Dustmuz skriver:
hehe ja okay.. så dur den nok ikke helt
ehe
hvis i skal drikke, så kan jeg foreslå "Regelspillet"
Man tager et spil kort og lægger med bagsiden op..
derefter trækker man, efter tur, et kort..
Reglerne er som følgenge
1-5 (rød): Drik selv slurke.
Drik selv antallet på kortet som slurke.
1-5 (sort): Giv slurke ud.
Giv antallet på kortet som slurke til en anden deltager.
6: Mærkekortet.
Find på et mærke indenfor en kategori(fx bilmærker), og de andre deltagere skal fortsætte. Den person der ikke kan komme på et mærke indenfor den pågældende kategori skal drikke 5 slurke. (Ved eksemplet bilmærker kan person 1 sige BMW, person 2 siger Mercedes, person 3 siger Audi osv.)
7: Regelkortet.
Deltageren der trækker kortet må lave én regel. Alle regler gælder. Af sjove eksempler kan nævnes at der ikke må siges nogle navne, at alle skal drikke med venstre hånd, eller at man ikke må pege. Brydes reglerne af de andre deltagere skal de drikke 2 slurke per gang. Et nyt regelkort kan godt ophæve en gammel regel.
8: Vandfaldskortet.
Alle skal drikke samtidig, og først når deltageren der trak vandfaldskortet stopper med at drikke, må den næste ved bordet sænke sin øl/sit glas. Dette fortsætter i urets retning, indtil den sidste mand i urets retning har sat glasset. Løber man tør for øl skal der hurtigst muligt åbnes en ny.
9: Spørgsmålskortet.
Deltageren der trækker en 9′er, skal forsøge at få lokket kortet over til en af de andre deltagere. De andre deltagere må under ingen omstændigheder svare på spørgsmål fra deltageren med spørgsmålskortet. Svarer de på et spørgsmål overgår kortet til dem. Når alle kort er trukket fra bunken, skal man drikke 5 slurke for hvert spørgsmålskort man har.
10: Tommelkortet
Dette kort skal ikke bruges med det samme det trækkes, men kan bruges når deltageren ønsker det, dog inden det sidste kort er trukket. Deltageren skal på et tidspunkt i spillet placere sin tommelfinger på bordkanten, og de andre deltagere skal hurtigst muligt opsnappe dette og placere deres egen tommelfinger på bordkanten. Den deltager der er mest langsom og dermed sidst til at placere sin tommelfinger, skal drikke 5 slurke.
11(knægt): Fællesskålskortet
Alle drikker i en stor skål.
12(dame): Piskortet
Dette kort kan gemmes og bruges på et senere tidspunkt i spillet. Deltagerne kan bruge det til at gå på toilet. Går en deltager på toilet uden et piskort, skal der drikkes 10 slurke.
13(konge): Gudkortet
Dette er regelspillets ultimative kort. Personen der har dette kort er gud. Han/hun bestemmer alt, og deltagerne i spillet skal gøre alt hvad gud siger. Der er selvfølgelig 4 konger i et spil, så retten til at være gud går naturligt på skift. Det er derfor farligt at være for slem ved en deltager, da vedkommende nemt selv kan blive gud senere i spillet. Guden i spillet kan lave og ophæve regler, bestemme at han/hun ikke skal være med til vandfald, og nægte at drikke. Kan selvfølgelig også spontant give slurke ud, dog maksimalt 10 til samme person i samme guderunde. Trækker den nuværende gud endnu en konge, genstartes personens status, og vedkommende kan give slurke ud fra ny.
Regelspil regler er svære at huske, og det kan derfor være en god idé at printe dem ud og have dem liggende på bordet. Spillet kaldes også regelspil til gud og regelspil vandfald.
Det skal dog siges, at man her hurtigt kan blive MEGA fuld, hvis folk rotter sig sammen, så man kan med fordel indføre en regel om at der maks må gives x antal slurke til 1 person pr omgang
Haha ja der var mange ting at huske, men den kommer også med i overvejelserne ....