åh så forvirret:/

jeg har valgt at være anonym fordi nogle kender faren herinde fra...
en smule lang, bær over med mig.. 
men sagen er den jeg har et barn på næsten 5 måneder, og han har samvær med sin far en gang i ugen i 2 timer. men han har efterhånden sat sin sti omkring samværdet.. :s

1 gang han havde samvær var det fint, men 2 gang der ville han allerede til at gå efter 30 minutter hvor jeg så fik ham til at blive, men smuttede så efter halvanden time efter og der var han ved at give barnet mad og stak så barnet over i min mors arme og gik så, og der var han jo kun omkring 1½ måned så jeg stod med et forvirret/skrigende barn 1½ dag efter :/ en dag kom han 15:40 og gik han 16:23 & skulle være der fra 15:30 til 17:30.

han er tit kommet 30 minutter forsent eller gået 30 minutter før tid, og sidste uge kom han slet ikke. den her gang ville han gå en tur med barnet i barnevognen kom så forsent tilbage.. og han har gået med barnet 2 gange og hver gang efter jeg har fået barnet tilbage igen har jeg stået med et barn der skriger og skriger og det tog mig 3 timer før han ville falde helt til ro og sove.. og hver gang mig eller min kæreste lå ham skreg han ligesom han troede vi efterlod ham. men hvis en anden passer ham er der slet ingenting det er kun når det er hans far der går en tur selv med ham. og igår begyndte han også at græde 5 - 10 minutter efter hans far var kommet, så græd han bare? :/ det hård at se på at mit barn er ulykkelig hver gang næsten og det er et ulykkeligt barn jeg får tilbage når han har gået en tur med ham i barnevognen`? og det virker underligt at det er hver gang efter han har været ude med ham selv, men hvis en hvis fremmede passer ham er han sig selv som han plejer at være.
hvad skal jeg gøre? er så fortvivlet? mine veninder siger jeg skal ringe til amtet, men ved ikke?  

Hvorfor vil du ringe til amtet? Det lyder som om du er ked af at faren ikke ser barnet oftere eller viser mere interesse, men vil du snakke med amtet om at han skal se barnet mindre eller hvordan?

Jeg kan ikke sige så meget andet end at det lyder som om du har fået et barn med en mand der ikke vil have et barn. Der kan være masser af negative følelser i ham mod dig fordi du har "tvunget" ham til at blive far. Man bliver jo ikke parat til at blive far bare fordi der er en baby, hvis man ikke har lyst til at have et barn.

Mit råd vil være at spørge ham om han vil gå med til at I finder en psykolog eller en rådgiver som kan snakke med jer begge, og så han også kan få lov til at give udtryk for sine følelser og tanker omkring situationen. Måske det kan løsne lidt op. I kan sikkert få hjælp af kommunen.