Ja så blev det jo min tur til at få min lille dreng til verden... 
Det hele startede natten til tirsdag d. 17/7, hvor jeg opdagede, da jeg var oppe at tisse at noget af slimproppen var gået. Næste morgen fortsætter den, mens der er en lille bitte smule blod i.
Tirsdag formiddag omkring kl. 11.00 begynder de første veer. De føles egentlig bare som menstruationssmerter/ -sammentrækninger. De var rimelig uregelmæssige, og jeg var på det tidspunkt slet ikke klar over, det var veer, jeg havde…
Natten til onsdag tog veerne lidt til, men jeg var stadig i tvivl, om det var det, eller bare mens-smerter, som jeg havde haft on/off de sidste par uger. Jeg opdagede dog, at jeg begyndte at bløde lidt mere.
Onsdag begyndte jeg at bløde mere endnu og omkring kl. 10.00 ringede jeg til FG og fik bare at vide, at det var rigtig fint, da det betød, det hele gav sig derinde. Jeg skulle bare slappe af og tage tid på veerne.
Omkring kl. 16.00 ringede jeg igen og fortalte, at veerne var taget til, men jeg ikke helt kunne tage tid på dem. Fik igen at vide, at jeg bare skulle slappe af, indtil de var så slemme, at jeg ikke kunne tale mig igennem dem, og der var 5 min imellem.
Kl. ca. 18.00 begyndte jeg for alvor at bløde, faktisk lidt mere end jeg normalt gør ved menstruation, så jeg ringede igen til FG. Igen sagde de, at jeg skulle slappe af, men spurgte dog om jeg ville tjekkes, hvilket jeg sagde ja til. De sagde, at jeg skulle regne med at blive sendt hjem igen, da veerne ikke var hyppige og stærke nok.
Vi kom ind på FG omkring kl. 18.30, og jeg blev så tjekket for at se hvor meget, jeg havde åbnet mig. Jordemoderen blev dog noget mærkelig i hovedet lige pludselig og udbrød bare ”Hold da op, du er åbnet 6 cm, du bliver her!”
Så jeg var rimelig glad for jeg var standhaftig og blev ved med at kontakte FG, og ikke bare valgte at blive hjemme og slappe af, som de sagde, jeg skulle.
Der blev kørt en strimmel og badekaret blev fyldt, da jeg ønskede vand som smertelindring og jeg gerne ville føde i vand.
Kl. 21.00 havde jeg åbnet mig 9 cm, men vandet var stadig ikke gået, så det tog JM, og så skal jeg ellers love for, der skete ting og sager.
Kl. 23.15 begyndte presseveerne og onsdag d. 18/7 kl. 23.59 blev vores dejlige dreng født i vand 
Jeg var på det tidspunkt 37+2, så han var rimelig lille: 2680 gram og 47 cm lang.
Alt i alt en forholdsvis hurtig fødsel (da den da rigtig gik i gang), og lige efter bogen uden de store problemer. Dog ville jeg ikke rigtig give mig ”dernede”, så det var lige før de valgte at klippe, men jeg nåede at få ham ud inden, og slap til trods for pladsmanglen kun med en lille 1. grads bristning, der blev syet med sølle to knuder.
Vores dreng havde godt nok lidt problemer med vejrtrækningen, han knirkede i stedet for at skrige, så de måtte tage ham hen på bordet og undersøge ham. Han blev suget og fik maske og de valgte lige at ringe til neonatal afd. i Odense for lige at være sikker på han havde det godt nok. Lidt skræmmende oplevelse, men der var heldigvis intet galt, så jeg fik ham tilbage igen og lå med ham en times tid eller to, inden vi blev kørt til barselsafd.
Kæresten var helt perfekt, den bedste støtte jeg kunne få, og har efterfølgende virkelig bare været fantastisk
