ved slet ikke hvad jeg skal gøre!/:

Hej piger. Som jeg før har spurgt til råds om herinde omkring det med at min kæreste udviser dårlig ansvar i at have hund og tage sig af hund og samtidig var ret så meget ligeglad med om sikkerheden var sund nok for vores fælles barn - da den havde vist vræde óverfor hende - ville han hellere flytte end at komme med af med den på stedet. Gav jeg ham op til flere varsler for at give ham chancen for at få den hund afrettet og tage ansvar og sikkerhed og ikke mindst en tryg opvækst for vores barn - sked han åbenbart noget og helligt på varslen - og fortsatte sine egne regler - og lukkede ørene - måtte jeg lade ham se frygten i øjnene. Jeg aftalte med en god veninde at hun kunne tage hunden i nogle dage - så min kæreste ku se alvoren i at den hund ikke kom tilbage før han havde vist ansvar! modarbejder han mig i stor stil - og brænder mig af! gider ikke tage sig af noget - og brokker sig over at den er gal med mig. Mit princip er man ik kan opholde hund - hvis ikke man kan komme op om morgenen og tænker på egne behov. Ikke gider gøre rent efter den - og ikke tager ansvar for dens handlinger og voldsomme adfærd. Og, samtidig er pisse ligeglad med om den bider i vores datters ting, og undskylder med han aldrig så det ske. Har jeg simpelthen ladet min veninde beholde ham - da det intet føre med dig mere! han har ikke ændret en skid - og gør kun hvad han selv vil - selv uden hunden var hjemme. Nu er han oppe i det røde - siger jeg er undfair, kommer af med et familiemedlem fordi jeg er egoistisk og dum - ikke tænker på hans følelser og den tilknytning han havde til den hund han havde drømt om siden han var barn - og nu skal jeg ikke regne med at han gider være min mere - for den hund var hans et og alt. Han tilføjer selv - og tror på han har movitation til hund,barn,og forholdet og ikke mindst de faste gøremål i hverdagen! selvom den er helt i bund! har jeg gjort det rette? både for min datters skyld men også for hunden? det værste af alt - det er ikke det første husdyr den er gal med!men mange, fordi han pludselig viser ligegyldighed for alt andet end sit dyr. Gang på gang har han lovet mig, ændre det - lave om på det - og det ender ud i det samme helvede !!!

Du skal bare gøre det du føler er bedst for dig og jeres barn.

Hvis han virkelig er så egoistisk og doven, bliver det nok svært at ændre, og du skal ikke spilde din energi på ham, men bruge den på at have det godt sammen med barnet.

Jeg synes det er fint du har givet hunden væk - så må han tage konsekvensen og flytte hvis han virkelig vil det. Så ved du jo også hvordan han prioriterer, og kan planlægge hvordan du vil leve dit liv.