Isabella_mor skriver:
Åh. Jeg kender det. Og jeg er nået frem til er at (mht min mor) hun ændrer sig aldrig. Jeg kom dertil hvor 'Hun fortsætter sin behandling af mig hvis jeg aldrig får sagt fra.' Og jeg har ENDELIG fået sagt fra over for min mor. Og er igang med en process hvor jeg ikke skal leve med den der dårlige samvittighed over at skulle ''skuffe'' min hard to get approval mor. Jeg har aldrig fået oprigtig anerkendelse fra min mor, og hun har altid klandret mig for alle de valg jeg har taget igennem mit liv. Fordi at sådan ville hun aldrig gøre. Det skove ved den sætni g er bare at det jo er mit liv, og jeg kan ikke blive ved med at undskylde mine handlinger over for min mor ved og stille hende tilfreds når jeg selv var enormt ulykkelig og ked af at jeg havde så dårligt et forhold til min mor. Jeg siger ikke du skal vælge din mor fra, men du bliver nødt til at sætte nogle grænser for hende, hun overskrider tydeligt dine grænser ved at ringe og være negativ fordi at du ikke har haft tid til lige at slå på tråden, heregud, det er altså noget underligt noget at din mor sidder og bliver mopset over at du ikke ringer og så nægter selv at ringe, det er sgu en underlig mentalitet at have. Men som sagt, min mor ændrer sig ikke, det gær din mor måske hellerikke, og hun trænger i den grad til at få dine grænser at vide. For det er enormt dårlig stil hun kører der.
håber du finder ud af det
noglegange sksl man jo også bare bitche over sine forældre
også selvom man er voksen 
min mors reaktion overfor mig, er en meget lang historie, som jeg vælger ikke at have på nettet, ihvertfald ikke på direkte forum, for der er nogen der ikke behøver vide hvad der er gået galt..
MEN vores/hendes fortid, har intet at gøre med hvad der sker for den manglende kontakt de sidste 2 måneder, eller hendes manglende engagement i hendes barnebarn..
Desværre har hun fået hevet min far med i det hele, og han er ændret rigtig meget på meget kort tid.. før i tiden var han meget ude og lave noget tømrerarbejde for én i vores nærområde, hvor han fik lov at komme lidt væk hjemmefra, og bare være sig selv, og det var faktisk rigtig godt for ham, og han huskede at ringe til os, og besøge os osv, men nu hører vi heller aldrig fra ham mere..

men ja, min mor har aldrig brudt sig om hvad jeg gjorde, og da jeg startede på gym for år tilbage, var hendes direkte sætning til mig "det der gennemfører du aldrig" det gjorde jeg, og nu er hun nok lidt fornærmet over at jeg er komemt videre, og samtidig fryder hun sig nok desværre også over at jeg for første gang nogensinde skal bruge 3 forsøg på en eksamen..

med vores forhistorie, så ja, så tror jeg faktisk hun fryder sig lidt over at det her ikke bare kommer til mig som så meget andet gør..