Har jeg fået en depression?

Ja ved godt at i ikke kan svare mig konkret på dette. Men håber alligevel der sidder nogle kloge hoveder derude, der kan give mig lidt råd. Jeg vil nemlig ikke bare ringe til lægen hvis jeg bare er udkørt, føler det lidt som et nederlag hvis det er en depression, samt om jeg bare bilder mig det ind.

Lidt baggrund. Det hele ligger tilbage for 6 år siden da mine forældre blev skilt. Det tog hårdt på mig, da jeg samtidig med at skulle komme mig over en stor sorg, skulle jeg også være den voksne i en alder af 15 år, til at være der for min lillesøster, og den sags skyld også min mor. Jeg gik ikke til psykolog og snakkede ikke rigtig om det med nogen, om det hvor vi kom helt ind til kernen. Jeg lagde det bag mig, og "accepteret" at sådan var det nu. Nu 6 år efter har jeg en dejlig kæreste og en datter på 2½ år. Mine fporældre sankker sammen den dag idag, og min far er gift.

Når men her for to uger siden, får et nært familie medlem konstateret kræft. Vi troede at han "bare" kunne slippe med operation, men har nu fået at vide han skal igennem kemo og stråle beh i 8 uger inden operation. Dette har også taget hårdt på mig, og igen her prøver jeg at være stærk.

jeg er under uddannelse, og mangler kun3 uger af mit sidste praktik forløb, men ærligt så kan jeg mærke at jeg glemmer ting i hverdagen, jeg gider egentlig ikke afsted om morgenen, og mit hovedet er fyldt op. Jeg prøver at yde mit bedste, men føler mig presset, da jeg samtidig er igang med et projekt på sidelinjen relateret skolen.

Derhjemme er jeg MEGET træt. også når jeg har sovet, kunne jeg sagtens sove mere, jeg har ikke lyst til sex. jeg har mindre overskud i hverdagen. Jeg føler lidt jeg sætter en maske på, hvor der står JEG har det godt, og den rolle er jeg også god til at spille. For jeg har det jo godt, altså har en dejlig familie som jeg elsker overalt. de betyder alt.

Så er jeg bare udkørt, eller ramler det sammen nu? Kan det være en dep eller stress måske? Jeg ved ikke på stående fod om jeg ville kunne overskue de sidste tre uger i praktikken, men vil færdiggøre min uddannelse til dec. Men hva gør jeg?

Ved det blev meget rodet, håber i kan finde hoved og hale i det.

Slet ingen

Anonym skriver:

Ja ved godt at i ikke kan svare mig konkret på dette. Men håber alligevel der sidder nogle kloge hoveder derude, der kan give mig lidt råd. Jeg vil nemlig ikke bare ringe til lægen hvis jeg bare er udkørt, føler det lidt som et nederlag hvis det er en depression, samt om jeg bare bilder mig det ind.

Lidt baggrund. Det hele ligger tilbage for 6 år siden da mine forældre blev skilt. Det tog hårdt på mig, da jeg samtidig med at skulle komme mig over en stor sorg, skulle jeg også være den voksne i en alder af 15 år, til at være der for min lillesøster, og den sags skyld også min mor. Jeg gik ikke til psykolog og snakkede ikke rigtig om det med nogen, om det hvor vi kom helt ind til kernen. Jeg lagde det bag mig, og "accepteret" at sådan var det nu. Nu 6 år efter har jeg en dejlig kæreste og en datter på 2½ år. Mine fporældre sankker sammen den dag idag, og min far er gift.

Når men her for to uger siden, får et nært familie medlem konstateret kræft. Vi troede at han "bare" kunne slippe med operation, men har nu fået at vide han skal igennem kemo og stråle beh i 8 uger inden operation. Dette har også taget hårdt på mig, og igen her prøver jeg at være stærk.

jeg er under uddannelse, og mangler kun3 uger af mit sidste praktik forløb, men ærligt så kan jeg mærke at jeg glemmer ting i hverdagen, jeg gider egentlig ikke afsted om morgenen, og mit hovedet er fyldt op. Jeg prøver at yde mit bedste, men føler mig presset, da jeg samtidig er igang med et projekt på sidelinjen relateret skolen.

Derhjemme er jeg MEGET træt. også når jeg har sovet, kunne jeg sagtens sove mere, jeg har ikke lyst til sex. jeg har mindre overskud i hverdagen. Jeg føler lidt jeg sætter en maske på, hvor der står JEG har det godt, og den rolle er jeg også god til at spille. For jeg har det jo godt, altså har en dejlig familie som jeg elsker overalt. de betyder alt.

Så er jeg bare udkørt, eller ramler det sammen nu? Kan det være en dep eller stress måske? Jeg ved ikke på stående fod om jeg ville kunne overskue de sidste tre uger i praktikken, men vil færdiggøre min uddannelse til dec. Men hva gør jeg?

Ved det blev meget rodet, håber i kan finde hoved og hale i det.

Ved ikke om du har en depression - men med det sagt, synes jeg helt bestemt at du skal tage fat i din læge, og fortælle hende om tingene. Evt vise hvad du har skrevet her så du kan få snakket om de ting der er sket før i tiden og hvad der sker nu. Det lyder til du har/har haft en tung byrde på dine skuldre hvor alle andre kunne læsse af, men du ikke har haft nogen du kunne læsse af på. Tror helt sikkert det vil hjælpe dig til at få det bedre, ved at læsse af på en der kommer udefra

Det kunne godt lyde til at du har det hårdt i hvert fald ..

jeg ville gå til lægen og snakke med dem om det

Olivia's Moar skriver:

Ved ikke om du har en depression - men med det sagt, synes jeg helt bestemt at du skal tage fat i din læge, og fortælle hende om tingene. Evt vise hvad du har skrevet her så du kan få snakket om de ting der er sket før i tiden og hvad der sker nu. Det lyder til du har/har haft en tung byrde på dine skuldre hvor alle andre kunne læsse af, men du ikke har haft nogen du kunne læsse af på. Tror helt sikkert det vil hjælpe dig til at få det bedre, ved at læsse af på en der kommer udefra

Ja tror du har ret. Jeg har nemlig stået til "rådighed" til at folk kunne læsse af, men så er jeg blevet fyldt op da jeg ikke har kunne læsse det videre.

Tak for svar

serinasmor skriver:

Det kunne godt lyde til at du har det hårdt i hvert fald ..

jeg ville gå til lægen og snakke med dem om det

Tak for svar. Ja du har nok ret. Ved de har en gratis psykolog på mit studie. Kan ikke finde ud af om jeg bare skal hive fat i hende.

Anonym skriver:

Tak for svar. Ja du har nok ret. Ved de har en gratis psykolog på mit studie. Kan ikke finde ud af om jeg bare skal hive fat i hende.

det kan vel ikke skade at prøve

Anonym skriver:

Ja ved godt at i ikke kan svare mig konkret på dette. Men håber alligevel der sidder nogle kloge hoveder derude, der kan give mig lidt råd. Jeg vil nemlig ikke bare ringe til lægen hvis jeg bare er udkørt, føler det lidt som et nederlag hvis det er en depression, samt om jeg bare bilder mig det ind.

Lidt baggrund. Det hele ligger tilbage for 6 år siden da mine forældre blev skilt. Det tog hårdt på mig, da jeg samtidig med at skulle komme mig over en stor sorg, skulle jeg også være den voksne i en alder af 15 år, til at være der for min lillesøster, og den sags skyld også min mor. Jeg gik ikke til psykolog og snakkede ikke rigtig om det med nogen, om det hvor vi kom helt ind til kernen. Jeg lagde det bag mig, og "accepteret" at sådan var det nu. Nu 6 år efter har jeg en dejlig kæreste og en datter på 2½ år. Mine fporældre sankker sammen den dag idag, og min far er gift.

Når men her for to uger siden, får et nært familie medlem konstateret kræft. Vi troede at han "bare" kunne slippe med operation, men har nu fået at vide han skal igennem kemo og stråle beh i 8 uger inden operation. Dette har også taget hårdt på mig, og igen her prøver jeg at være stærk.

jeg er under uddannelse, og mangler kun3 uger af mit sidste praktik forløb, men ærligt så kan jeg mærke at jeg glemmer ting i hverdagen, jeg gider egentlig ikke afsted om morgenen, og mit hovedet er fyldt op. Jeg prøver at yde mit bedste, men føler mig presset, da jeg samtidig er igang med et projekt på sidelinjen relateret skolen.

Derhjemme er jeg MEGET træt. også når jeg har sovet, kunne jeg sagtens sove mere, jeg har ikke lyst til sex. jeg har mindre overskud i hverdagen. Jeg føler lidt jeg sætter en maske på, hvor der står JEG har det godt, og den rolle er jeg også god til at spille. For jeg har det jo godt, altså har en dejlig familie som jeg elsker overalt. de betyder alt.

Så er jeg bare udkørt, eller ramler det sammen nu? Kan det være en dep eller stress måske? Jeg ved ikke på stående fod om jeg ville kunne overskue de sidste tre uger i praktikken, men vil færdiggøre min uddannelse til dec. Men hva gør jeg?

Ved det blev meget rodet, håber i kan finde hoved og hale i det.

Det rigtig svært at svare på hvad det kan være?

Jeg ved kun fra mig selv hvordan symptomerne startede da jeg fik min depression.

Jeg var igang med uddannelse og var på mit sidste år. I næsten hele min lærertid havde jeg ikke været glad for at være det sted jeg var. Men havde bare holdt ud og holdt ud og tænkt skal bare igennem det. Jeg var ikke glad mere altid træt, og sur. Jeg græd over den mindste ting og hele min verden ramlede bare sammen, ting som før jeg mig glad kunne ikke gøre mig glad, jeg ville helst bare være hjemme.

Min familie bemærkede det og sagde at jeg sku gå til lægen, hvilket jeg så gjorde jeg blev sygemeldt på stedet da jeg var brudt helt ned. valgte lykkepiller fra og kæmpede mig selv op af hullet og kom ud på den anden side meget stærkere.

Jeg syntes du skal gå til lægen hellere nu end for sent det bliver kun sværre jo længere tid man går og har det skidt.