6-årig med raserianfald

Jeg vil gerne starte med at sige, at dette er et meget følsomt emne for mig, og jeg håber derfor på at jeres svar vil være forstående og ikke fordømmende.

Jeg har en søn på 6 år, som er begyndt at få voldsomme raserianfald. Det sker både her hjemme men også i skolen/sfo'en. Det største problem lige nu er faktisk at han løber væk når han bliver gal, i dag havde en pådagog brugt 1 time på at finde ham, hvilket selvfølgelig ikke er okay.

Jeg har talt og talt og talt med ham - jeg har skældt ud - jeg har lavet konsekvenser, intet har hjulpet. Han løber væk når han bliver vred, og jeg kan ikke få ham til at lade være. Det han bliver vred over er ofte noget harmløst, som vi andre ikke tillægger nogen betydning. Jeg har nogle gange spurgt ham om det er fordi han bliver ked af det, og ikke vil vise det, det nægter han.

Jeg aner ikke hvorfor han reagerer som han gør, og mest af alt aner jeg ikke hvordan jeg skal få ham ind i et andet reaktionsmønster.

Vi har talt om muligheden for at han når han bliver meget vred, blot går få meter væk, og siger at han brug for at være alene 5-10 min., han synes selv det lyder som en god løsning, men når han står i situationen kan han ikke lade være med at løbe væk.

Jeg overvejer faktisk at tage ham til psykolog, mest for at få sat de rigtige ord på, men måske også for at han kan komme i bedre kontakt med sine egne følelser.

Anonym skriver:

Jeg vil gerne starte med at sige, at dette er et meget følsomt emne for mig, og jeg håber derfor på at jeres svar vil være forstående og ikke fordømmende.

Jeg har en søn på 6 år, som er begyndt at få voldsomme raserianfald. Det sker både her hjemme men også i skolen/sfo'en. Det største problem lige nu er faktisk at han løber væk når han bliver gal, i dag havde en pådagog brugt 1 time på at finde ham, hvilket selvfølgelig ikke er okay.

Jeg har talt og talt og talt med ham - jeg har skældt ud - jeg har lavet konsekvenser, intet har hjulpet. Han løber væk når han bliver vred, og jeg kan ikke få ham til at lade være. Det han bliver vred over er ofte noget harmløst, som vi andre ikke tillægger nogen betydning. Jeg har nogle gange spurgt ham om det er fordi han bliver ked af det, og ikke vil vise det, det nægter han.

Jeg aner ikke hvorfor han reagerer som han gør, og mest af alt aner jeg ikke hvordan jeg skal få ham ind i et andet reaktionsmønster.

Vi har talt om muligheden for at han når han bliver meget vred, blot går få meter væk, og siger at han brug for at være alene 5-10 min., han synes selv det lyder som en god løsning, men når han står i situationen kan han ikke lade være med at løbe væk.

Jeg overvejer faktisk at tage ham til psykolog, mest for at få sat de rigtige ord på, men måske også for at han kan komme i bedre kontakt med sine egne følelser.

Anonym skriver:

Jeg vil gerne starte med at sige, at dette er et meget følsomt emne for mig, og jeg håber derfor på at jeres svar vil være forstående og ikke fordømmende.

Jeg har en søn på 6 år, som er begyndt at få voldsomme raserianfald. Det sker både her hjemme men også i skolen/sfo'en. Det største problem lige nu er faktisk at han løber væk når han bliver gal, i dag havde en pådagog brugt 1 time på at finde ham, hvilket selvfølgelig ikke er okay.

Jeg har talt og talt og talt med ham - jeg har skældt ud - jeg har lavet konsekvenser, intet har hjulpet. Han løber væk når han bliver vred, og jeg kan ikke få ham til at lade være. Det han bliver vred over er ofte noget harmløst, som vi andre ikke tillægger nogen betydning. Jeg har nogle gange spurgt ham om det er fordi han bliver ked af det, og ikke vil vise det, det nægter han.

Jeg aner ikke hvorfor han reagerer som han gør, og mest af alt aner jeg ikke hvordan jeg skal få ham ind i et andet reaktionsmønster.

Vi har talt om muligheden for at han når han bliver meget vred, blot går få meter væk, og siger at han brug for at være alene 5-10 min., han synes selv det lyder som en god løsning, men når han står i situationen kan han ikke lade være med at løbe væk.

Jeg overvejer faktisk at tage ham til psykolog, mest for at få sat de rigtige ord på, men måske også for at han kan komme i bedre kontakt med sine egne følelser.

Vil bare lige sige, at min bror gjorde det samme af og til, da han var i skolealderen. Tror han var lidt ældre. Men han fik kortvarig psykologhjælp, fordi der var noget der frustrerede ham.

Olivia's Moar skriver:

Sidder lige med en sur baby, men faldt lige over din tråd.

Har du overvejet muligheden for, at han er et særligt sensitivt barn/High need child ?

Nej, jeg kender ikke til diagnosen, har kun hørt meget overfladisk om den.

Men når han får disse raserianfald, er det ofte når der sker noget andet end der plejer. F.eks. har de emneuge i skolen i denne uge, og det gør ham meget frustreret/utryg, og så kommer anfaldene...

Jeg vil prøve at læse om det sensitive barn, og se om det måske er der vi skal finde en løsning.

Gigl skriver:

Vil bare lige sige, at min bror gjorde det samme af og til, da han var i skolealderen. Tror han var lidt ældre. Men han fik kortvarig psykologhjælp, fordi der var noget der frustrerede ham.

Tak for svar....

Ja jeg tror også jeg ender med at må prøve at få en skolepsykolog til at få ham i tale.

Anonym skriver:

Tak for svar....

Ja jeg tror også jeg ender med at må prøve at få en skolepsykolog til at få ham i tale.

Måske du skulle overveje at tilbyde ham en anden end skolepsykologen, så han kunne adskille de ting og selv fortælle kammerater hvad der sker i hans liv, på hans egne betingelser?

HeXeri skriver:

Måske du skulle overveje at tilbyde ham en anden end skolepsykologen, så han kunne adskille de ting og selv fortælle kammerater hvad der sker i hans liv, på hans egne betingelser?

Ja, hvad tænker du på, er ikke helt sikker på at jeg forstår dit svar?

Anonym skriver:

Ja, hvad tænker du på, er ikke helt sikker på at jeg forstår dit svar?

Nu ved jeg jo selvfølgeligt ikke hvordan det fungerer mere, men da jeg gik i folkeskole vidste alle hvem der gik til skolepsykologen. Det var en offentlig kendt hemmelighed som vi børn brugte når vi det var X's tur til at blive mobbet. I bagkundskabets ulideligt klare lys, ville jeg personligt nok foretrække at mit barn kom i en børnepsykologs hænder der ikke lige kunne tage fat i barnet i et frikvarter osv. Så skilles tingene ad

Anonym skriver:

Nej, jeg kender ikke til diagnosen, har kun hørt meget overfladisk om den.

Men når han får disse raserianfald, er det ofte når der sker noget andet end der plejer. F.eks. har de emneuge i skolen i denne uge, og det gør ham meget frustreret/utryg, og så kommer anfaldene...

Jeg vil prøve at læse om det sensitive barn, og se om det måske er der vi skal finde en løsning.

Anonym skriver:

Nej, jeg kender ikke til diagnosen, har kun hørt meget overfladisk om den.

Men når han får disse raserianfald, er det ofte når der sker noget andet end der plejer. F.eks. har de emneuge i skolen i denne uge, og det gør ham meget frustreret/utryg, og så kommer anfaldene...

Jeg vil prøve at læse om det sensitive barn, og se om det måske er der vi skal finde en løsning.