Dumhed = abort, ja/nej?

Anonym skriver:

Ja, den er rigtig svær.
Jeg ved han er pavestolt og glad for børn i hans familie, så er sikker på han også ville elske sin egen, hvis jeg beholder det. Tror måske bare mænd generelt er lidt mere "det er ikke planlagt, åh nej, stop det"-agtigt. Han siger timingen er dårlig pga forholdet er nyt og ja, ingen tvivl om det. Men vil helt sikkert høre ham ad, hvad han ville gøre og hvordan han ville have det med det, hvis jeg beholder det. Tanken om at gå gennem en graviditet hvor jeg er den eneste der kan se det positive i det, ville ikke være særlig rar for mig.

nej det er klart det vil ikke være rart hvis du er den eneste der ønsker det, men det kan være han lige skal have lidt tid til at tænke i. Det er selvfølgelig skræmmende for ham, men igen han viste vel hvad der kunne ske.

DLM skriver:

nej det er klart det vil ikke være rart hvis du er den eneste der ønsker det, men det kan være han lige skal have lidt tid til at tænke i. Det er selvfølgelig skræmmende for ham, men igen han viste vel hvad der kunne ske.

Ja, han siger også vi var lige gode om det. Så tror også han vil tage sit ansvar, hvis det er. Det er bare ikke så fedt at sidde med beslutningen og skulle vælge mod hans ønske, men tror næsten det ville være værre at gå imod mig selv og min holdning til abort :/

Anonym skriver:

Ja, han siger også vi var lige gode om det. Så tror også han vil tage sit ansvar, hvis det er. Det er bare ikke så fedt at sidde med beslutningen og skulle vælge mod hans ønske, men tror næsten det ville være værre at gå imod mig selv og min holdning til abort :/

det tror jeg bestemt også. Jeg tror helt ærligt at når du siger du har det sådan vil du fortryde en abort resten af dit liv.

uha den er ikke nem.. men jeg tror helt ærligt at når du skriver det som du gør det, så har dit hjerte taget valget frem for hjernen.. 

jeg har selv et barn imod farens ønske, og jeg elsker hande over alt på jorden, og kunne slet ikke forestille sig hvordan mit liv ville være uden hende ..  jeg er også gravid med nr. 2 sammen med min nye kæreste ... vi er blevet enige om at vi skal beholde barnet, for vi ved ikke om forholdet kan holde til et barn, men som han siger, jeg ville ikke kunne være i et forhold med en jeg fik en abort for, så det ville uden tvivl ødelægge forholdet.. og vi er da begge glade for det nu vi har snakket det igennem. desuden synes vi at når man som os ikke har kunne finde ud af at beskytte sig, så bør man ikke få en abort, da det så ville være en form for nød-prevention... og det synes jeg er en forkert måde at bruge aborten på.. den er ok hvis kondomet springer, men har man ikke beskyttet sig, så må man tage imod den gave som så mange andre ville give begge deres ben for .. 

jeg valgte imod kærestens vilje sidste gang fordi at han efter mn mening ikke havde ret til at bestemme over min krop og år det tilmed var mig der beskyttede mig, og han ikke gjorde overhoved, ja så er valget mit ... og en abort var bare ikke en mulighed for mig, hvis man ikke føler for det 100 % er det noget man fortryder i resten af sit liv, og de sorg vil jeg ikke byde mig selv når jeg inderst inde ønskede barnet .. 

synes det lyder som om at du har taget valget, og vil det her lille barn rigtig meget . min mormor sagde noget klogt til mig da jeg skulle vælge HUSK- VI FORTRYDER KUN DE BØRN VI IKKE FÅR 

men det er ikke en nem beslutning, håber du træffer den rigtige, uanset hvad du vælger for jer 

I er de eneste som kan blive enige. Selvom det var dumhed vidste i jo begge risikoen, og er man stor nok til den er man også stor nok til ansvaret. Selvfølgelig skal i gøre hvad i føler bedst, men vælger du ikke en abort, synes jeg ikke du skal få dårlig samvittighed. Det Er så også vigtigt at overveje risiko, har du lyst til at risikere at stå alene med 2 børn med hver deres far, økonomi, plads i hjemmet osv osv

Håber i finder det rigtige valg

Kram

Tusind tak for alle svar :-)
Anågende det med at risikere at stå alene med to, så ja det har jeg tænkt på, men forestiller mig ikke vi flytter sammen og er familie - har ikke de forventninger. Ønske, men ikke en forventning. Så tager beslutningen udfra om jeg kan være mor til en mere og det føler jeg godt at jeg kan. Var alene med 1eren som havde kolik og asmatisk bronkitis og har klaret det godt.

Er spændt på at snakke med ham om det senere og blive lidt klogere på hans tanker/bekymringer/forventninger osv.

Men igen, tak for alle svar. Det er rart at blive bakket lidt op i at det er okay at vælge et barn til, trods faren helst ikke ønsker det. Vi bliver jo desværre ikke enige, så valget står i sidste ende ved mig.

Anonym skriver:

Hejsa.
Ingen p-piller, intet kondom = absolut dum.
Faren bevidst om det, begge dumme.
Faren ønsker abort, men støtter mig uanset hvad jeg vælger.
Har allerede et barn på knap 3 år. At være mor er fantastisk.
Faren og jeg er i et nyt forhold.
Abort føles forkert, for mig.
Men burde man få en abort, når faren ønsker det?
Burde bruge p-piller, den er helt sikker.
Har tit været "dum", dog tror jeg personligt der er en mening med alt, og en mening med de graviditeter man ''får'', derfor føler jeg det er forkert at få en abort og lege "gud".

Er anonym fordi jeg godt ved jeg har været ufattelig dum ikke at beskytte mig selv bedre og burde have lært af det med et uplanlagt barn i forvejen. Lige nu er det bare svært for mig at finde ud af hvad det rigtige er at gøre.. hvor meget skal man lytte til farens ønske om abort? 100% eller slet ikke eller?

Personligt synes jeg et eller andet sted at det er kvindens beslutning i den sidste ende mht. abort eller ej.. Det er trods alt hende's krop det drejer sig om.

Men hvad du skal gøre i denne situation, det kan jeg ikke råde dig om. Jeg kan kun sige at du skal følge dit hjerte.

Det er svært... og kan godt se det er en "DUM" situation... MEN hvis IKKE I ønskede graviditeten overhovedet... så havde I altså beskyttet jer!

Følg dit hjerte. Du skriver din kæreste ønsker abort, men at han vil støtte dig uanset hvad?! Altså er det DIG der har det sidste ord.

Held & Lykke med det MOR ♥

Man kan ikke sige noget generelt om, hvad man bør gøre i denne situation. Tal sammen og hør på hinandens følelser omkring det..  

 

Umiddelbart lyder det på dig som om, det er dig, som har flest følelser i klemme.. Du har ikke lyst til at få en abort og han støtter dig, selvom, du går imod hans "ønske".

Som en anden skriver.. hvis i SLET ikke ønskede en graviditet, så havde i nok gjort jer mere umage