Orker ikke en "levende" mødregruppe

Jeg synes virkelig ikke at jeg orker min levende mødregruppe,har slet ikke lysten til at mødes med dem.
Er der andre end mig der har det sådan?

.......sådan har jeg det også. Jeg har intet imod dem som personer - de siger mig bare ikke noget. Og jeg havde ellers glædet mig helt ekstremt til at komme i mødregruppe. Men jeg KEDER mig uendeligt meget! Og så snakker de om ting, jeg bare slet ikke gider bruge tid på. Fx. hvor mange diamanter der skal være i deres forlovelsesring. Gud, hvor er det kedeligt! Og så fik jeg hug for at have sovet hele natten, efter vi havde haft en meget syg søn, der kun havde givet mig 3 timers søvn tre nætter i træk. Da han så sov 9 timer i streg - så sov jeg også i timer i streg. Og så skulle jeg høre for, hvor forfærdeligt det var og det ville de aaaldrig kunne!! De ville vågne hele tiden og være sikker på, at deres barn var OK.

Nå, sidespring.... Men nej, du er ikke alene om den følelse. Jeg har rigtig tit meldt fra, fordi jeg bare ikke gad drikke the og sludre om diamanter og "hvor er jeg bare tyk"-brokken i 4 timer.

grøn · ært skriver:

.......sådan har jeg det også. Jeg har intet imod dem som personer - de siger mig bare ikke noget. Og jeg havde ellers glædet mig helt ekstremt til at komme i mødregruppe. Men jeg KEDER mig uendeligt meget! Og så snakker de om ting, jeg bare slet ikke gider bruge tid på. Fx. hvor mange diamanter der skal være i deres forlovelsesring. Gud, hvor er det kedeligt! Og så fik jeg hug for at have sovet hele natten, efter vi havde haft en meget syg søn, der kun havde givet mig 3 timers søvn tre nætter i træk. Da han så sov 9 timer i streg - så sov jeg også i timer i streg. Og så skulle jeg høre for, hvor forfærdeligt det var og det ville de aaaldrig kunne!! De ville vågne hele tiden og være sikker på, at deres barn var OK.

Nå, sidespring.... Men nej, du er ikke alene om den følelse. Jeg har rigtig tit meldt fra, fordi jeg bare ikke gad drikke the og sludre om diamanter og "hvor er jeg bare tyk"-brokken i 4 timer.

Gud,hvor er det rart at jeg ikke er den eneste!

Jeg burde egentlig gøre mere ud af mødregruppen for jeg har ikke rigtig nogle veninder her i byen.
Men vil bare ikke gøre det af de forkerte grunde.

Ej troede jeg var den eneste der havde det sådan 

havde sådan glædet mig til at få nogle veninder med børn men de bare slet ikke mig :/ og de bare  ældre  

Soffekb skriver:

Ej troede jeg var den eneste der havde det sådan 

havde sådan glædet mig til at få nogle veninder med børn men de bare slet ikke mig :/ og de bare  ældre  

Det havde jeg også glædet mig til,så det er lidt øv.
Jeg følte mig bare malplaceret fra 1.færd.

I er ikke de eneste! Jeg har virkelig overvejet at melde mig helt ud af mødre gruppen..

Personerne er RIGTIG søde, men jeg har bare ikke rigtig noget at snakke med dem om, og fordi Alma er den yngeste i vores gruppe, så glemmer man lidt hende, og de tror slet ikke hun kan det samme som deres (selvom hun er foran dem) mega røv
Det handler mere bare som sladder, ble-røv og mere sladder.. Puh
Jeg havde glædet mig rigtig meget til at komme i mødregruppe, og muligvis få nogle nye venner, men nej - det virker mere bare som en gruppe det konkurrer om hvilken baby der er bedst!

også synes jeg iøvrigt at en gang om ugen, a 4 timer af gangen er ALT for meget.. synes ellers man har en masse at se til i forvejen..

Jeg ELSKER min mødregruppe.

Jeg var også meget skæptisk i starten. Vi er to unge (25 & 26) resten er over 30. Derudover kendte tre af dem hinanden lidt i forvejen. De første par gange synes jeg egentlig stemningen virkede lidt trykket, o jeg følte mig virkelig malplaceret blandt de "gamle" damer. Men i dag mødes vi stadig en gang om ugen i tre-fire timer.
Vi bor alle i et lille 'landsby'samfund, så det tager ikke mere end fem minutter at komme hjem til hinanden. Og vi sbakker også om mange lokale og kulturelle ting, så det netop ik bare handler om hvem der kan ligge længst tid på maven og hvem der har tabt sig mest.

Synes virkelig det er øv for jer at det ikke fungere