Samvær med far

statsforvaltningen har truffet afgørelse om at samvær med far skal forgå i statsforvaltningen 4 gange med 14 dages mellemrum, de første 2 gange a 1 time og de næste 2 gange a 2 timer.
Derefter skal samværet forgå i fars hjem med en veninde til far fungerende om overvåger da mor ikke er tryg ved, at far er alene med barnet pga hans fortid/fremtid/nutid som stofmisbruger.

1 gang i statsforvaltningen er mor med da far jo ik kender barnet. 2 gang er fars datter med (halvsøsteren) 3 gang melder far sig syg og 4 gang har far igen sin datter med.

Det irriterer mig at han nu igen har datteren med da jeg mener det er vigtigt at barnet skal kunne forholde sig til dets far og kunne opbygge en relation til ham især inden han skal begynde at have barnet hjemme hos sig selv. Helt små børn fungerer jo bedst med one on one kontakt når de skal forholde sig til et andet menneske og har svært ved at forholde sig til flere mennesker på en gang.
Men det kan han jo ikke forstå og siger at datteren jo også skal lære sin lillebror at kende. Det forstår jeg godt men når hun nu har mødt ham en gang bør faderen så ikke selv prøve at være alene (med overvåger i statsforvaltningen) sammen med barnet?
Han har tilbragt 3 timer sammen med barnet hvor jeg selv var til stede første gang (1 time) og de efterfølgende 2 gange (3 timer) er han datter der også sammen med dem. Han har altså kun tilbragt 4 timer sammen med barnet hvor andre har været til stede.

Sidst de havde samvær i statsforvaltningen var 1 maj (i fredags) og der aftalte jeg med faderen at han ville ringe til mig fredag aften efter at have talt med hans veninde (der skal fungere som overvåger i hans hjem) for at høre hvornår hun kan komme hjem til ham i uge 19 (altså i denne uge). Aftalen går på at jeg selv skal være tilstede første gang i hans hjem sammen med far og hans veninde/overvåger således at vi sammen kan planlægge samvær for de næste ugers tid.
Faderen ringer aldrig fredag aften. Når vi kom til søndag forsøgte jeg at ringe til ham, fandt nogle tlf nummere frem men ingen af dem virkede. Jeg kontaktede så han eks som havde skrevet under som vidne dengang han anerkendte faderskabet - på papiret stod der hendes tlf nr og adresse og jeg ved jo de stadig taler sammen.
Jeg sagde til hende at hun gerne måtte sige til ham at han skulle ringe til mig hurtigst muligt og hun fik endda mit tlf for at videregive til ham således, at der ikke skulle være misforståelser.
5 min efter jeg havde lagt rører på fik jeg en sms fra hende hvor hun skrev at hun havde videregivet beskeden.

Nu sidder jeg her natten til torsdag og har stadig intet hørt fra faderen som ellers skulle have haft 2x samvær a 2 timer i hans hjem i denne uge!

Hvis det var mig der skulle bestemme synes jeg at resolutionen burde blive annuleret og hvis han ønskede samvær fremover måtte han søge igen.

Han kan ihvertfald ikke bare ringe torsdag el fredag og sige han vil have barnet lørdag og søndag?

Hvad mener i?? Hvad ville i gøre??

Altså Jeg ville prøve at snakke med statsamtet, og høre hvad du skal gøre... Men det er i hvert fald vigtigt at du gemmer de "opkaldsregistreringer" fra hvor du har forsøgt at få forbindelse til ham, incl sms til hans veninde...

For så kan du bevise at du har gjort dit til at få samværet til at fungere...

Betina

jamen hvor jeg dog kender det.
har selv 2 børn med en misbruger, men synes i får langt mere hjælp end den smule jeg fik.
jeg ved ikke hvor meget du kender til denne misbruger, og misbrugere generelt... men er der en ting jeg har lært gennem årene, så er det at man ALDRIG skal forvente at de overholder en aftale. uanset hvad der står på spil (er klar over at jeg er meget bedømmende her, men det er desværre baseret på erfaring)
giver trold ret, kontakt amtet, skriv alt ned, og gem alt hvad du har af beviser på kontakten. desværre er amtet ikke længere hvad det har været, og man føler sig ofte magtesløs når de tager hurtige beslutninger, baseret på meget lille viden.
jeg ku bruge timer på at fortælle dig om det her, men har du brug for flere råd, så er du velkommen til at skrive.

jeg har talt med dem i dag og de siger at det må være op til mig om jeg udleverer mit barn hvis han kontakter mig fra nu af.
endvidere siger de at jeg kan skrive et brev om det der er sket og hvordan jeg har oplevet det. det har hele tiden været meningen at vi skulle vil et opfølgende møde i statsforvaltningen midt i juni og hun nævner lidt at der er her vi skal tale om tingene når det er.
jeg vil simpelthen ikke aflevere mit barn til ham hvis han kontakter mig, jeg har svært nok ved at stole på han i forvejen da han engang tidligere har lavet noget meget uansvarligt imens han havde samvær med hans andet barn.
i fredags kom de også 10 min før tid og havde meget travlt hvilket undrede mig meget.
min beslutning er (hvis han ringer) at sige til ham at jeg ikke kan samarbejde med ham når han ikke viser mig at han kan overholde aftaler. og hvis han er utilfreds med det så må han jo møde op i statsforvaltningen til mødet midt i juni.

hvad mener i om min afgørelse og hvordan havde i selv handlet i min position?