Depression men..

For snart et år siden blev jeg indstillet til psykolog og fik så omsider en psykolog der havde tid til mig her efter sommer. Lider meget voldsomt af jalousi og lavt selvværd. Har afvide at jeg skal ændre mine tanker når jeg mærker jalousien eller mærker at jeg bliver usikker over noget min kæreste gør. MEN jeg har ingen ide om hvordan jeg gør det i praksis... Nu har min psykolog sagt det de 2 gange jeg har haft råd til at være der og skal også afsted i dag.. Men når jeg oplever alt det så kan jeg ikke bare stoppe op og vudere situationen så reagere jeg bare og det kommer altid meget voldsomt hvilket betyder det kommer lidt som en kæp i nakken.. Så når ikke at reagere så jeg kan tænke logisk..

Havde så en samtale med min mor her for nogle dage siden og hun nævnte at jeg faktisk havde været indstillet til psykolog i 8 klasse pga. selvmords tanker, men som så var blevet henlagt da jeg startede på efterskole, noget jeg simpelthen har fortrængt i tidens løb og har svært ved at finde hoved og hale i.

Vi kom også til at snakke om min far og bliver rigtig ked af når jeg tænker over at hans svigt måske er grunden til at jeg nu lider af jalousi hvilket jeg aldrig har gjort i andre forhold men fordi jeg så hvordan min far behandelde min mor og hvordan han behandlede resten af sine kærester indtil han blev gift igen.. Så er jeg bange for at min underbevisthed simpelthen angriber med jalousi fordi jeg er angst for at min kæreste skal finde på at gøre det samme som han udsatte dem for.. Om det bare er noget jeg forbinder med en fader skikkelse?! Er så angst for at jeg er fuldstændig ødelagt pga. alt det og at jeg så ikke vil kunne finde ud af at komme tilbage på ret køl...

 

What to do? føler mig så hjælpeløs...

op

har ingen gode råd men ville ikke gå uden a gi en stor krammer

Anonym skriver:

For snart et år siden blev jeg indstillet til psykolog og fik så omsider en psykolog der havde tid til mig her efter sommer. Lider meget voldsomt af jalousi og lavt selvværd. Har afvide at jeg skal ændre mine tanker når jeg mærker jalousien eller mærker at jeg bliver usikker over noget min kæreste gør. MEN jeg har ingen ide om hvordan jeg gør det i praksis... Nu har min psykolog sagt det de 2 gange jeg har haft råd til at være der og skal også afsted i dag.. Men når jeg oplever alt det så kan jeg ikke bare stoppe op og vudere situationen så reagere jeg bare og det kommer altid meget voldsomt hvilket betyder det kommer lidt som en kæp i nakken.. Så når ikke at reagere så jeg kan tænke logisk..

Havde så en samtale med min mor her for nogle dage siden og hun nævnte at jeg faktisk havde været indstillet til psykolog i 8 klasse pga. selvmords tanker, men som så var blevet henlagt da jeg startede på efterskole, noget jeg simpelthen har fortrængt i tidens løb og har svært ved at finde hoved og hale i.

Vi kom også til at snakke om min far og bliver rigtig ked af når jeg tænker over at hans svigt måske er grunden til at jeg nu lider af jalousi hvilket jeg aldrig har gjort i andre forhold men fordi jeg så hvordan min far behandelde min mor og hvordan han behandlede resten af sine kærester indtil han blev gift igen.. Så er jeg bange for at min underbevisthed simpelthen angriber med jalousi fordi jeg er angst for at min kæreste skal finde på at gøre det samme som han udsatte dem for.. Om det bare er noget jeg forbinder med en fader skikkelse?! Er så angst for at jeg er fuldstændig ødelagt pga. alt det og at jeg så ikke vil kunne finde ud af at komme tilbage på ret køl...

 

What to do? føler mig så hjælpeløs...

De ting skal du da sige til psykologen...

Få åbnet helt op og sagt hvad du har problemer med.. og så være åben...

Har selv haft rigtigt svært med svigt og jalousi og var til psykolog for kort tid siden (da det gav sig udtryk i sønnens opførsel, angst osv)

Jeg havde en klump jeg skulle af med.. det kom jeg .. og alt blev godt...

betina23 skriver:

har ingen gode råd men ville ikke gå uden a gi en stor krammer

tak

Anonym skriver:

For snart et år siden blev jeg indstillet til psykolog og fik så omsider en psykolog der havde tid til mig her efter sommer. Lider meget voldsomt af jalousi og lavt selvværd. Har afvide at jeg skal ændre mine tanker når jeg mærker jalousien eller mærker at jeg bliver usikker over noget min kæreste gør. MEN jeg har ingen ide om hvordan jeg gør det i praksis... Nu har min psykolog sagt det de 2 gange jeg har haft råd til at være der og skal også afsted i dag.. Men når jeg oplever alt det så kan jeg ikke bare stoppe op og vudere situationen så reagere jeg bare og det kommer altid meget voldsomt hvilket betyder det kommer lidt som en kæp i nakken.. Så når ikke at reagere så jeg kan tænke logisk..

Havde så en samtale med min mor her for nogle dage siden og hun nævnte at jeg faktisk havde været indstillet til psykolog i 8 klasse pga. selvmords tanker, men som så var blevet henlagt da jeg startede på efterskole, noget jeg simpelthen har fortrængt i tidens løb og har svært ved at finde hoved og hale i.

Vi kom også til at snakke om min far og bliver rigtig ked af når jeg tænker over at hans svigt måske er grunden til at jeg nu lider af jalousi hvilket jeg aldrig har gjort i andre forhold men fordi jeg så hvordan min far behandelde min mor og hvordan han behandlede resten af sine kærester indtil han blev gift igen.. Så er jeg bange for at min underbevisthed simpelthen angriber med jalousi fordi jeg er angst for at min kæreste skal finde på at gøre det samme som han udsatte dem for.. Om det bare er noget jeg forbinder med en fader skikkelse?! Er så angst for at jeg er fuldstændig ødelagt pga. alt det og at jeg så ikke vil kunne finde ud af at komme tilbage på ret køl...

 

What to do? føler mig så hjælpeløs...

Det er aldrig umuligt at rette op på sorg i sindet - Og hvis du selv mener, at du kan have fundet kernen til dine problemer, så er der helt klart noget at arbejde videre med. Men hav også i mente, at du i forhold til dine jalousiproblemer må arbejde hårdt på dit selvværd, for dårligt selvværd bidrager i høj grad til tanker om jalousi.

Har din terapeut ikke anbefalet dig at arbejde i skemaer? Det kan virke lidt skørt, men det er en fantastisk måde at få klarlagt sine tanker og reaktionsmønstre, og tage en objektiv og realistisk afstand til dem, før man reagerer. Jeg har selv gået til psykolog for jalousi, og det hjalp mig rigtig meget. Du tager et stykke papir, hvor du skal lave et skema. Det her skema udfylder du hver gang du bliver jaloux.

1. Hvad føler du?
2. Hvor intens er følelsen på en skala fra 1-10?
3. Hvorfor kom følelsen?
4. Hvilke beviser er der på, at følelsen er faktisk berettiget?
5. Hvilke beviser er der på at følelsen netop IKKE er berettiget?
6. Hvad føler du nu?
7. Hvor intens er følelsen fra punkt 2. nu på en skala fra 1-10?

Det er vist den korte version, og måske har jeg byttet om på nogle ting, men det er hovedidéen bag metoden. På den måde fanger du dine følelser i oplevet, tvinger dig selv til at indse, at der faktisk ikke er hårde og kolde beviser på, at der er grund til at være jaloux, og på den måde kan du komme i ro igen. Måske kan du også tale med din psykolog om mindfuldness og meditation. Jeg ved ikke, om det er for flyvsk for dig, men det hjælper for mange.

Personligt forsøgte jeg også selv, ud over ovennævnte, at tænke "inhail positivity, exhale negativity". Jeg lukkede øjnene, slappede af og forestillede mig, at hver gang jeg trak vejret ind, var det positiv hvid luft, og hver gang jeg åndede ud, var det al den sorte, negative og beskidte luft. Metaforisk set hjalp det en del.

Det er en metode du kan bruge, men derudover bør du helt sikkert også arbejde med de bagvedliggende årsager, og med det bør din psykolog helt sikkert kunne hjælpe dig. Så længe du husker, at psykologen ikke kan løse dine problemer. Det kan kun du - Hun kan bare hjælpe dig med hvordan du skal gøre det.

Hvis det er nogen trøst, lider jeg ikke af jalousi i dag, og mit var ekstremt voldsomt. Det er en blanding af terapi, og så at have fundet en så kærlig og pålidelig kæreste, som jeg har. Det skal nok gå, du arbejder jo på det

2børn2 skriver:

De ting skal du da sige til psykologen...

Få åbnet helt op og sagt hvad du har problemer med.. og så være åben...

Har selv haft rigtigt svært med svigt og jalousi og var til psykolog for kort tid siden (da det gav sig udtryk i sønnens opførsel, angst osv)

Jeg havde en klump jeg skulle af med.. det kom jeg .. og alt blev godt...

Ja skal snakke med psykologen om det i dag men ved bare ikke hvordan jeg skal komme videre fra det punkt her.. Synes slet ikke det har hjulpet på trods af at jeg prøver at være så åben som overhovedet mulig.. Alle de ting her er ærligtalt ting jeg ikke har kunne huske før jeg for nylig har fået det genfortalt... Håber det hjælper at få noget af det ud men ved ikke hvordan jalousien skal hjælpes på vej ud af mit liv..

en psykolog hjælper jo KUN med de enmer du fortæller - jo mere du fortæeller detdo mere hjælp kan de give dig og rådgive dig..

Frøken J. skriver:

Det er aldrig umuligt at rette op på sorg i sindet - Og hvis du selv mener, at du kan have fundet kernen til dine problemer, så er der helt klart noget at arbejde videre med. Men hav også i mente, at du i forhold til dine jalousiproblemer må arbejde hårdt på dit selvværd, for dårligt selvværd bidrager i høj grad til tanker om jalousi.

Har din terapeut ikke anbefalet dig at arbejde i skemaer? Det kan virke lidt skørt, men det er en fantastisk måde at få klarlagt sine tanker og reaktionsmønstre, og tage en objektiv og realistisk afstand til dem, før man reagerer. Jeg har selv gået til psykolog for jalousi, og det hjalp mig rigtig meget. Du tager et stykke papir, hvor du skal lave et skema. Det her skema udfylder du hver gang du bliver jaloux.

1. Hvad føler du?
2. Hvor intens er følelsen på en skala fra 1-10?
3. Hvorfor kom følelsen?
4. Hvilke beviser er der på, at følelsen er faktisk berettiget?
5. Hvilke beviser er der på at følelsen netop IKKE er berettiget?
6. Hvad føler du nu?
7. Hvor intens er følelsen fra punkt 2. nu på en skala fra 1-10?

Det er vist den korte version, og måske har jeg byttet om på nogle ting, men det er hovedidéen bag metoden. På den måde fanger du dine følelser i oplevet, tvinger dig selv til at indse, at der faktisk ikke er hårde og kolde beviser på, at der er grund til at være jaloux, og på den måde kan du komme i ro igen. Måske kan du også tale med din psykolog om mindfuldness og meditation. Jeg ved ikke, om det er for flyvsk for dig, men det hjælper for mange.

Personligt forsøgte jeg også selv, ud over ovennævnte, at tænke "inhail positivity, exhale negativity". Jeg lukkede øjnene, slappede af og forestillede mig, at hver gang jeg trak vejret ind, var det positiv hvid luft, og hver gang jeg åndede ud, var det al den sorte, negative og beskidte luft. Metaforisk set hjalp det en del.

Det er en metode du kan bruge, men derudover bør du helt sikkert også arbejde med de bagvedliggende årsager, og med det bør din psykolog helt sikkert kunne hjælpe dig. Så længe du husker, at psykologen ikke kan løse dine problemer. Det kan kun du - Hun kan bare hjælpe dig med hvordan du skal gøre det.

Hvis det er nogen trøst, lider jeg ikke af jalousi i dag, og mit var ekstremt voldsomt. Det er en blanding af terapi, og så at have fundet en så kærlig og pålidelig kæreste, som jeg har. Det skal nok gå, du arbejder jo på det

Jo jeg har fået et skema men er aldrig i stand til at fylde det ud og når jeg så endelig er klar til at fylde det ud så kan jeg ikke huske oplevelsen eller øjeblikket hvor jeg blev påvirket.. Bliver så stærkt påvirket hver gang jeg møder jalousi eller føler utrykhed at jeg lukker af uden at kunne gøre noget som helst ved det.. Og ved ikke hvordan jeg kommer ud over den kant.. Kan ikke tage fat i mig selv og bare stoppe op og tænke mig om.. Forstår ikke hvordan andre kan..

Anonym skriver:

Jo jeg har fået et skema men er aldrig i stand til at fylde det ud og når jeg så endelig er klar til at fylde det ud så kan jeg ikke huske oplevelsen eller øjeblikket hvor jeg blev påvirket.. Bliver så stærkt påvirket hver gang jeg møder jalousi eller føler utrykhed at jeg lukker af uden at kunne gøre noget som helst ved det.. Og ved ikke hvordan jeg kommer ud over den kant.. Kan ikke tage fat i mig selv og bare stoppe op og tænke mig om.. Forstår ikke hvordan andre kan..

Det lyder så nemt, men det er du simpelthen NØDT til. Om så du skal tvinge dig selv med vold og magt! Nu kan jeg ikke huske, om du har en kæreste, eller hvordan det var, men i givet fald må du fortælle dine omgivelser om dine problemer, og når de så ser du går i full-on jalouxi-mode, må DE stoppe dig op og få dig til at skrive dine tanker ned. Det er simpelthen så vigtigt, selvom det er svært, for jalousi er jo netop ikke rationelt.