Eksperthjælp: Ked af mave

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

837 visninger
0 svar
0 synes godt om
13. september 2012

Ulla Pii Knudsen

"Ked af mave"

Hej Ulla,

Før jeg blev gravid var jeg meget slank og havde den berømte sixpack (grundet masser af masser af træning). Motion har jeg altid dyrket meget af også på eliteniveau. Jeg ønskede brændende et barn med min kæreste, men var samtidig meget nervøs for, hvordan min krop så ville se ud efter sådan en omgang. Jeg er nemlig utrolig kropsfixseret
Nu, efter graviditet hvor jeg tog hele 26 kg på og en dejlig fødsel af vores endnu dejligere dreng (for 4 mdr. siden), har jeg en slatten mave. Jo, det kunne helt sikkert være værre, men nu er jeg jo vant til en helt flad mave med meget tydlige muskler. Og iøvrigt ikke noget 'flæsk' der hænger ud over bukserne.
Jeg har det ufattelig svært med sådan som min mave ser ud nu, men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Det er lidt som om jeg har givet op. Mine mavemuskler har ikke samlet sig helt og lægen sagde, at det havde han ingen mirakkelkur mod og at "det måtte man jo bare tage med som kvinde" :-( Jeg ELSKER vores Maks-Emil, men jeg er total deprimeret over min mave. Føler mig så usexet, for det var jo ikke sådan her jeg så ud, da min kæreste og jeg fandt sammen. (Skal siges at han er ligeglad.. Men, det er jo mig der skal føle mig sexet og ikke ham der skal det på mine vejne.....hvis det giver mening?)

HVAD skal jeg gøre??? Og hvordan stiller man sig tilfreds med dette slatne maveskind? Jeg laver maveøvelser dagligt, men der sker bare ikke mere.... 

Kh. Maj



Ullas svar

Kære Maj

Først og fremmest tillykke med din dejlige søn. Det vender altid verden på hovedet, når der lander en baby.

Her står du så med en følelse af totalt at have mistet kontrollen over din krop, og samtidig overhovedet ikke at føle sig hjemme i den krop du har nu. Jeg kan godt forstå din smerte, og det ved jeg at tusindvis af andre mødre også kan.

Du har været vandt til at kunne forme din krop, og du har elsket de resultater du skabte. Pludselig står du nu med en krop, der ikke lystrer og det er noget af det mest angstprovokerende, når vi ikke længere har førertrøjen på og det har vi ikke, efter en graviditet og en fødsel.
Der sker så ufattelig mange ændringer både fysisk, psykisk og i vores omgivelser, som gør at kroppen kommer i en eller anden form for stresstilstand. Derfor er vi mere sårbare, mere trætte og sommetider kan det også sætte sig på sidebenene.

HVIS du så tripper utålmodigt rundt, ender du med at være i kamp med din krop. Det opfatter kroppen som faretruende, og den vil lukke ned for at beskytte dig. DET TABER DU DIG IKKE AF! Det forlænger blot processen.

Når det så er sagt, kan man jo godt stadig have et ønske om at få six-pack igen. Det gør os hverken til dårlige mødre, overfladiske mennesker eller sportsidioter. Men du mærker at du har det bedre i en veltrænet krop og så kan du være en bedre mor og kæreste.

DET DU SKAL GØRE ER:
1. Træk vejret, tage de roligt, give kroppen tid til at lande efter den omgang, den har været igennem. Elsk din søn, din kæreste og din krop fordi den har beriget dig med Maks-Emil.
2. Støt din krop med kosttilskud. Opsøg en ekspert, der kan fortælle dig præcis hvad du har brug for, for at opbygge kroppen. En super multivitamin, fiskeolie, aminosyrer. Kroppen kommer lettere i balance, når den ikke mangler noget.
3. Giv din krop masser af næring fra kød, fisk, æg, grøntsager, frugt, olie og vand.
4. TRÆNING. Lange, seje, især kredsløbs træning slider på kroppen, og vil bidrage med mere stress.
Tænk i korte, hårde, effektive træningspas. Sørg for at vælge helkropsøvelser, som rammer alle de store muskelgrupper, så du ikke skal fedte rundt i 27 forskellige øvelser for at få en fuld workout. Start med at køre 10 min ad gangen med 2 gode øvelser som
- Squat (dybe benbøjninger)
- Renegade row (stå i planke og træk hånden op til albuen H/V)
- Push ups (armbøjninger).
Øvelserne støtter kroppen op omkring hofte og rygsøjle og bygger den op. Dette vil gøre kroppen tryg.
Det vil speede processen op at arbejde med en eller anden form for belastning.
Kettlebells er et fantastisk modervenligt redskab, der styrker hele din krop, stabilitet, styrke, bevidsthed, kerne, og giver dig meget hurtige resultater. D.7.okt holder jeg en KETTLEBELL kom-igang WORKSHOP i Høng. Det kan du læse om her:

http://movinmom.dk/produkter-og-priser/workshops/k ettlebell---kom-godt-igang.aspx

Jeg ønsker dig alt det bedste og håber du kan bruge mit svar til noget. Skriv gerne til mig, hvis der er noget, der er uklart.

Kærlig hilsen Ulla

Ulla tilbyder workshops, mødregruppe-besøg og foredrag i hvordan du vender underskud til overskud, gennem at bruge din krop på en fornuftig måde. De mest populære produkter hedder 'Mere energi i moderskabet', 'Effektiv træning mellem bleskiftene' og 'Barnevogns-pilates'.

Se Ullas hjemmeside: MovinMom.dk

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.