Fra Avisen.dkMange mænd oplever chikane eller fyringer, hvis de ønsker barselsorlov. Det skal der laves om på, siger HK. 
En fyreseddel. Det er i flere tilfælde det, mænd får ud af at ønske barsel på deres arbejde.
Det fortæller Mette Kindberg, der er næstformand i fagforbundet HK.
"Vi har flere sager, hvor fædre er blevet chikaneret eller fyret af arbejdsgiveren, når de har ønsket at tage del i barselsorloven," siger hun til DR Nyheder Penge
Men det er helt uacceptabelt, at moderne familiefædre bliver chikaneret eller direkte fyret, blot fordi de ønsker barselsorlov, lyder det fra næstformanden.
Der er kun én ting at gøre for at komme problemet til livs, mener man i HK.
"Vi skal øremærke en del af orloven til mænd, så der er klare rettigheder for, at mænd har ret til at tage orlov. Så bliver det ikke et diskussionsemne," siger Mette Kindberg til Newspaq.
På den måde får arbejdsgiveren større forståelse for, at faderen ønsker barsel, fordi nogen skal være hos barnet, forklarer hun.
Anmeld