hvordan siger jeg det bedst?

StineW79 skriver:

Hold nu op det er smart fomuleret! Den vil jeg huske!! Vh stine

Problemet er bare, at når du først kender til sandwichen, så vil du hade, når andre laver den på dig 

Frk. Himmelblå skriver:

Problemet er bare, at når du først kender til sandwichen, så vil du hade, når andre laver den på dig 

Årrr ja det ka jeg lige forstille mig. På den anden side, så ved man da, man snakker samme sprog vh stine

Frk. Himmelblå skriver:

Jeg synes, du skal levere en "feel good sandwich".

To stykker positivt brød, herimellem serverer du et et lag konstruktiv kritik.

Altså:

Første lag brød: Jeg synes, det er inspirerende og sexet, at du tænder så meget på din sport.

Pålæg: Men det bekymrer mig meget, at sporten er så voldsom med alle de involverede hestekræfter og ulykker.

Andet lag brød:  Men jeg ved, at du er fornuftig og selvfølgelig som samvittighedsfuld  far og ægtemand sørger for at være ansvarlig i alt, hvad du gør.

-Men du må jo selv indsætte den rette tekst. Min pointe er bare, at det er helt sikkert, det ikke virker, hvis det alene kommer ud som pres, bebrejdelser og kritik.

Håber, det kan løse sig for jer.

Du gemmer på mange guldkorn, kan jeg fornemme

Hvor er det 'fint' .. Den vil jeg helt sikekrt bruge fremover. Bruger den lidt i forvejen. Og de lapper det i sig

HELD OG LYKKE med 'ham'

SussieThyssen skriver:

Om man vil bestige Mount Everest, flyve jorden rundt i en ballon eller køre rally, så er det alt sammen noget, der hører ind under det der kaldes "interesser".
Men jeg vil betegne det som noget andet.
Jeg vil kalde det evne-interesser eller måske personligheds-evner.

Interesser er nemlig OGSÅ evner inden for bestemte områder. De kan ændre sig gennem livet og/eller udvikle sig, men de er ikke desto mindre en del af personligheden hos et menneske.

Du VED og har vidst fra starten, at din kæreste elsker biler, at han elsker at køre rally, elsker udfrodringerne i det. Det er med til at gøre ham til den han er, og hvis han kaster sig ud i tingene omkring den evne-interesse, jamen så må du lære at leve med det...også risikomomenterne.

Du kan forsøge at råde ham, men i virkeligheden kan du ikke gøre ret meget andet end at støtte ham.
Det er muligt at du føler, han ikke er klar til næste trin, men det er ikke ensbetydende med, at han ikke er det. Det vil tiden vise. men du støtter ham IKKE ved at tvivle på ham, det gør du kun ved at stole på ham, og være der for ham...hele vejen...også selvom det evt. går galt.

Og ja..kaster et menneske sig 100% ud i en interesse koster det tid...tonsvis af tid og også penge, og så kan man så vælge at stå bi, være en del af det eller...ja vælg selv.
Men tvinge et menneske til at lave om på sig selv, for at de skal vælge deres evne fra..er lige så forkert, som at bede folk om, at holde op med at trække vejret eller tvinge en elektriker til at blive murer, det dur ikke. 

Selvfølgelig skal han ikke fratage jer det daglige brød, men så må I lave en overenskomst, en pengepulje, han kan bruge af, og KUN den, og resten er urørligt for ham.
For skal det fungere, må han selvfølgelig også give lidt ved døren, men du må så også stå ham bi i alt hans.

SÅ....mit bedste råd er, at I sætter jer ned og få alle kortene på bordet.
Du accepterer og respekterer hans interesser, støtter ham og tror på ham, og han støtter og hjælper jer alle som familie.
Du må melde ud, at du også har ret til fritid og interesser, fridage osv. At han tager sin del af ansvaret som forældre, og hjælper med at økonomien fungerer...altså at I får fordelt ansvaret, så freden kan lægge sig over jeres lille familie.

Kærligst
Sussie
(der selv har kørt rally i sine unge dage)  

Det bliver lige kort, er ikke så meget til romaner som dig hæhæ. ( skrevet med et smil på læben og et blink i øjet ) 

Jeg forstår 100% hvad du mener. Jeg er heller ikke ude på at tage sporten fra ham, for har selv benzin i blodet. Jeg hælder bare lidt mere til at han måske venter med at kører minirally, og får lidt mere erfaring indenfor de længere prøver, inden han skal ud i begrænseren i 5. gear. Hvis du forstår? 

Jeg kunne ALDRIG finde på at tage interessen fra ham, jeg har jo selv min strikke, kort, sy, maler hobby, men ja. puha  

men selvfølgelig udfolder han sig og bliver mere erfaring, og tvivler heller ikke på ham. eller jo, lidt på en måde, er bange for at han kommer til at oversatse, ligesom det der skete på sjælland. Det skal lige siges at jeg normalt ikke er bange når han er ude og køre ( kun da jeg var gravid, og fyldt med hormoner ) men synes bare minirally er så vildt, det går satme stærkt, og så lige oven på to rigtig rigtig voldsomme ulykker.

jeg vil virkelig langt fra lyde som en *muuuh* der vil tage hans sport fra ham  

Dinna88 skriver:

Nu ved jeg ikke om det er mig der er galt på den... Men jeg synes du skal lade ham vide at du er bekymret. Og fortælle ham hvordan dine følelser er. Men jeg synes ikke du kan være "bekendt" at holde ham fra det. Hvordna kan jeg skrive det uden at du føler dig trådt på...... Altså - Du vidste jo fra start af at han har en interesse indenfor det område. Og så er det jo en naturlig udvikling at han opgraderer. Og det synes jeg egentlig er okay. 

Men måske han vil overveje det igen, hvis du virkelig forklarer ham hvordan du har det med det. Du er jo ikke en strid kæreste der vil afholde sin kæreste fra det han vil - du er en BEKYMRET kæreste, der er urolig for at der sker ham noget.

DOG synes jeg ikke det er til at rafle om når det kommer til at det koster knaster (jeg ved det fra min egen svoger) og at det så tager så meget tid, at det går ud over forholdet. Så må du ligge kortene på bordet og sige: "hey, tænk lige fremad frem for at leve i nuet. Vi er to i det her forhold, vi er to om pengene."

Jeg håber jeg har forstået dit indlæg korrekt!

Kan jeg ikke få dig til at læse det jeg har skrevet tilbage til sussie-mor, ( ) det er egentlig noget af det samme jeg ville skrive tilbage til dig alligevel :-) 

Anonym skriver:

Det bliver lige kort, er ikke så meget til romaner som dig hæhæ. ( skrevet med et smil på læben og et blink i øjet ) 

Jeg forstår 100% hvad du mener. Jeg er heller ikke ude på at tage sporten fra ham, for har selv benzin i blodet. Jeg hælder bare lidt mere til at han måske venter med at kører minirally, og får lidt mere erfaring indenfor de længere prøver, inden han skal ud i begrænseren i 5. gear. Hvis du forstår? 

Jeg kunne ALDRIG finde på at tage interessen fra ham, jeg har jo selv min strikke, kort, sy, maler hobby, men ja. puha  

men selvfølgelig udfolder han sig og bliver mere erfaring, og tvivler heller ikke på ham. eller jo, lidt på en måde, er bange for at han kommer til at oversatse, ligesom det der skete på sjælland. Det skal lige siges at jeg normalt ikke er bange når han er ude og køre ( kun da jeg var gravid, og fyldt med hormoner ) men synes bare minirally er så vildt, det går satme stærkt, og så lige oven på to rigtig rigtig voldsomme ulykker.

jeg vil virkelig langt fra lyde som en *muuuh* der vil tage hans sport fra ham  

Hehe

Det er dejligt at høre

Men, hvis man kommer galt afsted i rally, så er det fordi man kører forkert og tager unødige chancer..og måske ikke har talent for det (ens reaktionsevne ikke er god nok)
Men igen...ting kan ske, så du må stole på at han er parat. Slip tøjlerne og lade ham prøve, og så håber jeg at både kørerne og bilerne er ordentligt sikrede, som de var i min tid, så selvom bilerne slår et par kolbøtter, så slipper kørerne for alt for mange skrammer.
Men der sker jo ikke noget ved, at du fortæller ham om din bekymring.

SussieThyssen skriver:

Hehe

Det er dejligt at høre

Men, hvis man kommer galt afsted i rally, så er det fordi man kører forkert og tager unødige chancer..og måske ikke har talent for det (ens reaktionsevne ikke er god nok)
Men igen...ting kan ske, så du må stole på at han er parat. Slip tøjlerne og lade ham prøve, og så håber jeg at både kørerne og bilerne er ordentligt sikrede, som de var i min tid, så selvom bilerne slår et par kolbøtter, så slipper kørerne for alt for mange skrammer.
Men der sker jo ikke noget ved, at du fortæller ham om din bekymring.

du har ret! tak