bekymringer i overflod

Kan vidst ligeså godt starte fra en ende af..

jeg er i uge 29 og nærmer mig de 30+3 som er den uge jeg fødte min søn på snart 3 år ...

bekymringer kommer bare i overflod nu kan slet ikk finde ro fra dem... hva nu hvis det sker igen, hva skal der ske, jeg kan da ikk undvære min søn så længe, især tanken om at skulle undvære min søn på snart 3 år i de uger, ikke at han må gerne besøge mig og jeg må gerne tage hjem, men kan slet ikk slå det ud af hoved... har været så sikker hele graviliteten igennem at jeg skulle da nok gå tiden ud og bla bla men nu vælter det ned over mig med den ene bekymring efter den anden ...

håber og ber til at jeg skal gå tiden ud.. ihvertfald bare til uge 35 så det ikk så længe et syghus ophold....

tulle09 skriver:

Kan vidst ligeså godt starte fra en ende af..

jeg er i uge 29 og nærmer mig de 30+3 som er den uge jeg fødte min søn på snart 3 år ...

bekymringer kommer bare i overflod nu kan slet ikk finde ro fra dem... hva nu hvis det sker igen, hva skal der ske, jeg kan da ikk undvære min søn så længe, især tanken om at skulle undvære min søn på snart 3 år i de uger, ikke at han må gerne besøge mig og jeg må gerne tage hjem, men kan slet ikk slå det ud af hoved... har været så sikker hele graviliteten igennem at jeg skulle da nok gå tiden ud og bla bla men nu vælter det ned over mig med den ene bekymring efter den anden ...

håber og ber til at jeg skal gå tiden ud.. ihvertfald bare til uge 35 så det ikk så længe et syghus ophold....

krydser en masse for at det nok skal gå, tænk på sandsynligheden for at det skulle ske igen er jo meget lille, ved ikke om dette kan give lidt ro.

Prøv at huske tilbage på, at du var så sikker på du nok skulle gå tiden ud, og husk på hvorfor du var så sikker før