Har truffet en beslutning

Min søster og jeg har været på kant længe efter at hun fik sin kæreste som ingen i familien kunne fordrage og da jeg fortalte hende at hun alligevel ikke måtte være gudmor. Vi har da snakket sammen men intet af betydning eller noget som kunne symbolisere vores tidligere venskab.
De sidste par år har vi ikke set hende, kæresten eller hans datter særlig meget. Hver gang vi har inviteret dem har en af dem eller ingen af dem dukket op. Enten er han syg, enten er deres datter syg, han har druksyge eller en 4 ting. Igår meddelte hun at de alligevel ikke kom idag til Yazmins 1 års fødselsdag fordi hun var syg, datteren var syg og han skulle passe. Endnu engang blev jeg skuffet. Det er faktisk sådan at deres fravær og undskyldninger omkring at komme herop er blevet en stående joke i familien. Vi sad 5 min før de skrev og jokede om hvilken undskyldning de nu ville bruge. Nu gider jeg ikke mere som jeg skrev til hende. Jeg orker ikke at regne med dem og så de konsekvent aflyser hver gang og gerne dagen før. Jeg er træt af at blive skuffet. Jeg skrev at jeg ikke inviterede dem mere og hvis de kom så kom de men en invitation fik de ikke mere af mig..
Intet svar.

Ærligt talt så ville jeg gøre det samme! Også selv om det var min søster.. Det er ikke en acceptabel opførsel, men så må hun jo leve i sin egen lille verden..
Og kontakte dig når det virkelig går op for hende, at hun savner dig..

Kirsten

ej hvor er det da trals det skal ende sådan... det er jeg godt nok ked af og høre...
Men kan sandelig godt forstå din beslutning. jeg havde gjort det samme. Ingen fortjener at få sådan en behandlling når man invitere gæster

Har du prøvet at spører hinde om hvorfor hun bliver ved med at aflyse ? jeg syndes man skal kæmpe alt hvad man kan for et godt forhold til sin søster og prøve at forstå hinnandes forskæligheder, jeg tro heller ikke at jeg ville have det ret godt med at være sammen med en famillie der hade min kæreste.
forstår hun at det sår dig, fordi du savner hinde ?
selvfølig er det ikke kun dit ansvar, men nongen gange er man bare nød til at slippe sin stolthed og være åben, jeg er sikker på hun også savner dig men er bange for at blive såret eller få at vide at hun traffer de forkerte beslutninger her i livet

jeg ved jo indet om hvorfor i ikke kan li hindes kæreste eller om hvordan din søster ellers er, men som jeg læser det er det på tide at i to for en snak om hvordan i ønsker jeres forhold skal være


Mette

Vi er samme sted med en del familie, og andre er der andre grunde.
Du skal gøre det du har det bedst med og finder mest ro ved.

Har du prøvet at spører hinde om hvorfor hun bliver ved med at aflyse ? jeg syndes man skal kæmpe alt hvad man kan for et godt forhold til sin søster og prøve at forstå hinnandes forskæligheder, jeg tro heller ikke at jeg ville have det ret godt med at være sammen med en famillie der hade min kæreste.
forstår hun at det sår dig, fordi du savner hinde ?
selvfølig er det ikke kun dit ansvar, men nongen gange er man bare nød til at slippe sin stolthed og være åben, jeg er sikker på hun også savner dig men er bange for at blive såret eller få at vide at hun traffer de forkerte beslutninger her i livet

jeg ved jo indet om hvorfor i ikke kan li hindes kæreste eller om hvordan din søster ellers er, men som jeg læser det er det på tide at i to for en snak om hvordan i ønsker jeres forhold skal være


Mette

Jeg har prøvet at snakke med hende. Har fortalt hende, endda grædende i telefonen, at jeg savner hende og syntes at vi glider fra hinanden. Men selvom det er sådan så snakker vi ikke mere sammen af den grund. Jeg aner ikke hvordan jeg skulle fortælle hende på en anden måde at jeg savner hende. Jeg ved godt at han ikke gider os. Han mener at mit og min mands forhold er for latterligt kærligt og vi er klamme at se på (han sagde det til en fælles veninde som så sagde det til mig). Og helt ætligt jeg gider sgu ikke se ham heller. Men af den grund har jeg alligevel inviteret dem alle hver gang, prøvet at snakke med ham og virkelig gjort en indsats.