Hjælp mht. min søster...

Hejsa

 

Jeg har brug for at par råd.

Min lillesøster har gennem længere tid virket "kedelig", nede, trist, enlig, deprimeret.

Hun bor i hus med sin kæreste som arbejder, selv sidder hun hjemme og kukkelurer hele dagen uden venner, familie eller andre aktiviteter. Måske går hun i haven 1x om ugen ellers intet. 

Sover hele dagen og laver ingen ting. Er ikke tilmeldt akasse eller kommunen = ingen indtægter.

Jeg har længe tænkt at hun havde det skidt, men for det første aner jeg ikke hvad jeg kan/skal gøre?

For det andet mener jeg et eller andet sted at det må være vores forældres ansvar?

 

 

Nu får jeg så at vide at hun har haft sendt en mail til de gamle og beskrevet stort set ovenstående + det skranter med kæresten og også økonomien.

Så nu er der lidt hul igennem + jeg fik bekræftet det jeg har tænkt... desværre.

Hun tager ikke telefonen når mor ringer og ringer ikke tilbage - det er vist et par dage siden mailen blev sendt...

Jeg tænker DER SKAL SKE NOGET

Hun har brug for hjælp til at komme op af det her hul, men hvor, hvordan,hvem, hvornår...

Psykolog "gider" hun ikke de kan alligevel ikke noget (mener hun), men det er jo nu nok den eneste der kan gøre noget.

 

Men jeg sidder her og vil bare SÅ gerne gøre NOGET, noget aktivt.

men hvad?

Hvordan?

Skal jeg bare køre hjem til hende og sige hør her søsser, hvordan får vi dig ovenpå igen? Eller???

Skal jeg lade det ligge til de gamle og lade dem om det?

 

 

Fortæl hvad du tænker

Hvis jeg var dig ville jeg tage ud til hende og forklare hende stille og roligt at du er bekymret for hende og at du gerne vil hjælpe.

Det må være dejligt at have en søster der bekymrer sig om en' og tænker på en'.

Håber hun får det bedre!!

Det var ikke mange svar...

Men ja selvfølgelig bekymrer jeg mig for min søster... 

Mit problem er egentlig "bare" hvordan man får taget hul på bylden og får hende igang...???

 

Svarer lige fra mobilen, så undskylder lige på forhånd, hvis det virker rodet ;-)

Jeg ville køre ud til hende, og vise hende, at jeg bekymrer mig for hende. Jeg ser det bestemt ikke det, som kun værende jeres forældres ansvar, men et ansvar alle mennesker imellem, har man fornemmelsen af, at nogle er i nød, så ræk en hånd ud. Det kan gøre hele forskellen.

Er ikke i tvivl om, at du bekymrer dig for hende

Anonym skriver:

Det var ikke mange svar...

Men ja selvfølgelig bekymrer jeg mig for min søster... 

Mit problem er egentlig "bare" hvordan man får taget hul på bylden og får hende igang...???

 

min lillebror var også nede på et tidspunkt og jeg tog en lang snak med ham over et cafe besøg.

Det endte med at vi som familie snakkede sammen og tog nogle enkelte men efterfølgende rigtige, beslutninger på hans vegne.

i dag er han blomstret op og er kommet videre i sit liv og vi har fået vores dejlige lillebror tilbage

PØj pøj med det - det er aldrig rart når man kan se ens søskende ikke trives..

Anonym skriver:

Det var ikke mange svar...

Men ja selvfølgelig bekymrer jeg mig for min søster... 

Mit problem er egentlig "bare" hvordan man får taget hul på bylden og får hende igang...???

 

Ved at du fortæller hende du godt ved hun har det svært og du altid vil være der for hende. Hvad enten det er en skulder at græde ved. Et par ører til at lytte med og et kram. En gåtur kan også gøre det nemmere, fordi man ikke er på, på samme måde som når man sidder overfor hinanden.Du kan snakke med hende om hun ikke synes det var en god idé at komme et smut forbi lægen og evt få lidt samtaleterapi, muligvis anti depressiver.

Takker for lidt bidrag.

Og ja igen, selvfølgelig bekymrer jeg mig om hende - har en halvstorebror der røg pga. manglende bekymring (havde ikke kontakt med ham i rigtig mange år, men begyndte så at skrive en smule med ham og mødtes 2x... - Desværre for sent hvis man kan sige det sådan... Han hængte sig selv ) 

 

Så det sidder måske også lidt i mig, og dén risiko vil jeg ikke løbe!

Så jeg tager ud til hende imorgen aften - da er hendes kæreste på arbejde, så tager vi den der fra...

Modtager MEGET gerne flere input til at få hul på samtalen og hvad den skal indeholde!

 

Hvorfor i alverden sidder hun bare derhjemme og kukkelure? Så tror jeg da pokker økonomien halter og hun bliver trist og ensom. Hun må da op og igang med noget? Selv er jeg jo også hjemmegående men uden børn, hunde og hobbyer ville jeg da dø af kedsomhed og evt blive skør!. Kan du ikke skrive en mail, sms, brev eller lign og sige du gerne vil hjælpe- jeg har selv haft en dep og jeg kunne altså bare ikke snakke face til face om det med folk jeg følte mig så flov og sølle og tog hellere en facade på end snakkede om det! Men det hjalp altså en del at jeg vidste de var der- selv om jeg ikke lige kunne overskue at se dem- det var bla også min mor og søstre.
Bum bum. Jeg ved ellers ikke lige hvad ellers, en af de ting der hjalp mig (udover anti deprisiver) meget var at cykle, jeg har altid elsket at cykle men mistede modet indtil min yngste søs begyndte at hive mig med ud og cykle, på cafe, ta sol ja kvalitets tid uden for hjemmet hjalp mig rigtig meget.

Det lyder som om hun har en depression og det kan være svært at hjælpe, men få hende ud af huset og lav noget sammen, selvom hun nok ikke gider i starten eller er lidt egoistisk at være sammen med.. Når man er deprimeret, kan man ikke se særlig langt ud over sin egen næse og det er rigtig hårdt for et forhold.. Ved det for har selv haft en depression og der hjalp anti depressive og en god søster rigtig meget..

TeamRocket skriver:

Hvorfor i alverden sidder hun bare derhjemme og kukkelure? Så tror jeg da pokker økonomien halter og hun bliver trist og ensom. Hun må da op og igang med noget? Selv er jeg jo også hjemmegående men uden børn, hunde og hobbyer ville jeg da dø af kedsomhed og evt blive skør!. Kan du ikke skrive en mail, sms, brev eller lign og sige du gerne vil hjælpe- jeg har selv haft en dep og jeg kunne altså bare ikke snakke face til face om det med folk jeg følte mig så flov og sølle og tog hellere en facade på end snakkede om det! Men det hjalp altså en del at jeg vidste de var der- selv om jeg ikke lige kunne overskue at se dem- det var bla også min mor og søstre.
Bum bum. Jeg ved ellers ikke lige hvad ellers, en af de ting der hjalp mig (udover anti deprisiver) meget var at cykle, jeg har altid elsket at cykle men mistede modet indtil min yngste søs begyndte at hive mig med ud og cykle, på cafe, ta sol ja kvalitets tid uden for hjemmet hjalp mig rigtig meget.

Hun har haft arbejde og gået i skole, men da hun bestod eksamen (efter 2 mislykkede forsøg) døde det hele ligsom.

 

Jobbet blev opsagt, uvist af hvilken grund og så sidder hun derhjemme.

Jeg har MANGE gange skrevet og sagt at jeg gerne vil hjælpe og hun bare skal komme, uanset hvad om det så er en seng at sove i, men intet sker der.

Når der er komsammen klistrer hun happy face på og ingen lægger rigtig mærke til noget.

Dog kender jeg hende så åbenbart for godt, til at tro på det - hun er gennemskuet.

Hun er bleg, tynd.

Hele hendes børneopsparing er brugt på regninger, kæresten holder de andre regninger for døren - huset betales af hans forældre... (det er deres - længere historie).

så jeg tror absolut ikke på en mail mere vil hjælpe...

Har også sendt hende 117 jobannoncer og sågar stukket hende et nummer på en af mine teamledere i hånden på hende, det eneste hun skulle gøre var at ringe så havde hun et sommerferiejob. Men intet skete...

 

Hun er langt nede tror jeg