Min fødsel

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

3.918 visninger
46 svar
0 synes godt om
23. juli 2012

Masig

Ja så blev det jo min tur til at få min lille dreng til verden...

 

Det hele startede natten til tirsdag d. 17/7, hvor jeg opdagede, da jeg var oppe at tisse at noget af slimproppen var gået. Næste morgen fortsætter den, mens der er en lille bitte smule blod i.

 

Tirsdag formiddag omkring kl. 11.00 begynder de første veer. De føles egentlig bare som menstruationssmerter/ -sammentrækninger. De var rimelig uregelmæssige, og jeg var på det tidspunkt slet ikke klar over, det var veer, jeg havde…

 

Natten til onsdag tog veerne lidt til, men jeg var stadig i tvivl, om det var det, eller bare mens-smerter, som jeg havde haft on/off de sidste par uger. Jeg opdagede dog, at jeg begyndte at bløde lidt mere.

 

Onsdag begyndte jeg at bløde mere endnu og omkring kl. 10.00 ringede jeg til FG og fik bare at vide, at det var rigtig fint, da det betød, det hele gav sig derinde. Jeg skulle bare slappe af og tage tid på veerne.

 

Omkring kl. 16.00 ringede jeg igen og fortalte, at veerne var taget til, men jeg ikke helt kunne tage tid på dem. Fik igen at vide, at jeg bare skulle slappe af, indtil de var så slemme, at jeg ikke kunne tale mig igennem dem, og der var 5 min imellem.

 

Kl. ca. 18.00 begyndte jeg for alvor at bløde, faktisk lidt mere end jeg normalt gør ved menstruation, så jeg ringede igen til FG. Igen sagde de, at jeg skulle slappe af, men spurgte dog om jeg ville tjekkes, hvilket jeg sagde ja til. De sagde, at jeg skulle regne med at blive sendt hjem igen, da veerne ikke var hyppige og stærke nok.

 

Vi kom ind på FG omkring kl. 18.30, og jeg blev så tjekket for at se hvor meget, jeg havde åbnet mig. Jordemoderen blev dog noget mærkelig i hovedet lige pludselig og udbrød bare ”Hold da op, du er åbnet 6 cm, du bliver her!”

 

Så jeg var rimelig glad for jeg var standhaftig og blev ved med at kontakte FG, og ikke bare valgte at blive hjemme og slappe af, som de sagde, jeg skulle.

 

Der blev kørt en strimmel og badekaret blev fyldt, da jeg ønskede vand som smertelindring og jeg gerne ville føde i vand.

 

Kl. 21.00 havde jeg åbnet mig 9 cm, men vandet var stadig ikke gået, så det tog JM, og så skal jeg ellers love for, der skete ting og sager.

 

Kl. 23.15 begyndte presseveerne og onsdag d. 18/7 kl. 23.59 blev vores dejlige dreng født i vand

 

Jeg var på det tidspunkt 37+2, så han var rimelig lille: 2680 gram og 47 cm lang.

 

Alt i alt en forholdsvis hurtig fødsel (da den da rigtig gik i gang), og lige efter bogen uden de store problemer. Dog ville jeg ikke rigtig give mig ”dernede”, så det var lige før de valgte at klippe, men jeg nåede at få ham ud inden, og slap til trods for pladsmanglen kun med en lille 1. grads bristning, der blev syet med sølle to knuder.

 

Vores dreng havde godt nok lidt problemer med vejrtrækningen, han knirkede i stedet for at skrige, så de måtte tage ham hen på bordet og undersøge ham. Han blev suget og fik maske og de valgte lige at ringe til neonatal afd. i Odense for lige at være sikker på han havde det godt nok. Lidt skræmmende oplevelse, men der var heldigvis intet galt, så jeg fik ham tilbage igen og lå med ham en times tid eller to, inden vi blev kørt til barselsafd.

 

Kæresten var helt perfekt, den bedste støtte jeg kunne få, og har efterfølgende virkelig bare været fantastisk

 

Vedhæftede fotos (klik for at se i fuld størrelse)




Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

23. juli 2012

B&J

ej hvor lyder det bare som en virkelig dejlig fødsel og godt der ikke var noget galt med den lille men og hvor er han bare DEJLIG

Anmeld

23. juli 2012

Masig

B&J skriver:

ej hvor lyder det bare som en virkelig dejlig fødsel og godt der ikke var noget galt med den lille men og hvor er han bare DEJLIG



Mange tak

Ja jeg synes i hvert fald selv det var en rigtig god fødsel uden de store problemer...

Anmeld

23. juli 2012

nielsen80

Kæmpe tillykke

Hvor er han bare dejlig, og hold da op hvor vildt du allerede var 6cm åben inden du kunne tage tid på dine veer

Godt han og mor har det godt spændende hvem den næste i august terminsgruppen bliver.

Anmeld

23. juli 2012

Skovrup

Profilbillede for Skovrup
Read the baby, not the books.
Tillykke med ham og hvor er han altså fin

Anmeld

23. juli 2012

B&J

Masig skriver:



Mange tak

Ja jeg synes i hvert fald selv det var en rigtig god fødsel uden de store problemer...



det lyder det også bare til og det hele var meget stille og roligt... ville nu gerne have set den jordmor i hovede da hun sagde 6cm åben hihihihi

Anmeld

23. juli 2012

LR85

Hold op hvor er han sød. 

Kæmpe tillykke

Anmeld

23. juli 2012

birthee

hvor er han bare for lækker! lyder til at ha været en god fødse, og dejligt at han havde det godt! knus og tillykke!

Anmeld

23. juli 2012

Blirnokaldrigfru

Stort tillykke med ham - hvor er han en fin lille en

Anmeld

23. juli 2012

Masig

nielsen80 skriver:

Kæmpe tillykke

Hvor er han bare dejlig, og hold da op hvor vildt du allerede var 6cm åben inden du kunne tage tid på dine veer

Godt han og mor har det godt spændende hvem den næste i august terminsgruppen bliver.



Ja det var rimelig vildt.. havde godt nok heller ikke lige regnet med jeg var så meget åben på det tidspunkt... Men var egentlig meget rart, for så nåede man stort set ikke at blive nervøs, det virkede bare så naturligt og roligt alt sammen

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.