Bellas Mor skriver:
Hej piger!
Håber virkelig I kan hjælpe mig..??
Jeg er idag 40+3, og går og tumler med tanken om jeg skal på patienthotellet.
Jeg har en datter på 3½ år, som går i børnehave, og en kæreste med fuldtidsarb. Da vi fik vores datter, kunne jeg ikke amme - så har ved jordmoderen, i denne graviditet, fået en amme-samtale, hvor hun tilbød at jeg kunne komme på patienthotellet, så jeg kunne få al den hjælp til amning, som jeg nok får brug for! Jeg har takket ja, til tilbuddet!
MEN jeg føler jeg svigter det jeg allerede har derhjemme? Er bange for at min datter vil komme til at føle, at jeg "forlader" hende, for at være sammen med den bette ny.
Hvad skal jeg gøre?? Skal jeg tage afsted, for at få den rette hjælp, eller tage hjem, og tage mig af hele min familie, og ikke være egoistisk...???? HJÆLP!
Knus Stine - en forvirret mor!
Tag på patienthotel, så I kan få lidt ro til at lære hinanden at kende og få amningen op at køre.
Kommer I ikke godt fra start risikerer I så meget bøvl, der vil være 100 gange værre for din ældste. Hun kan godt forstå det, hvis I forklarer hende rammerne for det, der skal ske. Det er nemmere at forstå, at mor skal være væk i en uge (eller hvor længe) for så at komme (lykkelig) hjem, end det er ikke at ane, hvordan det hele nu skal gå, fordi så meget er nyt og usikkert... -
Beklager, jeg skriver som en brækket arm i dag, men jeg håber, det giver lidt mening.
Og BTW, så virkede amning ikke for mig anden gang. - Vi blev sendt hjem for tidligt. Baby var nær død, og vi endte med indlæggelse i to-tre uger. Se, DET var hårdt...
