Jeg ved hvordan du har det. Det er også et problem herhjemme. Jeg har heller ikke noget imod at manden ser porno, men når det ikke kører så godt med sexlivet, er det svært ikke at føle sig valgt fra. Specielt når man ikke føler sig top lækker efter en fødsel.
Det lyder til at I har en lille baby? Du er oppe om natten, går tidligt i seng, I er begge trætte o.s.v. I den situation ville jeg altså mene at det er helt normalt at der er underskud på sexkontoen. Og ja, så bliver det nok lidt nemmere for ham at sidde og drømme sig væk på nogle pornosider.
Du må huske på at: Det kræver ikke særlig meget energi at gokke den af til en computer. Det kræver en hel del energi at have sex med sin kæreste. Man skal være klar i hovedet, man skal gøre sig umage for at det også er godt for hende, det er mere fysisk krævende o.s.v. Og hvis man bare går rundt og er træt hele tiden med lille ny baby, så kan det være svært at finde overskudet.
Og ja - det kan sikkert også være svært at finde gnisten frem til sin kone, som lige har født og som er totalt optaget af mor-rollen - og derudover fylder praktiske ting også rigtig meget med en lille bebs, og det er bare heller ikke skide sexet.
Giv det tid! Man siger jo at de første to år i barnets liv kan man ligeså godt afskrive på den romantiske konto. Ikke at man ikke skal kæmpe for det og kommunikere omkring det - det er meget vigtigt. Men du kan nok ikke regne med at I kommer vildt op i gear lige foreløbig.
Jeg synes at du skal blive ved med, stille og roligt og uden bebrejdelser, at snakke med ham om det. Det kan godt være svært for ham at sætte ord på, så prøv at gætte dig frem. Spørg om det er svært for ham at have ovrskud til det seksuelle med lille baby.
Og når han siger at alt er fint o.s.v. - så handler det sikkert også om at han ikke vil såre dig eller panikke dig ved at sætte ord på sine tanker.
Knus og pøj pøj med det. 
Anmeld