Hej,
Håber virkelig der er nogen der lige vil give sig tid til at hjælpe mig! Mit barn er blevet 6 måneder og der er 2 måneder til jeg starter på arbejde igen. Jeg elsker mit barn over alt på jorden, det er jeg helt sikker på men jeg glæder mig sådan til at starte job igen. Er det tarveligt eller forkert at have det sådan?? Føler mig som en dårlig mor.
Jeg har næsten ik nydt min barsel og det piner mig.. jeg havde i manges øjne en god fødsel, men for mig var det en voldsom oplevelse. Jeg tog udvidelsesveerne hjemme fordi hospitalet sagde jeg ikke måtte komme ind og fik allerede presseveer i bilen på vej derind. Jeg fik en smule lattergas men ellers var der ikke andet smertesillende. Det tog mig flere dage at komme til mig selv og den sad i mig i de to første måneder. Bagefter føltes min krop ødelagt og det tog mig 3 uger før jeg rigtigt kunne gå igen.
De 5 første uger hvor min mand gik hjemme husker jeg som dejlige men da han startede blev jeg næsten panisk ved at skulle være alene med den lille. Jeg var bange for jeg ville gøre noget forkert, at jeg ville tabe hende eller falde ned af trappen. Så kom nætterne hvor jeg ik fik sovet og derefter hvor jeg ikke kunne når jeg prøvede. Jeg har mareridt i perioder, der alle handler om at der er nogen der vil mit barn og min mand ondt.
Det er hårdt at blive forældre og det er udmattende at få for lidt søvn, men på det sidste er jeg fuldstændig udkørt og modløs. Jeg har svært ved at overskue at stå op om morgenen og tanken om at skulle være alene hele dagen kan slå mig helt ud. På den anden side har jeg heller ik lyst til at se andre. Det er svært at få skrevet ned men det er en følelse af at hverken kunne gå frem eller tilbage. Hvis det gir nogen mening - Jeg kan ikke fortsætte og jeg kan ikke forsvinde herfra. Min appetit er røget og det gir problemer med vægten som snart er forfærdelig lav... og jeg kan mærke det på min amning
Jeg føler at jeg kunne gøre det hele meget bedre men jeg er ikke i stand til det. Er plaget af konstant skyldfølelse og føler mig som en dårlig mor og kone.
Jeg har prøvet at snakke med andre mødre om det men alle er på lyserøde skyer og vil ikke have de synes jeg er en forfærdelig mor. Er det normalt at have det sådan når man er blevet mor? Eller er der noget galt?
Anmeld