"14 måneder, vil ikke rigtig spise mad."
Hej Lisbeth!
Jeg har en skøn datter på snart 14 måneder. (Hun bliver 14 månedr her d. 2 august).
Hun er en glad pige med krudt i måsen.
Men vi har nogle problemer som jeg håber du kan hjælpe med.
1: Min pige spiser næsten ingenting. Aftensmad spiser hun næsten aldrig, vil ikke engang smage på det. Og synes efterhånden vi har prøvet alt slags mad. Og jeg må indrømme at det begynder at bekymre mig rigtig meget. Vi har en gang været ved lægen fordi hun var lidt undervægtig, men hun tog lidt på igen, så ville de ikke gøre mere ved det.
Frokosten er måske en banan, rugbrød med leverpostej eller andet pålæg, gider hun slet ikke røre. Og igen har vi prøvet alt slags rugbrød. Jeg kan for det meste lokke en halv hvid bolle med smør på, i hende.
Formiddagsmadden er som regelt nogel frugt, andet gider hun ikke rigtig. Måske hvis jeg er heldig en lille portion a38 med banan eller havregryn.
Morgenmaden som normalt var hendes farvorit måltid, som er havregrød, gider hun heller ikke mere. Et par bidder, og så kommer resten eller i håret, på gulvet, boret og overalt på kroppen..
Problemet er at hun selv vil spise og jeg må på ingen måde hjælpe hende. Og når hun selv skal spise ender det bare ud i at hun leger med maden. Ellers bliver hun hidsig og vil slet ikke sidde der.
Hun får mælk til morgenmaden og aftensmaden, og vand resten af dagen. Hun plejer at drikke fint.
Om aften inden hun kommer i seng, ca. omkring kl 18, får hun en natflaske med nan2 på ca 200 ml. Den elsker hun. Og tror at hvis hun fik lov, så kunne hun leve af flasker.
Andet problem vi har er at hun er begyndt at vågne omkring kl 3.00-04.00 om natten/morgenen. Og hun nægter at sove mere. Hun er bare frisk og vil op og lege. Hun er bare så pylret om morgen når hun vågner der. Vil gerne lege, men bestemt ikke uden at jeg er der hos hende. Jeg må slet ikke gå fra hende.
Hvad kan jeg gøre for at hun sover lidt længere om morgenen? Det er så hårdt lige nu, da jeg er enlig med hende.
Hun sover så to gange om dagen, hver især 1-1½ time. Første gang omkring kl 08.00 og anden gang bliver hun puttet imellem 12 og 14.
Det sidste problem er at hun er SÅ omklamrende. Hun vil hele tiden have min opmærksomhed, vil ikke sidde og lege selv med mindre jeg er der (eller andre voksne). Og sådan er det stort set hele dagen. Hvis jeg lige går fra hende for at gå på toilet, skriger hun helt vildt og kaster sig ned i gulvet og er bare rigtig ulykkelig. Så aftensmaden er ikke altid nem at få lavet.
Jeg håber virkelig du kan hjælpe mig, komme med nogle gode råd, eller i det mindste fortælle mig at det er helt normalt.
Mange hilsner fra Saram.
Lisbeths svar
Hej Saram.!
Det lyder som om det er lidt hårdt lige nu, både med maden og med nattesøvnen.
Små børn kopierer, så når du skal have mad i hende er der nogen ting du skal tænke på.
Tag hende med køkkenet, evt i den høje stol, giv hend e en stump agurk og en alm kniv, så hun kan sidde og file lidt i den..
Lad hende være med så meget som muligt at bære ind til bordet, selvfølgelig pas på de varme ting.
Sæt dig og spis med hende. Skær maden ud i små stykker, giv hende en lille gaffel og lad hende selv, spise. Dæk gulvet til, små børn sviner når de skal lære at spise selv,. alligveler det en meget vigtig proces at få lov at spise selv. tage maden, kramme den, smage på den, mase den, mærke konsistensen og putte den i munden
.Spis samme morgenmad som hende, så det bliverhyggeligt, evt havrefras, yougurt, ,havregryn, med mælk , et par rosiner og noget banan.
Du skal nok trække hendes nattesøvn til klokken 19-1930, så sove rhun lidt længere end til klokken 3-4 stykker.
Hendes alder gør at hun klamrer sig til dig, og du bliver sikkert lidt frustreret, det mærker hun og klamrer endnu mer.
Når man er 14 måneder så kan man sjældent lege selv, der skal være en voksen at læne sig opad.Når du går på toilttet forsvinder du ud af hende synsfelt. Tag hende med, og giv hende en bog. evt lad hende sidde udenfor døren, mens du snakker med hende, så hun kan høre dig.
Det sidste jeg vil sige er at hun helt sikkert vil have glæde af at lege med nogle andre små børn, er derikke en legestue du kan gå hen i med hende?
Det vil også hjælpe med maden, de små spiser varieret når de sidder sammen med andre og spiser. ..
Håber du kan blive lidt inspireret af dette og finde en skøn måde at være sammen og også nyde det.
Varme hilsne r
Lisbeth Jess
Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.
Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk