Så er det i morgen min søn og jeg drager til Grøn Koncert i Aalborg.
Min søn er 6 år, og helt besat af musik. Vi er ikke en særlig musisk familie, og vi går egentlig slet ikke særlig meget op i musik, så hvor han har det fra vides ikke. 
Han har længe plaget om at komme til en live koncert, senest var det Kiss, som han plagede om at få lov til at høre live. Jeg synes dog ikke lige det var en koncert for ham.
Men i morgen skal han altså til sin først live koncert, Grøn koncert. Jeg er super spændt på hvordan det kommer til at gå. Jeg ved han glæder sig helt vanvittigt. Han glæder sig mest til at høre Alphabeat og L.O.C...
Vi pakker et par tæpper, en masse vand og en god madpakke. Vi holder os i god afstand fra scenen, og så forsøger vi at undgå alt for fulde mennesker, men er der ellers noget vi skal være opmærksomme på? 
Det er kun min søn og jeg der skal afsted, hans storesøster på 12 år, har slet ikke lyst til at komme med, hun bliver nemt utryg hvis der er mange mennesker og det måske bliver lidt vildt, hvilket det jo godt kan blive til sådan en koncert. Jeg synes det er fint hun siger fra, men også lidt ærgerligt at vi ikke kan dele oplevelsen med hende. 
Anmeld