Åhhh, nu tror jeg godt at jeg også tør at melde mig officielt ind i Maj 2013 gruppen
Har været lidt nervøs pga. langvarig pletblødning (i omkring 2 uger), men nu (10+5) ser det ud til at det hele stadig er fint, så jeg er begyndt at turde håbe
Jeg hedder Chrisitna, er 30 år gammel og flyttede for 4 år siden til Peru, hvor jeg bor sammen med min mand og 3 børn. De to store (på 13 & 15) er fra min mands første ægteskab, og sammen har vi Sofia på 1 år & 9 mdr.
Jeg har ifølge TS-scanninger termin med vores 4. barn d. 6/5 2013, men skulle ifølge sidste mens have termin allerede d. 30/4. Min datter kom 3 uger tidligere end termin, så jeg kan nok godt forberede mig på en april-fødsel, selvom den officielle terminsdato lige nu er i maj. Derfor vil jeg også nok følge lidt med i begge grupper
Jeg uddannet på Handelshøjskolen i KBH og arbejder på at blive selvstændig med en eksportforretning. Til at starte med bliver det nok eksport af peruanske sølvsmykker til Australien, men hvem ved hvad der kan komme senere.
Indtil videre arbejder jeg som rejseleder for et stort dansk rejsebureau, hvor jeg leder danske turister rundt til nogle af Sydamerikas turistmæssige højdepunkter. Om en uge går turen til Santiago de Chile, Påskeøen, Lima, det nordlige Peru, Cusco, Machu Picchu, Titikakasøen og La Paz i Bolivia. En skøn tur på næsten 3 uger, så det er lidt hårdt at være væk fra familien så længe
Det var lidt om mig - glæder mig til at lære jer alle at kende
Anmeld