spørgsmål til jer der har mistet...

Hej I derude, som på forfærdelig vis, har mistet jeres barn/børn..

Nu er det ikke så længe siden at der skete denne her omtalte ulykke ved Ringkøbing, nærmere Hee, hvor tre piger mistede livet.
I den forbindelse har jeg flere gange tænkt og hørt andre sige "hvordan overlever man selv sådan en tragedie" 

Jeg har selv et ungt par tæt på som mistede deres lille søn for 3 år siden, kun 1 1/2 år gammel, så jeg kunne godt spørge dem, hvordan kom I videre og fik lysten til livet igen?

Men jeg ved at de er troende, så Gud har hjulpet dem langt hen ad vejen, til at "forstå" hvorfor der skete som der gjorde dengang.

Så hvis en eller flere har lyst til at dele med mig (og andre baby.dk'ere) hvordan I kom videre efter dødsfaldet og også hvordan man "kan" leve videre.

Nu mistede moderen i Hee jo tre piger næsten samtidigt, og jeg må indrømme at hvis det var mig, så er jeg ikke sikker på at jeg ville leve videre, uden dem. Er det sort snak? For det er den holdning jeg også møder andre steder, når vi snakker om ulykken derude...

Jeg ved godt det er et ømt emne og at der jo sidder personer derude som har mistet for nylig og måske ikke rigtig er kommet videre, men jeg håber alligevel nogen vil svare.

en masse tanker til Jer, som har måtte stå igennem sådan en krise i livet..  

Vidunderligeunger skriver:

Hej I derude, som på forfærdelig vis, har mistet jeres barn/børn..

Nu er det ikke så længe siden at der skete denne her omtalte ulykke ved Ringkøbing, nærmere Hee, hvor tre piger mistede livet.
I den forbindelse har jeg flere gange tænkt og hørt andre sige "hvordan overlever man selv sådan en tragedie" 

Jeg har selv et ungt par tæt på som mistede deres lille søn for 3 år siden, kun 1 1/2 år gammel, så jeg kunne godt spørge dem, hvordan kom I videre og fik lysten til livet igen?

Men jeg ved at de er troende, så Gud har hjulpet dem langt hen ad vejen, til at "forstå" hvorfor der skete som der gjorde dengang.

Så hvis en eller flere har lyst til at dele med mig (og andre baby.dk'ere) hvordan I kom videre efter dødsfaldet og også hvordan man "kan" leve videre.

Nu mistede moderen i Hee jo tre piger næsten samtidigt, og jeg må indrømme at hvis det var mig, så er jeg ikke sikker på at jeg ville leve videre, uden dem. Er det sort snak? For det er den holdning jeg også møder andre steder, når vi snakker om ulykken derude...

Jeg ved godt det er et ømt emne og at der jo sidder personer derude som har mistet for nylig og måske ikke rigtig er kommet videre, men jeg håber alligevel nogen vil svare.

en masse tanker til Jer, som har måtte stå igennem sådan en krise i livet..  

Nu har jeg ikke selv mistet nogen børn, eller børn i den nære familie, men min umiddelbare tanke er, at man "kommer videre" fordi man ikke har andet valg.. Jeg tror aldrig man lærer at acceptere det tab man har lidt, men jeg tror man lærer at leve med det - alene fordi man er nødt til det.. 

M (: skriver:

Nu har jeg ikke selv mistet nogen børn, eller børn i den nære familie, men min umiddelbare tanke er, at man "kommer videre" fordi man ikke har andet valg.. Jeg tror aldrig man lærer at acceptere det tab man har lidt, men jeg tror man lærer at leve med det - alene fordi man er nødt til det.. 

ja det er også min teori, men jeg tænker alligevel, det er jo den ultimative sorg og smerte.. Og jeg føler simpelthen sådan med de som mister.. 

Nu oplevede vi det jo på tæt hold der for tre år siden og siden da har døden bare fyldt meget i mit hoved, også for meget, men det arbejder jeg med