SussieThyssen skriver:
Om man vil bestige Mount Everest, flyve jorden rundt i en ballon eller køre rally, så er det alt sammen noget, der hører ind under det der kaldes "interesser".
Men jeg vil betegne det som noget andet.
Jeg vil kalde det evne-interesser eller måske personligheds-evner.
Interesser er nemlig OGSÅ evner inden for bestemte områder. De kan ændre sig gennem livet og/eller udvikle sig, men de er ikke desto mindre en del af personligheden hos et menneske.
Du VED og har vidst fra starten, at din kæreste elsker biler, at han elsker at køre rally, elsker udfrodringerne i det. Det er med til at gøre ham til den han er, og hvis han kaster sig ud i tingene omkring den evne-interesse, jamen så må du lære at leve med det...også risikomomenterne.
Du kan forsøge at råde ham, men i virkeligheden kan du ikke gøre ret meget andet end at støtte ham.
Det er muligt at du føler, han ikke er klar til næste trin, men det er ikke ensbetydende med, at han ikke er det. Det vil tiden vise. men du støtter ham IKKE ved at tvivle på ham, det gør du kun ved at stole på ham, og være der for ham...hele vejen...også selvom det evt. går galt.
Og ja..kaster et menneske sig 100% ud i en interesse koster det tid...tonsvis af tid og også penge, og så kan man så vælge at stå bi, være en del af det eller...ja vælg selv.
Men tvinge et menneske til at lave om på sig selv, for at de skal vælge deres evne fra..er lige så forkert, som at bede folk om, at holde op med at trække vejret eller tvinge en elektriker til at blive murer, det dur ikke.
Selvfølgelig skal han ikke fratage jer det daglige brød, men så må I lave en overenskomst, en pengepulje, han kan bruge af, og KUN den, og resten er urørligt for ham.
For skal det fungere, må han selvfølgelig også give lidt ved døren, men du må så også stå ham bi i alt hans.
SÅ....mit bedste råd er, at I sætter jer ned og få alle kortene på bordet.
Du accepterer og respekterer hans interesser, støtter ham og tror på ham, og han støtter og hjælper jer alle som familie.
Du må melde ud, at du også har ret til fritid og interesser, fridage osv. At han tager sin del af ansvaret som forældre, og hjælper med at økonomien fungerer...altså at I får fordelt ansvaret, så freden kan lægge sig over jeres lille familie.

Kærligst
Sussie
(der selv har kørt rally i sine unge dage)