Hvad gør man når ens barn slår/river/sparker på en?

Udsprunget fra anden tråd men en mor, der har stået i en meget svær situation. 

Tænker at man nok handler ret impulsivt og mange nok bagefter ville have gjort mange ting anderledes. 

Så tænker i denne debat a snakke om hvad man kunne forestille sig, var den bedste handling som forældre til end 4-5-6 årige der pludselig (eller ofte) går amok med a råbe/skrige/ødelægge og være voldelig overfor personer og ejendele. 

Min dreng er kun 2, så har ikke oplevet det, og derfor nysgerrig på hvordan man kan forberede sig på den slags. 

Og har en ide om at man ville have lyst til virkelig a sætte dem på plads hvis de fik sådan et flip. 

Men som spørgsmålet lyder, hvordan ville i reagere og hvad ville være den mest konstruktive måde, hvis vi skal se 'i bagspejlet' først!

Bevare roen. Uanset, hvad der sker, så vil bevare roen stå højt på min liste.

Hvis man selv ryger direkte op i det røde felt, så har man på mange måder tabt kampen, som jeg ser det.

Jeg tror ikke, at man altid klarer at reagere, som man selv synes, man burde, men bliver man gal, så eskalerer situationen nemt og jeg er ikke sikker på, at barnet lærer så meget af det egentlig. Det trænger mere til hjælp til at få kontrol over sig selv igen.

Men det kan godt nok være hårdt nogen gange at forsøge at bevare roen....

Svaret her er afgivet uden at have læst den anden tråd, så ved ikke lige, hvad den handler om.

Ciss skriver:

Bevare roen. Uanset, hvad der sker, så vil bevare roen stå højt på min liste.

Hvis man selv ryger direkte op i det røde felt, så har man på mange måder tabt kampen, som jeg ser det.

Jeg tror ikke, at man altid klarer at reagere, som man selv synes, man burde, men bliver man gal, så eskalerer situationen nemt og jeg er ikke sikker på, at barnet lærer så meget af det egentlig. Det trænger mere til hjælp til at få kontrol over sig selv igen.

Men det kan godt nok være hårdt nogen gange at forsøge at bevare roen....

Svaret her er afgivet uden at have læst den anden tråd, så ved ikke lige, hvad den handler om.

Det lyder som om nogen gode tanker og prioriteter du har. 

Men puuuha, kender det selv nu, det med a det er svært a bevare roen til tider. 

Jeg øver mig stadig 

jeg sidder mig normatl ned i sikker afstand.. oftes på gulvet.. og siger at her er jeg.. også opservere jeg at han ikke gør skade på sig selv eller andre..

spark riv og slag går jeg væk fra.. baglæns med ansigtet mod barnet..og siger højt at det vil jeg ikke havde.. da det gør ondt.  og sidder mig når de ikke følger efter mig mere..

Jeg følger lige med i tråden... Isabella er kun 2 år, men det kan hurtigt være mig der står i situationen - lige nu er hun i det stadie, hvor hun niver, bider og slår, også andre børn i vuggestuen

Babymor2010 skriver:

Jeg følger lige med i tråden... Isabella er kun 2 år, men det kan hurtigt være mig der står i situationen - lige nu er hun i det stadie, hvor hun niver, bider og slår, også andre børn i vuggestuen

ja, jeg synes godt nok det lyder vildt med de børn der er så voldsomme overfor deres forældre.

Måske er jeg naiv, men håber da aldrig jeg kommer til a opleve det.

også derfor jeg tænkte, a man jo lige så godt kunne få lidt råd og tanker fra andre med nu, så man måske har nået a tænke lidt over hvordan man kan og har lyst til a reagere hvis situationen opstår.

LR85 skriver:

ja, jeg synes godt nok det lyder vildt med de børn der er så voldsomme overfor deres forældre.

Måske er jeg naiv, men håber da aldrig jeg kommer til a opleve det.

også derfor jeg tænkte, a man jo lige så godt kunne få lidt råd og tanker fra andre med nu, så man måske har nået a tænke lidt over hvordan man kan og har lyst til a reagere hvis situationen opstår.

Jeg håber det kun er en fase

Jeg har desværre ikke set den anden tråd, så jeg ved ikke lige hvad det handler om

Babymor2010 skriver:

Jeg håber det kun er en fase

Jeg har desværre ikke set den anden tråd, så jeg ved ikke lige hvad det handler om

Den omhandlede bare en 6-årig der var blevet rigtig gal over en situation og moderen var i tvivl om hvordan man evt kunne reagere. 

Synes det er rigtig font a reflektere over, derfor den inspirerede mig til at høre andres tanker når børnene driver en helt ud

LR85 skriver:

Den omhandlede bare en 6-årig der var blevet rigtig gal over en situation og moderen var i tvivl om hvordan man evt kunne reagere. 

Synes det er rigtig font a reflektere over, derfor den inspirerede mig til at høre andres tanker når børnene driver en helt ud

Apropus bid, prøv at tjek denne artikel: 

http://www.bt.dk/danmark/skambidt-af-to-aarig

Det afhænger selvfølgelig meget af situationen... 

Men umiddelbart tænker jeg at tydelighed og konsekvens er MEGET vigtigt, således barnet ikke er i tvivl om at man IKKE vil have eller acceptere de handlinger som det har gang i. Fortælle at det du går nu vil jeg IKKE have, og med en stemme så barnet ikke er i tvivl. 

Har selv været vidne til en meget hysterisk dreng i vennekredsen, hvor moderen og til dels faderen slet ikke var konsekvente, og det forvirrede den stakkels dreng. Når han sparker og slår meget hårdt, så nytter det i min verden ikke noget at mor med sukkersød stemme siger "ej lille .... Vil du ikke nok være sød at stoppe, mor bryder sig ikke om det... " og faderen for at få ham til at stoppe lokker med at komme og hygge med Ipad... ARh, hvordan kan den dreng overhovedet vide at han ikke skal slå... næste gang han vil spille på Ipad, så slår han da bare mor!!!