Uheldig graviditet...

Hej til alle der læser med!

Jeg er blevet gravid helt uventet og total overraskende med en fyr jeg har set gennem alt for kort tid. Det skulle ikke kunne lade sig gøre, idet jeg er på ppiller, men det er sket faktisk en af de første gange vi var sammen.

Jeg har en forvejen en lille purk, og bruddet med barnets far er forholdsvis nyt. Vi har vanskeligheder omkring vores samarbejde, idet vi ikke var enige om bruddet og der stadig er mange sårede følelser fra hans side. Så det gør ikke situationen nemmere...

Min familie kender ikke til min nye "flamme" og det har slet ikke været planen, at han skulle præsenteres for familie for om laaaaang tid. 

Jeg er 6 uger henne i graviditeten, og er virkelig i tvivl om, hvad der er det rigtige at gøre i situationen. Min "flamme" ved at jeg er gravid, og vi er enig om, at vi begge må tænke tingene igennem inden vi sammen finder en løsning. Jeg er helt i vildrede!

Hjælp...

Hvis jeg genkendes håber jeg, at min anonymitet respekteres.

Mettefpigen skriver:

Først og fremmest synes jeg du skal 'skapoe' og tænke tingene helt igennem.... Lad være og tænk på hvad alle andre synes, men hvad du selv synes... Hvad er dine følelser? Hvad er dine tanker? Hvad vil du selv?...

Jeg ved det virkelig ikke. Da jeg stod med graviditetstesten i hånden panikkede jeg helt vildt og gemte testen af vejen, for kunne slet ikke håndtere situationen.

Jeg synes det er for tidligt at sige noget om, om faderen til barnet kunne være en jeg kunne leve sammen resten af livet og da jeg i forvejen har et delebarn, ønsker jeg ikke at ende i samme situation.

Samtidig mærker jeg allerede symptomer på graviditeten, hvilket gør tanken om en eventuel abort helt uudholdelig. 

Jeg synes det er rigtig svært! 

puha, kan virkelig godt forstå du er i vildrede :/ 
Ved ikke hvad jeg selv ville ha gjort.. På den ene side ville abort nok være den "bedste løsning" men det er heller ikke noget man bare gør i og med det jo er et lille liv derinde..

håber du finder ud af det bedste for dig 

Vidunderligeunger skriver:

puha, kan virkelig godt forstå du er i vildrede :/ 
Ved ikke hvad jeg selv ville ha gjort.. På den ene side ville abort nok være den "bedste løsning" men det er heller ikke noget man bare gør i og med det jo er et lille liv derinde..

håber du finder ud af det bedste for dig 

Det er nemlig ikke noget man "bare" gør. Slet ikke når man er mor og ved hvad man fravælger... Samtidig er det rigtig svært, fordi jeg jo allerede har symptomer på graviditeten. Der er mange ting at tage stilling til og mange perspektiver der skal med i overvejelserne, og i den sidste ende er det kun os der kan tage beslutningen. Dog er det alligevel rart med støtte fra baby.dk

Mange tak for svar!

Anonym skriver:

Det er nemlig ikke noget man "bare" gør. Slet ikke når man er mor og ved hvad man fravælger... Samtidig er det rigtig svært, fordi jeg jo allerede har symptomer på graviditeten. Der er mange ting at tage stilling til og mange perspektiver der skal med i overvejelserne, og i den sidste ende er det kun os der kan tage beslutningen. Dog er det alligevel rart med støtte fra baby.dk

Mange tak for svar!

ja baby.dk er et dejligt sted

Håber du opdaterer når du engang har valgt hvad der er bedst for jer. 

Anonym skriver:

Hej til alle der læser med!

Jeg er blevet gravid helt uventet og total overraskende med en fyr jeg har set gennem alt for kort tid. Det skulle ikke kunne lade sig gøre, idet jeg er på ppiller, men det er sket faktisk en af de første gange vi var sammen.

Jeg har en forvejen en lille purk, og bruddet med barnets far er forholdsvis nyt. Vi har vanskeligheder omkring vores samarbejde, idet vi ikke var enige om bruddet og der stadig er mange sårede følelser fra hans side. Så det gør ikke situationen nemmere...

Min familie kender ikke til min nye "flamme" og det har slet ikke været planen, at han skulle præsenteres for familie for om laaaaang tid. 

Jeg er 6 uger henne i graviditeten, og er virkelig i tvivl om, hvad der er det rigtige at gøre i situationen. Min "flamme" ved at jeg er gravid, og vi er enig om, at vi begge må tænke tingene igennem inden vi sammen finder en løsning. Jeg er helt i vildrede!

Hjælp...

Hvis jeg genkendes håber jeg, at min anonymitet respekteres.

 

Hej  Øv en dum situation, jeg føler med dig  Jeg vil anbefale, at du hurtigst muligt får kontakt til en fagperson som du kan drøfte det hele med, enten en jordemoder eller læge eller evt. søge hjælp gennem mødrehjælpen. Og så huske på, at det i sidste ende er dig - og kun dig der skal træffe beslutningen og ikke din familie eller andre 'kloge' hoveder  

Personligt tror jeg, at jeg ville hælde til en abort, for som du siger har du allerede en lille dreng i forvejen, som deles mellem dig og faderen, ham skal du jo først og fremmest tage dig rigtig godt af; det er ikke altid let at være delebarn og bestemt heller ikke altid let at blive storebror, heller ikke let for dig at være alene med måske to børn - men igen, hvis du føler det er det rigtige at beholde den lille i maven, er jeg sikker på, at du nok skal finde ud af det og få det hele til at fungere - ønsker det bedste for dig og din familie  

Ville bare lave en lille update og fortælle at jeg har fået tid til en kirgurisk abort. Det har ikke været en nem beslutning, men efter jeg/vi har taget den, føler jeg at det er den eneste rigtige. Jeg døjer rigtig meget med kvalme, lige som graviditeten allerede kan ses, men det heldigvis til at se en ende på det.

Tak for støtten!