Jeg vil gerne starte med at sige, at dette er et meget følsomt emne for mig, og jeg håber derfor på at jeres svar vil være forstående og ikke fordømmende.
Jeg har en søn på 6 år, som er begyndt at få voldsomme raserianfald. Det sker både her hjemme men også i skolen/sfo'en. Det største problem lige nu er faktisk at han løber væk når han bliver gal, i dag havde en pådagog brugt 1 time på at finde ham, hvilket selvfølgelig ikke er okay.
Jeg har talt og talt og talt med ham - jeg har skældt ud - jeg har lavet konsekvenser, intet har hjulpet. Han løber væk når han bliver vred, og jeg kan ikke få ham til at lade være. Det han bliver vred over er ofte noget harmløst, som vi andre ikke tillægger nogen betydning. Jeg har nogle gange spurgt ham om det er fordi han bliver ked af det, og ikke vil vise det, det nægter han.
Jeg aner ikke hvorfor han reagerer som han gør, og mest af alt aner jeg ikke hvordan jeg skal få ham ind i et andet reaktionsmønster. 
Vi har talt om muligheden for at han når han bliver meget vred, blot går få meter væk, og siger at han brug for at være alene 5-10 min., han synes selv det lyder som en god løsning, men når han står i situationen kan han ikke lade være med at løbe væk.
Jeg overvejer faktisk at tage ham til psykolog, mest for at få sat de rigtige ord på, men måske også for at han kan komme i bedre kontakt med sine egne følelser.
Anmeld