Ja, jeg synes jo det sidste 1½ år (efter selvstændighedsalderen satte ind) har været begivenhedsrigt, dejligt og sjovt men også rigtig hårdt. Marius er en lille bestemt herre, der stadig er rigtig god til at vise, hvad han vil og ikke vil. Med andre ord, synes stadig vi har vore kampe, selv om jeg vælger dem med omhu. Han accepterer dog hurtigere og hurtigere, når en beslutning er truffet. Jeg kan slet ikke huske fra hans storesøster på 6, hvor længe denne alder varede. Der er jo også forskel på børn. Håber at lillebror Gustav kommer lettere igennem denne alder, han har et mere roligt temperament :)
Hvordan står det til hjemme hos jer med det kære temperament?
Kh
Karoline
Anmeld
