alene :(

Hej alle sammen

ja som overskriften lyder så føler jeg mig lige nu meget alene             Har termin om en uge og min mand og jeg er lige gået fra hinanden. Det hele virker så uvirkeligt.

Havde aldrig troet jeg ville komme til at stå i sådan en situation en uge før min termin.

Men nu ved jeg ikke hvad der venter mig forude alle de drømme og forventninger man havde til det nye liv som familie skal nu smides væk og man skal til at danne sig nye forventninger og lige pludselig forholde sig til alt på en helt anden måde. 

Men ud over alt det er jeg bange for han ikke kommer med til fødslen og har ikke andre jeg har lyst til at have med hverken familie eller en veninde, det vil så sige jeg skal føde alene hvilket gør mig utryg.. kan slet ikke forholde mig til at jeg kan føde hverdag nu og ikke ved om det er noget jeg skal klare alene eller om jeg kan regne med hans støtte selvom vi ikke er sammen mere. 

desværre sagde han selv den dag vi gik fra hinanden at han ikke ville med og siden den dag har vi ikke haft nogen kontakt.

ja der kom vidst ikke nogle spørgsmål tror bare jeg lige skulle ud med noget af alt det her da jeg som sagt står lidt alene lige nu:s 

Ved ikke lige hvad jeg skal skrive, men vil ikke forlade tråden uden et kram. 

Det er da en rigtig træls situation du står i. Endte jeres forhold meget skidt? Jeg håber da han mander sig op og er med til fødslen, og støtter dig. 

Sikke en situation at stå i

Håber han besinder sig og kommer med til fødslen

Anonym skriver:

Hej alle sammen

ja som overskriften lyder så føler jeg mig lige nu meget alene             Har termin om en uge og min mand og jeg er lige gået fra hinanden. Det hele virker så uvirkeligt.

Havde aldrig troet jeg ville komme til at stå i sådan en situation en uge før min termin.

Men nu ved jeg ikke hvad der venter mig forude alle de drømme og forventninger man havde til det nye liv som familie skal nu smides væk og man skal til at danne sig nye forventninger og lige pludselig forholde sig til alt på en helt anden måde. 

Men ud over alt det er jeg bange for han ikke kommer med til fødslen og har ikke andre jeg har lyst til at have med hverken familie eller en veninde, det vil så sige jeg skal føde alene hvilket gør mig utryg.. kan slet ikke forholde mig til at jeg kan føde hverdag nu og ikke ved om det er noget jeg skal klare alene eller om jeg kan regne med hans støtte selvom vi ikke er sammen mere. 

desværre sagde han selv den dag vi gik fra hinanden at han ikke ville med og siden den dag har vi ikke haft nogen kontakt.

ja der kom vidst ikke nogle spørgsmål tror bare jeg lige skulle ud med noget af alt det her da jeg som sagt står lidt alene lige nu:s 

Hej du.. Du skal først og fremmest vide at du ikke er den eneste der har det sådan, jeg har siden uge 18 stået alene med det hele. Det er ikke såå slemt som det nok ser ud for dig lige nu, snart vil du sse alle de positive ting ved at skulle være alene med den lille ny, du slipper for åndsvage diskutioner og for andress meninger og holdninger til hvad du gør. Jeg skal føde alene og har selv valgt at faren til mit barn ikke skal med. Men hvis duu er meget ked af at skullee føde alene har du så ikke en mor, søster eller veninde du kan få med til fødslen? Men ja det er rigtig hårdt at opgive den drøm om den lille lykkelige familie.. meen held og lykke herfra håber du finder din vej

Jeg har født to gange alene da jeg ik mente at andre end faren til mine børn Birte komme med og da vi ik var par mere syntes jeg heller ik de skulle med. Men jormøderne er rigtig søde og gør deres for du får en god oplevelse. Har fået 4 børn og vil sige min nr to som var første gang alene var min den beste føsel . Men syntes da vis du gerne vil ha ham med så spør ham så du har det helt på det rene. Kan jo være han gerne vil men sage det andet på grund af avmagt

Anonym skriver:

Hej alle sammen

ja som overskriften lyder så føler jeg mig lige nu meget alene             Har termin om en uge og min mand og jeg er lige gået fra hinanden. Det hele virker så uvirkeligt.

Havde aldrig troet jeg ville komme til at stå i sådan en situation en uge før min termin.

Men nu ved jeg ikke hvad der venter mig forude alle de drømme og forventninger man havde til det nye liv som familie skal nu smides væk og man skal til at danne sig nye forventninger og lige pludselig forholde sig til alt på en helt anden måde. 

Men ud over alt det er jeg bange for han ikke kommer med til fødslen og har ikke andre jeg har lyst til at have med hverken familie eller en veninde, det vil så sige jeg skal føde alene hvilket gør mig utryg.. kan slet ikke forholde mig til at jeg kan føde hverdag nu og ikke ved om det er noget jeg skal klare alene eller om jeg kan regne med hans støtte selvom vi ikke er sammen mere. 

desværre sagde han selv den dag vi gik fra hinanden at han ikke ville med og siden den dag har vi ikke haft nogen kontakt.

ja der kom vidst ikke nogle spørgsmål tror bare jeg lige skulle ud med noget af alt det her da jeg som sagt står lidt alene lige nu:s 

undskyld jeg få en helt klump i halsen, kender godt følsen af at have følesen af man stod alene, sådan var min gravidtet til jeg fødte, det var hårdt - så jeg få virkelig lyst til at række min hånd ud til dig og sig kom jeg hjælper dig - men jeg håber bar du kender nogen der gør det samme for dig

Åhr sikker en situation at stå i. Føler så meget med dig. Stort  herfra.

Det lyder for mig, som om det bedste for dig ville være at forberede dig på at føde alene. Og hvis så faderen kommer alligevel, så kan du blive positivt overrasket. Én af mine bekendte stod i lidt samme situation som dig og valgte at føde alene. Det lyder som om hun fik rigtig meget støtte fra jordemødre m.fl. og derfor ikke savnede støtten fra faderen.

Held og lykke med det hele. Tanker herfra.