Anonym skriver:
jeg er en pige på 21 år. bor sammen med min kæreste igennem 3 år. vi begge er desværre på kh. og vi skylder kommunen et indskudslån på 14000. vi har dog 5 år til at betale tilbage i.
jeg har en hjerneskade der gør jeg ikke er så stærk på nogen punkter fagligt og har det bedst vis jeg har en man kan rådføre sig med omkring syghusbesøg. osv. min kæreste er ikke så stærk i dansk og har ikke så meget selvtillid men ellers er han normal..
han er i praktik og jeg går desværre her hjemme og venter på at få en afklaring om jeg kan blive fleks jobber.
vi er begge to skrukke og har været det i 2 år,men det har taget en del til på det sidste. men kan jeg være bekendt at sætte et barn i verden med vores problemer ? og vil vores barn også blive hjerneskadet når jeg er det ??.. håber i vil give jeres ærlig mening.
Jeg kan godt forstå, at I er skrukke. Det er så menneskeligt, og jeg kender det kun alt for godt.
Når det er sagt, så synes jeg absolut ikke, det er tidspunktet for jer at påbegynde projekt baby.
Både jeres indtægtssituation og dine udfordringer vejer imod. Det med indtægterne giver sig selv, og det kan jo løses hen ad vejen, så i en dag står i en langt mere stabil situation med økonomisk overskud. I forhold til dine udfordringer, som jeg forstår er en hjerneskade, så vil jeg mene, det er meget vigtigt, at du tager dig tid til at få en masse vejledning omkring denne. Både hvad angår arveligheds-problematikker, men også hvad angår dine egne evner til at være mor. -Hvad vil blive ekstra hårdt for dig? Hvad kan du forvente at have brug for hjælp til osv osv. Dette skal klarlægges forinden en eventuel graviditet. Det er DIT ansvar, men du har ret til al muligt hjælp 
Jeg ville tage kontakt til egen læge og eventuelt gennem denne få kontakter på noget kommunalt hjælp.
I er unge, I når nok det hele, hvis I bærer jeg rigtigt ad og udviser tålmodig- og flittighed.
Så mit råd: Mere information, bedre økonomi, sikker indkomst og stabilitet, og nogle flere år på bagen!
