Nu kommer min Jeppe snart hjem.

Han har jo været i Norge siden i lørdags, og jeg synes bare det er evigheder siden han tog derop. Han har lige haft ringet, og sagt at han simpelthen bare har savnet mig og Mads. Mere end han lige havde regnet med at gøre. Ja det var næsten lige så godt som blomster, for jeg strøg ud og smurte hans madpakke til i morgen. Noget jeg ellers ikke har gjort siden han var i lære som tømrer i det herrens år 1996.

Men det bliver dejligt at få ham hjem.

Ja, der er intet som adskillelse, der kan puste liv i kærligheden.

Håber da, at det bliver en dejlig "genforening"

Åh hvor lyder det da dejligt
Det er bare skønt med sådan nogle kærlighedserklæringer.

Kram D

He he, nu ringer han hjem hver dag efter arbejde og overøser dig med kærlighedserklæringer, så han slipper for at smøre madpakke

Ej spøg til side, det er altid rart at blive bekræftet og få at vide at man er elsket...

Det bliver vist en dejlig genforening. Jer begge der har savnet hinanden rigtig meget.  Hvor skoent

selvom det er hårdt at savne, så tror jg egentlig det er sundt nok engang i mellem, så blir man sådan for alvor mindet om, hvor stor betydning personen egentlig har for en

håber han sætter pris på madpakken