når en praktik skræmmer en!

Hej tøser. Jeg har i dag været i praktik. Min første dag på et plejehjem. & jeg har egentlig haft det meget svært med det. Så svært at det egentlig ikke handler om at give det en chance og få forståelse for arbejdet - men jeg er blevet skræmt af at komme så tit ind på de ældre - med sygdomme og de ting der er dem meget personlige. Så spørg nogle af jer nok - hvorfor jeg så havde valgt dette som praktik! Ja, jeg kan sige at jeg ikke kendte til nogle af de følelser der sprang op i mig, og faktisk selv blev meget overrasket - og sad med en dum følelse af hvad fanden jeg bildte mig ind! Men, reagere jeg naturligt eller udmodent? min far, synes det var noget pjat, og jeg bare skulle tage de 3 mdr ud - for ellers blir tingene bare sværre for mig ! Men, jeg er tydeligvis meget besluttet på at plejehjem IKKE er mig - og så ville jeg hellere lade end anden praktikant få min plads...?

Altså, hvad læser du til? Om jeg må spørge

Jeg ville umiddelbart mene du lige kan prøve at give det en chance på 1-2 uger.
Du kan, selvom det virker umuligt lige nu, sagtens nå at ændre din opfattelse mht. dit praktiksted.

Gamle mennesker er nok så kedelige at arbejde med for mange, men det er nok der du lærer mest, ihvert fald det mest basale og grundlæggende,- hvilket jo danner en solid baggrund som du kan bruge rigtig meget senere hen.

sne190810 skriver:

Altså, hvad læser du til? Om jeg må spørge

Jeg ville umiddelbart mene du lige kan prøve at give det en chance på 1-2 uger.
Du kan, selvom det virker umuligt lige nu, sagtens nå at ændre din opfattelse mht. dit praktiksted.

Gamle mennesker er nok så kedelige at arbejde med for mange, men det er nok der du lærer mest, ihvert fald det mest basale og grundlæggende,- hvilket jo danner en solid baggrund som du kan bruge rigtig meget senere hen.

Hej..

 

Jeg læser til ingenting.. Jeg er bare sendt ud fra kommunen da jeg modtager kontanthjælp - og bare gerne ville lidt ud i praktik.. er ikke igang med nogle udd. endnu jeg er slet ikke afklaret i forhold til en udrening der er ved at blive lavet færdig på mig.

Anonym skriver:

Hej tøser. Jeg har i dag været i praktik. Min første dag på et plejehjem. & jeg har egentlig haft det meget svært med det. Så svært at det egentlig ikke handler om at give det en chance og få forståelse for arbejdet - men jeg er blevet skræmt af at komme så tit ind på de ældre - med sygdomme og de ting der er dem meget personlige. Så spørg nogle af jer nok - hvorfor jeg så havde valgt dette som praktik! Ja, jeg kan sige at jeg ikke kendte til nogle af de følelser der sprang op i mig, og faktisk selv blev meget overrasket - og sad med en dum følelse af hvad fanden jeg bildte mig ind! Men, reagere jeg naturligt eller udmodent? min far, synes det var noget pjat, og jeg bare skulle tage de 3 mdr ud - for ellers blir tingene bare sværre for mig ! Men, jeg er tydeligvis meget besluttet på at plejehjem IKKE er mig - og så ville jeg hellere lade end anden praktikant få min plads...?

Jeg tænker også på, hvad du læser til ?
Nu er jeg i faget som sosu-hjælper, og har arbejdet det samme sted i, snart 4 år mener jeg (minus barsel, som jeg er igang med nu). Ser tit elever og ufaglærte blive overraskede over hvad arbejdet indebærer.
Tror det bedste du kan gøre, for at din praktik bliver så behageligt som muligt for dig, er at snakke med din vejleder/teamleder eller en af de kollegaer du føler dig tryggest ved, efter så kort tid.
Så kan i evt gå stille og roligt frem, og du kan måske starte med de beboere, der ikke har så meget fylde, så du ikke bliver overrumplet! Men du skal være klar over, at det ikke bliver 'ren luksus' i 3 måneder, der vil, som tiden går, blive stillet større krav til dig - ellers vil du ikke kunne klare dig ude på arbejdsmarkedet

Op !

Kunne lige se, at du ikke læste til noget

Men syns stadigvæk du skal snakke med en vejleder/teamleder eller kollega, og så give det en chance på 1-2 uger.

Fra mit synspunkt, et det et meget givende arbejde

Anonym skriver:

Hej..

 

Jeg læser til ingenting.. Jeg er bare sendt ud fra kommunen da jeg modtager kontanthjælp - og bare gerne ville lidt ud i praktik.. er ikke igang med nogle udd. endnu jeg er slet ikke afklaret i forhold til en udrening der er ved at blive lavet færdig på mig.

Okay, det lyder da godt! Hvor sejt du gerne vil ud i praktik og det faktisk kan lade sig gøre.

Jeg har en veninde som efter gymnasiet blev ansat som vikar i hjemmeplejen. Hun havde lidt samme holdning som dig de første par dage,- at det hele var alt for meget og for ulækkert.

Men da hun var på kontrakt, kunne hun ikke rigtig bare som sådan sige op. Så hun blev der og faktisk efter en 2uger,  havde hun vænnet sig til at være der. Vænnet sig til mennesker og lært rutinen at kende. Og det gør altså meget for at man føler sig godt tilpas! Lidt ligesom der er vel heller ikke noget som eeeeeeeeelsker 1.skoledag?

Hvis du nu var min datter, ville jeg sige at du skulle holde ud i tougers tid, prøve at få det bedste ud af det. Og hvis du så stadigvæk havde det som du har det nu, måtte vi jo så finde andre alternativer.

Og jeg kan godt forstå at dit praktiksted skræmmer dig. Det ER meget skræmmende at komme helt grøn ud til et plejehjem el. andre steder hvor man skal tage sig af andre mennesker og udføre meget af den personlige pleje som de ikke selv er i stand til.