har ikke et sekundfortrudt, vi har et fantastisk liv


Men var jeg nået til den konklusion at jeg ikke hvade råd, og skulle leve i trælse forhold og vende hver 25 øre, så havde jeg vaklgt anderledes, det er jeg sikker på.

Kærligst fra Christina, som er lykkelig alene mor(godt nok du med kæreste)

Jeg er helt enig med dig.
 Det er sku nok oftest for deres egen skyld at de beholder barnet, ikke for barnets bedste.
synes det er forfærdeligt at unge piger ikke kan se hvad der er bedst for barnetogså selvom at det betyder abort. 

De har set de unge mødre og synes det kunne være smader hyggeligt at tuller igennem gågaden med barnevogenen... Bræk undskyld jeg siger det....
De tænker slet ikke på økonomi, godt stabilt liv til baby, tålmodighed fremtid og det hårde arbejde ved at have et barn og skulle tilsidesætte ALLE sine egne behov før babys....

Eva skriver:

at fortsætte en graviditet, hvis man uønsket er blevet gravid...Synes tit jeg læser dette udsagn.."man må tage sit ansvar og beholde barnet".
For mig er det altså også og måske endnu mere at tage ansvar at kunne se ud over egen næse og vurdere at det måske ikke er optimalt at sætte et lille barn til verden, "bare" fordi der nu er en lille klump som er starten til et barn.
Hvad mener I...er det bare sådan at man tager ansvar når man fortsætter en graviditet??

Absolut enig.

Jeg har svaret andet, for mener ikke man skal beholde det fordi har man sagt A må man sige B..

Men mener heller ikke at man udelukkende skal vurdere om det er optimalt for barnet, hvis fx. man ved man er alene om det.. For nej, det er jo ikke optimalt, men barnet kan få en god opvækst uanset om mor og far er under samme tag eller ej..

Så jeg synes man skal vurdere om man føler sig klar til opgaven som mor - på alle områder - og så vælge barnet til eller fra.

Derefter kan faren så vælge til eller fra, da man ikke kan tvinge en far til at være far.

Glansbilledemodellen er det idelle, men ikk en leveregel.

trine1989 skriver:

Jeg er helt enig med dig.
 Det er sku nok oftest for deres egen skyld at de beholder barnet, ikke for barnets bedste.
synes det er forfærdeligt at unge piger ikke kan se hvad der er bedst for barnetogså selvom at det betyder abort. 

De har set de unge mødre og synes det kunne være smader hyggeligt at tuller igennem gågaden med barnevogenen... Bræk undskyld jeg siger det....
De tænker slet ikke på økonomi, godt stabilt liv til baby, tålmodighed fremtid og det hårde arbejde ved at have et barn og skulle tilsidesætte ALLE sine egne behov før babys....

Det var da godt nok noget af en fordom du kom med der..
Hvordan kan du vide hvad de unge mødre tænker? Tror du ikke ALLE mødre ønsker det bedste for deres børn inderst inde?

trine1989 skriver:

Jeg er helt enig med dig.
 Det er sku nok oftest for deres egen skyld at de beholder barnet, ikke for barnets bedste.
synes det er forfærdeligt at unge piger ikke kan se hvad der er bedst for barnetogså selvom at det betyder abort. 

De har set de unge mødre og synes det kunne være smader hyggeligt at tuller igennem gågaden med barnevogenen... Bræk undskyld jeg siger det....
De tænker slet ikke på økonomi, godt stabilt liv til baby, tålmodighed fremtid og det hårde arbejde ved at have et barn og skulle tilsidesætte ALLE sine egne behov før babys....

Enig..

Så de unge mødre igår, hvor man fuldte en pige fra Fur som var gravid og bare ønskede sig sådan en lille pige, for så kunne barnet være hendes lille prinsesse..

Der tænkte jeg bare, det er alså IKKE en Dukke du skal lege med søde

Smukkert skriver:



Det var da godt nok noget af en fordom du kom med der..
Hvordan kan du vide hvad de unge mødre tænker? Tror du ikke ALLE mødre ønsker det bedste for deres børn inderst inde?

det kan jeg fordi at det er mit indtryk... kender mange der i for tidlig alder er blevet forældre og jo nogen klarer det super flot men andre klare det virkelig så skidt så man krummer tæer...
de ting de ligger vægt på får det til at lyde som om det er verdens nemmeste ting at være forældre, kommunen skal nok hjælpe med penge og hvis det bliver for hårdt så er der hjælp hos mor eller andre...

Smukkert skriver:

Jeg har svaret andet, for mener ikke man skal beholde det fordi har man sagt A må man sige B..

Men mener heller ikke at man udelukkende skal vurdere om det er optimalt for barnet, hvis fx. man ved man er alene om det.. For nej, det er jo ikke optimalt, men barnet kan få en god opvækst uanset om mor og far er under samme tag eller ej..

Så jeg synes man skal vurdere om man føler sig klar til opgaven som mor - på alle områder - og så vælge barnet til eller fra.

Derefter kan faren så vælge til eller fra, da man ikke kan tvinge en far til at være far.

Glansbilledemodellen er det idelle, men ikk en leveregel.

Enig.

Jeg har altid tænkt at jeg ville "vælge" faren til mine børn udfra om han vil blive en god eks-mand og stadig tage ansvar for sine børn - selvfølgelig er det ikke det man skal stræbe efter, men intet er sikkert... Min kæreste er jeg 100% sikker på vil opfylde dette (så sikker som man kan være uden at have nogle beviser for det ene eller det andet), men har da tidligere været sammen med nogle, hvor jeg bestemt ville vælge abort, hvis jeg skulle blive gravid. - og dette er også selvom jeg ved hvor ondt det gør at miste og at gå fra gravid til ikke-gravid...

Hov det blev vist et sidespor, men synes man grundlæggende ikke skal vælge børn til af pligt, men derimod fordi man føler man er klar og at man kan give barnet et godt liv. - Alt andet virker naivt og umodent i mine øjne.

Balderson skriver:



Enig..

Så de unge mødre igår, hvor man fuldte en pige fra Fur som var gravid og bare ønskede sig sådan en lille pige, for så kunne barnet være hendes lille prinsesse..

Der tænkte jeg bare, det er alså IKKE en Dukke du skal lege med søde

så det også og min kæreste kunne overhovedet ikke holde ud at høre på hende. heller ikke jeg selv kunne for tænkte også bare nej nej nje pigebarn det er ikke legetøj...