Jeg tror ligesom ikke rigtig på det

Jeg synes det er lidt svært! Jeg er 4+4 i dag, og selvom baby er planlagt, vi er rigtig lykkelige og glæder os, så har jeg stadig sådan en lidt "Nå?"-fornemmelse. Det er vores 2., og det er som om jeg ikke rigtig kan tro på jeg er gravid, og det hyler mig vist lidt ud af den. Det lykkedes på en halv måned! Vi ville egentlig vente til næste cyklus, men midt i måneden kunne jeg se jeg havde ÆL-flåd, og så prøvede vi, og det lykkedes. Fantastisk, men fordi det gik så stærkt er det en af grundene til jeg har svært ved at tro det er sandt! Jeg har endda fået dato på første lægetid, men er stadig bare sådan her:

Og problemet er også, at jeg har INGEN symptomer. INGEN!! Ikke ét eneste! jo, jeg er da træt, men det er jeg alligevel altid. Jeg føler mig bare lige præcis og helt som jeg plejer, så derfor føles det også uvirkeligt!

Hvordan får jeg mit hoved til at følge med og tro på det sandt, og at der ikke er noget galt siden jeg er symptomfri? Hvordan skal det gå op for mig, at det faktisk lykkedes lige med det samme?

Det er jeres andet barn?

Altså jeg havde det lidt på samme måde... Det gik også pænt stærkt her anden gang (ligsom første gang) Og vi var begge glade og lykkelige... men havde også sådan en lidt "nååå?-fornemmelse" Det er svært at beskrive med ord, men jeg tror godt jeg ved hvad det er du mener *S*

Nogle har jo slet ikke symptomer på graviditet før længere henne... og det er jo meget normalt. Så det tror jeg ikke du skal bekymre dig om.

Held & Lykke med graviditeten

MorDk skriver:

Det er jeres andet barn?

Altså jeg havde det lidt på samme måde... Det gik også pænt stærkt her anden gang (ligsom første gang) Og vi var begge glade og lykkelige... men havde også sådan en lidt "nååå?-fornemmelse" Det er svært at beskrive med ord, men jeg tror godt jeg ved hvad det er du mener *S*

Nogle har jo slet ikke symptomer på graviditet før længere henne... og det er jo meget normalt. Så det tror jeg ikke du skal bekymre dig om.

Held & Lykke med graviditeten

Ja, det er nr. 2 - Jeg kan ikke huske hvornår symptomerne for alvor startede med nr. 1, jeg prøvede at kigge tilbage i mine debatter, men fandt ikke et klart svar. Jeg ved jeg i hvert fald kastede op da jeg var cirka 6+0, men hvornår det startede er jeg lidt blank. Nu siger man også at ingen graviditet er ens, men alligevel..

Jeg er glad for at høre at du kan nikke genkendende til mine tanker! Min veninde som også venter nr. 2 (men er længere henne) siger, at det er noget helt andet 2. gang! Selvfølgelig er det stort og smukt, men til gengæld er det jo ikke nyt, for man har jo prøvet det hele før

Anonym skriver:

Ja, det er nr. 2 - Jeg kan ikke huske hvornår symptomerne for alvor startede med nr. 1, jeg prøvede at kigge tilbage i mine debatter, men fandt ikke et klart svar. Jeg ved jeg i hvert fald kastede op da jeg var cirka 6+0, men hvornår det startede er jeg lidt blank. Nu siger man også at ingen graviditet er ens, men alligevel..

Jeg er glad for at høre at du kan nikke genkendende til mine tanker! Min veninde som også venter nr. 2 (men er længere henne) siger, at det er noget helt andet 2. gang! Selvfølgelig er det stort og smukt, men til gengæld er det jo ikke nyt, for man har jo prøvet det hele før

Din veninde har det som mig. Og sikkert også mange andre.... og måske du også senere hen i graviditeten ville kunne genkende det...

Det ER smukt, DEJLIGT, fantastisk mm. MEN noget helt andet. Dine tanker kredser ikke om det 24 timer i døgnet.... og tiul tider glemmer man at man er gravid. Min søn er 22 mdr. gammel og han kræver jo en del. Desværre har jeg haft det mere dårligt i denne graviditet  ØVØV! Men jeg glæder mig noget så grusom til at møde det lille mirakel, men det er stadig en helt anden måde at glæde sig på.... netop fordi man har oplevet det hele 1 gang før.