Angst? eller..

Jeg får nogle gange, angst tanker som kan komme af den blå luft, det er lidt skræmmende nogle gange at jeg kan tænke situationer der kan ske eller vil ske..

Fx. hvis vi er ude og køre, kan jeg pludselig tænke,.. gud tænk der kom en bil kørende ind i os i siden ig dræbte min datter..

Eller at en løve eller andet dyr hopper ind i huset..

Eller der sker noget med min datter imens hun er i dagplejen..

Eller min datter render ud foran en bil, på vores vej - alstå regner ud af vores indkørsel og en bil kommer kørende....

 

uh det er meget skræmmende, men er det meget normalt at man som mor kommer til at tænke al muligt der kan ske med ens barn, jeg synes det er noget så skræmmende.. Og har helt lyst til at holde hende hjemme bare for at der ikke skal ske hende noget.. Alstå sådan kan jeg kan tænke.. Ikke fordi jeg er en mor som passer på mit barn, og ikke må noget. Jeg giver hende skam frie tøjler, og hun er ikke bange for noget...

Fortæl mig gerne jeg ikke er skør..... Det skal lige siges det er ikke hver dag, og er ikke sådan at jeg ikke kan funkere eller noget. De kommer bare indimellem...

Anonym skriver:

Jeg får nogle gange, angst tanker som kan komme af den blå luft, det er lidt skræmmende nogle gange at jeg kan tænke situationer der kan ske eller vil ske..

Fx. hvis vi er ude og køre, kan jeg pludselig tænke,.. gud tænk der kom en bil kørende ind i os i siden ig dræbte min datter..

Eller at en løve eller andet dyr hopper ind i huset..

Eller der sker noget med min datter imens hun er i dagplejen..

Eller min datter render ud foran en bil, på vores vej - alstå regner ud af vores indkørsel og en bil kommer kørende....

 

uh det er meget skræmmende, men er det meget normalt at man som mor kommer til at tænke al muligt der kan ske med ens barn, jeg synes det er noget så skræmmende.. Og har helt lyst til at holde hende hjemme bare for at der ikke skal ske hende noget.. Alstå sådan kan jeg kan tænke.. Ikke fordi jeg er en mor som passer på mit barn, og ikke må noget. Jeg giver hende skam frie tøjler, og hun er ikke bange for noget...

Fortæl mig gerne jeg ikke er skør..... Det skal lige siges det er ikke hver dag, og er ikke sådan at jeg ikke kan funkere eller noget. De kommer bare indimellem...

Så længe det ikke er hele tiden og det ikkehæmmer dig og din datter så tror jeg det er meget normalt. Men hvis tankerne begynder at komme dagligt og du ikke tør lade din datter gøre noget eller murer jer inde, så ville jeg nok nævne det overfor min læge.

JulieWH skriver:

Så længe det ikke er hele tiden og det ikkehæmmer dig og din datter så tror jeg det er meget normalt. Men hvis tankerne begynder at komme dagligt og du ikke tør lade din datter gøre noget eller murer jer inde, så ville jeg nok nævne det overfor min læge.

ja men nej, som jeg nævner er det ikke så meget som det måske kan lyde.. Vi fungere helt almindeligt slet ingen ting er anerledes..

Det er bare mig der for disse tanker og pludselige forundringer.. men tænker at det måske også er med til forældrerollen...?

Jeg har selv haft "tendens til angst" som lægen sagde..
Jeg tror det er helt naturligt at have en frygt, og tanker om hvad der kunne ske, når man er mor til et barn.. Men hvis man har angst som en lidelse, så er det noget der overtager ens verden så du..
Jeg havde fx. angst for steder med mange mennesker.. Jeg kunne SLET ik stå blandt mange mennesker i supermarked, koncerter osv.. Jeg fik det fysisk dårligt.. Rystede og fik klaustofobiske følelser i kroppen..
Hvis det er noget der fylder meget i din hverdag, så tag en snak med en psykolog.. Jeg fik noget terapi (kan ik huske hvad det hed) hos lægen på sygehuset da vi var indlagt i 2 mdr med vores præmature søn.. Det var noget hvor han flyttede det fokus jeg havde på en bestemt angst fremkaldene oplevelse.. (da jeg fik beskeden om at min søn skulle ud 2½ måned for tidligt) Efter det har den oplevelse ikke virket så skræmmende.. Jeg får ikke hjertebanken af at tænke på det mere..
Din læge kan vist nok henvise dig til en psykolog..

Anonym skriver:

ja men nej, som jeg nævner er det ikke så meget som det måske kan lyde.. Vi fungere helt almindeligt slet ingen ting er anerledes..

Det er bare mig der for disse tanker og pludselige forundringer.. men tænker at det måske også er med til forældrerollen...?

Der er noget angst over det, jeg har de samme tanker(Hvis min søster kom senere end hvad hun havde sagt, var jeg skrækslagen for at der var sket hende noget)

det er normale tanker omkring en du elsker og vil beskytte. så længe de ikke styre din hverdag og din datter er glad er du okay