Fødselsdepression eller bare udkørt???

Hej,

Håber virkelig der er nogen der lige vil give sig tid til at hjælpe mig! Mit barn er blevet 6 måneder og der er 2 måneder til jeg starter på arbejde igen. Jeg elsker mit barn over alt på jorden, det er jeg helt sikker på men jeg glæder mig sådan til at starte job igen. Er det tarveligt eller forkert at have det sådan?? Føler mig som en dårlig mor. 

Jeg har næsten ik nydt min barsel og det piner mig.. jeg havde i manges øjne en god fødsel, men for mig var det en voldsom oplevelse. Jeg tog udvidelsesveerne hjemme fordi hospitalet sagde jeg ikke måtte komme ind og fik allerede presseveer i bilen på vej derind. Jeg fik en smule lattergas men ellers var der ikke andet smertesillende. Det tog mig flere dage at komme til mig selv og den sad i mig i de to første måneder. Bagefter føltes min krop ødelagt og det tog mig 3 uger før jeg rigtigt kunne gå igen.

De 5 første uger hvor min mand gik hjemme husker jeg som dejlige men da han startede blev jeg næsten panisk ved at skulle være alene med den lille. Jeg var bange for jeg ville gøre noget forkert, at jeg ville tabe hende eller falde ned af trappen. Så kom nætterne hvor jeg ik fik sovet og derefter hvor jeg ikke kunne når jeg prøvede. Jeg har mareridt i perioder, der alle handler om at der er nogen der vil mit barn og min mand ondt.

Det er hårdt at blive forældre og det er udmattende at få for lidt søvn, men på det sidste er jeg fuldstændig udkørt og modløs. Jeg har svært ved at overskue at stå op om morgenen og tanken om at skulle være alene hele dagen kan slå mig helt ud. På den anden side har jeg heller ik lyst til at se andre. Det er svært at få skrevet ned men det er en følelse af at hverken kunne gå frem eller tilbage. Hvis det gir nogen mening - Jeg kan ikke fortsætte og jeg kan ikke forsvinde herfra. Min appetit er røget og det gir problemer med vægten som snart er forfærdelig lav... og jeg kan mærke det på min amning  

Jeg føler at jeg kunne gøre det hele meget bedre men jeg er ikke i stand til det. Er plaget af konstant skyldfølelse og føler mig som en dårlig mor og kone.

Jeg har prøvet at snakke med andre mødre om det men alle er på lyserøde skyer og vil ikke have de synes jeg er en forfærdelig mor. Er det normalt at have det sådan når man er blevet mor? Eller er der noget galt?

Vil helt klart sige fødselsdepration! Og syntes at du ska ringe til endten din læge eller sundhedsplejerske, og få en rigtig god snak om hvordan du har det! 

Du er nød til at snakke med din mand, så han ka gi dig noget støtte. Brug din familie, venner og mødregruppe og baby dk, forklar hvordan du har der,  dine tanker og det du frygter. Ka kun forstille mig, at de vil gi dig et knus og hjælpe dig igennem, nu du har det svært.

Jeg syntes i hvert fald ik at du lyder som en dårlig mor. Og husk der er aldrig nogen skam i at be om hjælp!! Vh stine

Tusind tak for jeres svar.

Ved ikke hvordan jeg har det med det i skriver men har en aftale med min SP i morgen. Jeg er SÅ bange for jeg ik får det forklaret det godt nok, måske kommer til at bagatellisere hvordan jeg har det, så hun siger at jeg bare skal sove noget mere.

På den anden side er jeg også bange for jeg gør for meget ud af hvorn jeg har det. Jeg måtte hente min mand fra arbejde Fredag morgen, for jeg kunne slet ikke være nogen steder. Jeg har sovet længe hele weekenden og min mand har haft den lille det meste af tiden. Men i dag mandag er det ikke helt ligeså slemt. Jeg er stadig trist og der skal ikke planlægges meget kan jeg mærke, men jeg kan godt overskue hende og lege med hende og sådan som vi har kunnet det før.

Hvis det er en depression, er man så ikke uoverskuelig og nede hele tiden? Kan man have gode og dårlige dage og perioder hvor det går nogenlunde?

StineW79 skriver:

Vil helt klart sige fødselsdepration! Og syntes at du ska ringe til endten din læge eller sundhedsplejerske, og få en rigtig god snak om hvordan du har det! 

Du er nød til at snakke med din mand, så han ka gi dig noget støtte. Brug din familie, venner og mødregruppe og baby dk, forklar hvordan du har der,  dine tanker og det du frygter. Ka kun forstille mig, at de vil gi dig et knus og hjælpe dig igennem, nu du har det svært.

Jeg syntes i hvert fald ik at du lyder som en dårlig mor. Og husk der er aldrig nogen skam i at be om hjælp!! Vh stine

Tusind tak for svar!

Har fået en tid med min SP i morgen - håber hun kan hjælpe mig på en eller anden måde.

Anonym skriver:

Tusind tak for svar!

Har fået en tid med min SP i morgen - håber hun kan hjælpe mig på en eller anden måde.

Det var så lidt! 

Ang det om man ka ha gode og dårlige dage, ja det ka man sagtens! Og tit så er det virkelig de mindste ting, der får det hele til at vælte.

Min bedste veninde fik en svær fødselsdepration efter hun fik sin datter, det ska tages meget alvorligt. Hun kom til psykolog og i pille behandling og har fået det meget bedre. Hvis du er medlem af baby Falck, ka du få 12 timers psykolg hjælp gratis. Lægen har så også sener fundet ud af at hun har b vitamin mangel, hvilket også ka gi depration, så måske få det tjekket også!

Syntes du ska vise din Sp hva du har skrevet herinde, hvis du har svært ved at forklare det! 

Igen vil jeg lige sige, der er ik noget galt i at be om hjælp, eller komme i behandling for en depration! Vh stine

Anonym skriver:

Hej,

Håber virkelig der er nogen der lige vil give sig tid til at hjælpe mig! Mit barn er blevet 6 måneder og der er 2 måneder til jeg starter på arbejde igen. Jeg elsker mit barn over alt på jorden, det er jeg helt sikker på men jeg glæder mig sådan til at starte job igen. Er det tarveligt eller forkert at have det sådan?? Føler mig som en dårlig mor. 

Jeg har næsten ik nydt min barsel og det piner mig.. jeg havde i manges øjne en god fødsel, men for mig var det en voldsom oplevelse. Jeg tog udvidelsesveerne hjemme fordi hospitalet sagde jeg ikke måtte komme ind og fik allerede presseveer i bilen på vej derind. Jeg fik en smule lattergas men ellers var der ikke andet smertesillende. Det tog mig flere dage at komme til mig selv og den sad i mig i de to første måneder. Bagefter føltes min krop ødelagt og det tog mig 3 uger før jeg rigtigt kunne gå igen.

De 5 første uger hvor min mand gik hjemme husker jeg som dejlige men da han startede blev jeg næsten panisk ved at skulle være alene med den lille. Jeg var bange for jeg ville gøre noget forkert, at jeg ville tabe hende eller falde ned af trappen. Så kom nætterne hvor jeg ik fik sovet og derefter hvor jeg ikke kunne når jeg prøvede. Jeg har mareridt i perioder, der alle handler om at der er nogen der vil mit barn og min mand ondt.

Det er hårdt at blive forældre og det er udmattende at få for lidt søvn, men på det sidste er jeg fuldstændig udkørt og modløs. Jeg har svært ved at overskue at stå op om morgenen og tanken om at skulle være alene hele dagen kan slå mig helt ud. På den anden side har jeg heller ik lyst til at se andre. Det er svært at få skrevet ned men det er en følelse af at hverken kunne gå frem eller tilbage. Hvis det gir nogen mening - Jeg kan ikke fortsætte og jeg kan ikke forsvinde herfra. Min appetit er røget og det gir problemer med vægten som snart er forfærdelig lav... og jeg kan mærke det på min amning  

Jeg føler at jeg kunne gøre det hele meget bedre men jeg er ikke i stand til det. Er plaget af konstant skyldfølelse og føler mig som en dårlig mor og kone.

Jeg har prøvet at snakke med andre mødre om det men alle er på lyserøde skyer og vil ikke have de synes jeg er en forfærdelig mor. Er det normalt at have det sådan når man er blevet mor? Eller er der noget galt?

StineW79 skriver:

Det var så lidt! 

Ang det om man ka ha gode og dårlige dage, ja det ka man sagtens! Og tit så er det virkelig de mindste ting, der får det hele til at vælte.

Min bedste veninde fik en svær fødselsdepration efter hun fik sin datter, det ska tages meget alvorligt. Hun kom til psykolog og i pille behandling og har fået det meget bedre. Hvis du er medlem af baby Falck, ka du få 12 timers psykolg hjælp gratis. Lægen har så også sener fundet ud af at hun har b vitamin mangel, hvilket også ka gi depration, så måske få det tjekket også!

Syntes du ska vise din Sp hva du har skrevet herinde, hvis du har svært ved at forklare det! 

Igen vil jeg lige sige, der er ik noget galt i at be om hjælp, eller komme i behandling for en depration! Vh stine

Det er sku svært sådan noget..

Tak for dit svar Stine, det gør mig på en eller anden måde lidt mere rolig at der er nogen der syns at sådan som jeg har det er unormalt. Er tit i tvivl om det bare er sådan det skal være.

Jeg tror jeg viser hende det som du foreslår for hvis jeg har det nogenlunde i morgen så får jeg helt sikkert ikke forklaret det godt nok! Er godt nok nervøs for i morgen..

Og vidste slet ikke det med b-vitaminerne, så det kan være at man skal få kontrolleret det også.

Camillos skriver:

Tusind tak  Det er rigtigt sødt af dig...

Fødselsdepression, ingen tvivl!

Hiv fat i din sundhedsplejerske hurtigst muligt. Du skal ikke gå og have det sådan.

Husk at det ikke gør dig til en dårlig mor!