Hvor længe kan det blive ved?

Idag er det 3 uger siden jeg fik en sa. Jeg var ca 8 uger henne. Hver tirsdag tænker jeg. Idag sku jeg ha været 9 uger, 10 uger osv.  Selvom jeg "kun" var 8 uger henne, havde jeg hurtig vænnet mig til tanken om, vi skulle til at ha vores lille bebse og være en rigtig lille famile.

2 uger efter vi blev gift, fandt vi ud af jeg var gravid.. Det var ikke planlagt. Men vi blev vild glad.. og jeg var sikker på det var en gave og mening var nu, at vi skulle være forældre. Blot 6 uger efter er det hele forbi. Nu "frygter" jeg at blive gravid. Jeg mener, nu ønsker man det så meget, at man måske prøver for meget nu.. og det måske kan tag længere tid at blive gravid, pga det psykiske.

Nogle dage har jeg det fint og skænker det næsten ikke en tanke. Men andre dage kører det i mine tanker konstant og bliver ked af det.
Hvor længe kan jeg dog blive ved med at tænke over det?!?! Synes nogle gange jeg driver mig selv til vanvid. Min mand synes osse jeg er blevet ret følelsesmæssig siden sa'en.


Puha en omgang. Tak fordi i gad at læse tanker. Dejligt at ku komme ud med dem lidt.. Og er der andre der har haft det sådan??

Knus
Samus

Jeg havde min sa for 4 år siden, og nu tænker jeg kun på den en gang imellem, som f.eks. årsdagen for den dag jeg testede positiv (1.maj) og årsdagen for aborten (9.maj).

Jeg ved at det er utroligt hårdt især den første tid og så omkring det tidspunkt du skulle have født... Men tro mig - det bliver nemmere!!

Kender det alt alt for godt... Havde en sa i dec 08, var 7+5 og vi glædes rigtigt meget, til en lille ny i huset, men desværre.

Vil så gerne være gravid, men er hammer bange for det samtig, for hva nu hvis det går galt igen... Jeg var skruk før, men syntes det er blevet 100 gange værre efter saen..

Mor.sander skriver:


Vil så gerne være gravid, men er hammer bange for det samtig, for hva nu hvis det går galt igen... Jeg var skruk før, men syntes det er blevet 100 gange værre efter saen..

Præcis - har det på nøjagtig samme måde.

Kære Samus.

Jeg har ikke været i samme situation, men jeg kan sagten sætte mig ind i din tankegang.
Har du været ved din læge og forhørt dig om du kan få hjælp til at "holde" på fosteret? Jeg spørg fordi min søns første dp-mor havde 3-4 sa'er og fandt tilfældigt ud af at hun kunne få hjælp med hormoner mm.

For jeg tror at det eneste der kan hjælpe en med at komme videre er at få en lykkelig graviditet og et barn, men det er jo lidt ved hvis du er bange for at blive gravid igen. Og jeg tror bestemt at det psykiske har meget at sige.

Held og lykke, håber på det bedste for dig!

-Nadia

Nadi skriver:

Har du været ved din læge og forhørt dig om du kan få hjælp til at "holde" på fosteret?

-Nadia

Nej vidste slet ikke man kunne spørger sin læge om den slags...

Samus1983 skriver:

Nadi skriver:

Har du været ved din læge og forhørt dig om du kan få hjælp til at "holde" på fosteret?

-Nadia

Nej vidste slet ikke man kunne spørger sin læge om den slags...

Jeg var heller ikke klar over det før min søns dp sagde at grunden til at hun havde så mange sygedage var fordi hun tit var på sygehuset og blev fulgt meget bnøje og fik hormoner og alt muligt andet. Så det er da et forsøg værd at snakke med din læge.

Det er ikk for at gøre dig ked af det.. Men mange mange tusinde kvinder mister dagligt  Det er slet ikk unormalt at man mister.. Tit og oftes mister man, fordi der er noget med det lille foster.. Så udskiller kroppen sig af med det

Jeg har selv prøvet at få et foster fjernet, som sad udenfor livmoderen.. Var 12+3 henne og det var ganske forfærdeligt.. ALT bliver bare revet væk fra en og man FØLER sig meget meget TOM indeni  

Jeg tænker kun over det engang imellem, men blev gravid 6 mdr efter og vi har den dejligeste datter på 2 ½ år  Vi venter nu Nr. 2 og er 5 mdr henne... 

Så tit ender det hele godt og man får sunde og raske børn..  
Håber I snart får jeres ønske baby  

for det første gør det mig ondt at høre med sa'en, men der er masser af hjælp at få!! jeg har en kusine, der er blevet bundet sammen forneden (livmoderhalsen) for at hun ikke skal tabe barnet igen.

Nanna1985 skriver:

Det er ikk for at gøre dig ked af det.. Men mange mange tusinde kvinder mister dagligt  Det er slet ikk unormalt at man mister.. Tit og oftes mister man, fordi der er noget med det lille foster.. Så udskiller kroppen sig af med det

Jeg har selv prøvet at få et foster fjernet, som sad udenfor livmoderen.. Var 12+3 henne og det var ganske forfærdeligt.. ALT bliver bare revet væk fra en og man FØLER sig meget meget TOM indeni  

Jeg tænker kun over det engang imellem, men blev gravid 6 mdr efter og vi har den dejligeste datter på 2 ½ år  Vi venter nu Nr. 2 og er 5 mdr henne... 

Så tit ender det hele godt og man får sunde og raske børn..  
Håber I snart får jeres ønske baby  

Jeg tror du har fuldstændig ret i at tankegangen skal vendes til noget positivt og at sa kom fordi der var noget med barnet og det er naturens måde  at hjælpe den gravide af med et ikke raskt foster. og derefter, tænke pyha det var en hjælp til os ikke for at vi ikke skal have børn men fordi vi skal have raske og sunde børn... ( kan man ikke vende den sådan??? )

og så kigge fremad og sige vi elsker hinanden, vi vil gerne have børn og det får vi....

og som du siger det er noget mange kvinder prøver...
min mor prøvede det da hun ventede et barn mellem min bror og jeg... og jeg tænker hold op hvor er jeg heldig.... hvis hun ikke havde fået den sa så sad jeg ikke her i dag... føler mig faktisk heldig. på en måde...