Her sker der en masse i øjeblikket. Vi er simpelthen så taknemmelige for den speciallæge ungerne går hos. Han tager os virkelig seriøst og sørger for at der sker noget, uden vi skal vente længere end højst nødvendigt.
Vi fik både kigget på Liam og Linus.
Liam er vokset 4 cm og har taget 800 gram på på 1/2 år !! Det er helt vildt.
Og er nu 85 cm og 10,5 kg. (3 år og 2 mdr.)
Desuden vurderede han at Liam skal testes af en psykolog (i børnehaven) i forhold til hans psykosociale udvikling. Han er ikke så god til at agere sammen med jævnaldrende, så det håber vi bliver sat igang hurtigst muligt.
Vi talte om at Liam får nogle "anfald" hvor han kan sidde og skrige i lang lang tid og man slet ikke kan komme i kontakt med ham. Pludselig stopper han og opfører sig som om intet er hændt. Lægen mente, i forbindelse med Liams andre problemer (sociale, sproglige) at der kan være tale om en mild form for autisme. Så det skal vi nu også være obs på.
Linus blev også tjekket grundigt igennem. Og dommer er at han helt sikkert lider af mikrocefali som Liam.
Linus er ikke vokset de sidste 6 uger og er derfor nu 59 cm lang (4,5 mdr.). Han har heller ikke taget tilstrækkeligt på og derfor skal han nu have noget proteintilskud for at forsøge at sætte hans vækst i vejret. (og endnu flere udgifter...yikes) Ellers bliver der ikke gjort mere lige pt., da Linus ellers udvikler sig rigtig fint.
Desuden skal der laves gentestning igen mhp. at finde frem til hvorfor begge vores børn er ramt.
Anmeld