Eksperthjælp: Er jeg langsom til at producere HCG eller???

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

2.530 visninger
0 svar
0 synes godt om
12. august 2012

Tina Sandager

"Er jeg langsom til at producere HCG eller???"

Hej. Har lige brug for en objektiv vurdering.Stoppede p-piller d 2. Juni. Havde der taget dem i 8 år. Fik menstruation lige derefter og igen 30 dage senere. Havde sidst menstuation d. 5-8 juli. Blødte d. 1-2 august. Eller det vil sige der kom brunligt udflåd i trusserne, på papiret når jeg tørrede mig og så en smule der var mere blodigt.. Men ikke mere end et trusseindlæg ku klare.. Tænkte det måske var menstruation, men da det kun varede max 24 timer synes jeg det var lidt mærkeligt.. Har ikke fået menstruation. Tænkte pletblødninger ku være implantationsblødning.. HAr taget et par graviditetsteste, men alle negative.. Hvad tror du? Ku det være en sådan blødning og jeg bare er langsom til at producere HCG? Mvh



Tinas svar

Kære dig,

Det er jo desværre lidt en gættekonkurrence vi er ude i her.

Jeg kan godt forstå dine spørgsmål og dine overvejelser som er meget relevante. Umiddelbart tror jeg ikke det er en implantationsblødning, da det lyder som om din cyklus ret hurtigt er kommet tilbage i et normalt spor med normale intervaller - men der er ingen garantier.

Det kan godt være du er gravid og at der lige skal gå endnu et par dage før testen er positiv, fordi du jo ikke ved hvornår du har haft ægløsning, og dermed ikke ved hvornår et evt befrugtet æg har sat sig fast.

Det kan også være at det bare har været en meget lille menstruation denne gang.

Det er kun tiden der vil vise hvad der "foregår" derinde.

Hvis din blødning udebliver i et par måneder eller fortsat er meget sparsomme og "underlige" og graviditetstesten fortsat er negativ er det en god ide at opsøge din læge.

Mange kærlige hilsner,

Tina Sandager

Tina tilbyder samtaleforløb til kvinder, mænd og par der er ufrivilligt barnløse og befinder sig før, under eller efter en fertilitetsbehandling – med eller uden et barn på vej. Derudover holder hun workshops og foredrag for par i fertilitetsbehandling.

Se Tinas hjemmeside: TinaSandager.dk

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.