Lillebrors vej til verdenen

Søndag d. 12/8 kl 23 begynder jeg at få veer, men hurtigt opdager jeg at det ikke føles "rigtigt". De gør rigtig ondt, og stråler ned i skamben og lænd, men der er ingen pauser imellem dem, og de gør ikke ligeså ondt som jeg husker dem fra min fødsel med Magnus. Jeg ringer til fødegangen, som beder mig komme forbi til et lille tjek. På fødegangen siger jordemoderen at jeg har en irriteret livmoder der ligesom bare kramper, uden at lave konstruktive veer og uden at have pauser. Hun siger at der kan være forskellige årsager, og det første der skal udelukkes er blærebetændelse. Urin bliver stixet og nej, det havde jeg ikke. Derefter foreslår hun at det måske bare er en lidt underlig opstart på veer, men da min livmoder ikke slapper af vil hun gerne monitorere lillebror, for at se om han bliver påvirket, imens vi venter på at se, om "veerne" skifter karakter. Dette er omkring kl 3.

Kl. 8 er jeg stadig ikke udvidet, så de kan ikke tage vandet, ve-kramperne er der stadig (og jeg er på dette tidspunkt meget træt og smertepåvirket, da jeg jo ingen pauser har haft i smertene siden kl 23). Lillebror har det heldigvis godt. På lægernes morgenkonference bliver det besluttet at han skal ud ved kejsersnit, da de ikke tør satse på at han bliver ved med at være upåvirket af situationen - heldigvis, for da de åbner mig op, er der blod i fostervandet, og 1/3 af moderkagen har revet sig løs. Jeg tør slet ikke tænke på hvad der kunne være sket, hvis det var blevet besluttet at jeg skulle hjælpes igang med en vaginal fødsel... Lillebror blev født d. 13/8 kl 10.15 i uge 38+5. Han vejede 3730g og målte 51 cm. Han er helt igennem fantastisk, og jeg er evig taknemmelig over at lægerne reagerede og fik ham sikkert ud!

stort tillykke med ham, og godt at lægerne reagerede på det! må lige sige at storebror ser rigtig glad ud

Ihhh tillykke. 

Rigtig godt a du også selv var opmærksom og der blev taget en rigtig beslutning. 

Stort tillykke med lillebror og godt, at det gik som det gjorde

Stort tillykke med ham ♥ ♥ ♥

Mor til Magnus skriver:

Søndag d. 12/8 kl 23 begynder jeg at få veer, men hurtigt opdager jeg at det ikke føles "rigtigt". De gør rigtig ondt, og stråler ned i skamben og lænd, men der er ingen pauser imellem dem, og de gør ikke ligeså ondt som jeg husker dem fra min fødsel med Magnus. Jeg ringer til fødegangen, som beder mig komme forbi til et lille tjek. På fødegangen siger jordemoderen at jeg har en irriteret livmoder der ligesom bare kramper, uden at lave konstruktive veer og uden at have pauser. Hun siger at der kan være forskellige årsager, og det første der skal udelukkes er blærebetændelse. Urin bliver stixet og nej, det havde jeg ikke. Derefter foreslår hun at det måske bare er en lidt underlig opstart på veer, men da min livmoder ikke slapper af vil hun gerne monitorere lillebror, for at se om han bliver påvirket, imens vi venter på at se, om "veerne" skifter karakter. Dette er omkring kl 3.

Kl. 8 er jeg stadig ikke udvidet, så de kan ikke tage vandet, ve-kramperne er der stadig (og jeg er på dette tidspunkt meget træt og smertepåvirket, da jeg jo ingen pauser har haft i smertene siden kl 23). Lillebror har det heldigvis godt. På lægernes morgenkonference bliver det besluttet at han skal ud ved kejsersnit, da de ikke tør satse på at han bliver ved med at være upåvirket af situationen - heldigvis, for da de åbner mig op, er der blod i fostervandet, og 1/3 af moderkagen har revet sig løs. Jeg tør slet ikke tænke på hvad der kunne være sket, hvis det var blevet besluttet at jeg skulle hjælpes igang med en vaginal fødsel... Lillebror blev født d. 13/8 kl 10.15 i uge 38+5. Han vejede 3730g og målte 51 cm. Han er helt igennem fantastisk, og jeg er evig taknemmelig over at lægerne reagerede og fik ham sikkert ud!

Smukt billede, det første!! 

Dejligt at han kom sikkert til verdenen!! Smuk lille dreng du har fået!

Til lykke!

Hvor er han SØD! - og storebror også.

Sikken omgang, men godt lægerne reagerede... Stort tillykke med ham 

Mor til Magnus skriver:

Søndag d. 12/8 kl 23 begynder jeg at få veer, men hurtigt opdager jeg at det ikke føles "rigtigt". De gør rigtig ondt, og stråler ned i skamben og lænd, men der er ingen pauser imellem dem, og de gør ikke ligeså ondt som jeg husker dem fra min fødsel med Magnus. Jeg ringer til fødegangen, som beder mig komme forbi til et lille tjek. På fødegangen siger jordemoderen at jeg har en irriteret livmoder der ligesom bare kramper, uden at lave konstruktive veer og uden at have pauser. Hun siger at der kan være forskellige årsager, og det første der skal udelukkes er blærebetændelse. Urin bliver stixet og nej, det havde jeg ikke. Derefter foreslår hun at det måske bare er en lidt underlig opstart på veer, men da min livmoder ikke slapper af vil hun gerne monitorere lillebror, for at se om han bliver påvirket, imens vi venter på at se, om "veerne" skifter karakter. Dette er omkring kl 3.

Kl. 8 er jeg stadig ikke udvidet, så de kan ikke tage vandet, ve-kramperne er der stadig (og jeg er på dette tidspunkt meget træt og smertepåvirket, da jeg jo ingen pauser har haft i smertene siden kl 23). Lillebror har det heldigvis godt. På lægernes morgenkonference bliver det besluttet at han skal ud ved kejsersnit, da de ikke tør satse på at han bliver ved med at være upåvirket af situationen - heldigvis, for da de åbner mig op, er der blod i fostervandet, og 1/3 af moderkagen har revet sig løs. Jeg tør slet ikke tænke på hvad der kunne være sket, hvis det var blevet besluttet at jeg skulle hjælpes igang med en vaginal fødsel... Lillebror blev født d. 13/8 kl 10.15 i uge 38+5. Han vejede 3730g og målte 51 cm. Han er helt igennem fantastisk, og jeg er evig taknemmelig over at lægerne reagerede og fik ham sikkert ud!

kæmpe stort tillykke

også må jeg sige : Jeg har aldrig set en kvinder der har været den tur igennem også være SÅ smuk som du er på billedet af jer..

Ikke nok med at det er smukt at se mor og barn sammen så er DU SMUK som person.. virkelig