Min kæreste og jeg glider fra hinanden

Hej...

Ville lige høre om der er andre der oplever det samme som jeg...

Jeg og min kæreste har været kærester i 11 år, lidt on-off i starten, og vi fik vores første barn for 2.5 år siden. Jeg er nu højgravid med nr.2 og vi glider længere og længere væk fra hinanden.

Han synes jeg er tyk, træls og ulækker når jeg er gravid og er aldrig kommet over at min krop ser noeget mere brugt ud nu end før min graviditet. Jeg vejer det samme, men er ikke lige spænstig. Klart nok, når han lader mig være alene med barnet hele tiden og jeg ikke får tid til at træne.

Han er sur og skælder mig ud...ord som idiot og kraftidiot etc. er dagligdags og vi snakker grimt til hinanden. Han mener jeg er dårlig til alt, hvilket jeg efter hånden er ved at tro på.

Havde vi ikke haft børn sammen, er jeg ikke i tvivl om, at jeg ville forlade ham. Men sagen er den at vi snart har to børn sammen... Vi har sex i ny og næ, men det er ikke som det var. Vi sidder aldrig ved siden af hinanden og holder aldrig i hånd. Vi har meget lidt kærestetid sammen. Vi er ved at sætte i stand hus og har også startet virksomhed sammen. Vores familier bor langt væk. Han skælder altid ud...enten jeg koger kartoflerne lidt for meget eller lader vores barn få sin vilje.

Jeg har ikke overskud til at tage endnu en diskussion med ham. Han er svær at samarbejde med. Jeg går næsten bare at glæder mig til den dag hvor vore børn er så store at de kan "forstå" en skilsmisse. Jeg orker ikke at det skal ske allerede nu mtp. mine børn. Jeg er dybt ulykkelig og den økonomiske situation der er dårlig, gør heller ikke ting og sager bedre.

...

Er der andre i samme situation? Vil gerne høre fra jer.

Jeg vil helst ikke høre fra jer der siger "stå på egne bæn, skrid, sikke en idiot". Lige nu er det ikke aktuelt, jeg vil prøve at redde forholdet og det vil han også.

VH. ensom i midtjylland.

Anonym skriver:

Hej...

Ville lige høre om der er andre der oplever det samme som jeg...

Jeg og min kæreste har været kærester i 11 år, lidt on-off i starten, og vi fik vores første barn for 2.5 år siden. Jeg er nu højgravid med nr.2 og vi glider længere og længere væk fra hinanden.

Han synes jeg er tyk, træls og ulækker når jeg er gravid og er aldrig kommet over at min krop ser noeget mere brugt ud nu end før min graviditet. Jeg vejer det samme, men er ikke lige spænstig. Klart nok, når han lader mig være alene med barnet hele tiden og jeg ikke får tid til at træne.

Han er sur og skælder mig ud...ord som idiot og kraftidiot etc. er dagligdags og vi snakker grimt til hinanden. Han mener jeg er dårlig til alt, hvilket jeg efter hånden er ved at tro på.

Havde vi ikke haft børn sammen, er jeg ikke i tvivl om, at jeg ville forlade ham. Men sagen er den at vi snart har to børn sammen... Vi har sex i ny og næ, men det er ikke som det var. Vi sidder aldrig ved siden af hinanden og holder aldrig i hånd. Vi har meget lidt kærestetid sammen. Vi er ved at sætte i stand hus og har også startet virksomhed sammen. Vores familier bor langt væk. Han skælder altid ud...enten jeg koger kartoflerne lidt for meget eller lader vores barn få sin vilje.

Jeg har ikke overskud til at tage endnu en diskussion med ham. Han er svær at samarbejde med. Jeg går næsten bare at glæder mig til den dag hvor vore børn er så store at de kan "forstå" en skilsmisse. Jeg orker ikke at det skal ske allerede nu mtp. mine børn. Jeg er dybt ulykkelig og den økonomiske situation der er dårlig, gør heller ikke ting og sager bedre.

...

Er der andre i samme situation? Vil gerne høre fra jer.

Jeg vil helst ikke høre fra jer der siger "stå på egne bæn, skrid, sikke en idiot". Lige nu er det ikke aktuelt, jeg vil prøve at redde forholdet og det vil han også.

VH. ensom i midtjylland.

Jeg har ingen råd, og ved slet ikke hvad jeg skal sige eller gøre for at hjælpe dig. Men jeg ville ikke gå videre uden at sende dig et  og håber det bedste for dig og alting nok skal komme på plads igen. 

Anonym skriver:

Hej...

Ville lige høre om der er andre der oplever det samme som jeg...

Jeg og min kæreste har været kærester i 11 år, lidt on-off i starten, og vi fik vores første barn for 2.5 år siden. Jeg er nu højgravid med nr.2 og vi glider længere og længere væk fra hinanden.

Han synes jeg er tyk, træls og ulækker når jeg er gravid og er aldrig kommet over at min krop ser noeget mere brugt ud nu end før min graviditet. Jeg vejer det samme, men er ikke lige spænstig. Klart nok, når han lader mig være alene med barnet hele tiden og jeg ikke får tid til at træne.

Han er sur og skælder mig ud...ord som idiot og kraftidiot etc. er dagligdags og vi snakker grimt til hinanden. Han mener jeg er dårlig til alt, hvilket jeg efter hånden er ved at tro på.

Havde vi ikke haft børn sammen, er jeg ikke i tvivl om, at jeg ville forlade ham. Men sagen er den at vi snart har to børn sammen... Vi har sex i ny og næ, men det er ikke som det var. Vi sidder aldrig ved siden af hinanden og holder aldrig i hånd. Vi har meget lidt kærestetid sammen. Vi er ved at sætte i stand hus og har også startet virksomhed sammen. Vores familier bor langt væk. Han skælder altid ud...enten jeg koger kartoflerne lidt for meget eller lader vores barn få sin vilje.

Jeg har ikke overskud til at tage endnu en diskussion med ham. Han er svær at samarbejde med. Jeg går næsten bare at glæder mig til den dag hvor vore børn er så store at de kan "forstå" en skilsmisse. Jeg orker ikke at det skal ske allerede nu mtp. mine børn. Jeg er dybt ulykkelig og den økonomiske situation der er dårlig, gør heller ikke ting og sager bedre.

...

Er der andre i samme situation? Vil gerne høre fra jer.

Jeg vil helst ikke høre fra jer der siger "stå på egne bæn, skrid, sikke en idiot". Lige nu er det ikke aktuelt, jeg vil prøve at redde forholdet og det vil han også.

VH. ensom i midtjylland.

Jeg har ikke prøvet det, men jeg ville ikke gå forbi uden at sende dig et kram.

Det må ikke være en nem situation at stå i, for der er flere ting der spiller ind, og som også gør det sværere for dig. Jeg har fuld forståelse for at du gerne vil kæmpe videre og prøve at få det til at fungere. Jeg tro dog hvis det var mig at jeg var smuttet.

Vi har i vores 6 års lange forhold haft op og ned ture. Og vi er kommet gennem dem ved at kæmpe. Hvis begge parter elsker hinanden nok så kommer man gennem det. Og er man villig til at kæmpe for forholdet begge to, så er man på rette vej.

Jeg fødte for tre uger siden og er så ked af min krop. Jeg har smidt 11 kg af de 16 som jeg tog på under graviditeten. Og jeg skal yderligere tabe mig. Maven er slap og fuld af strækmærker, og det går mig virkelig på. Men min kæreste elsker mig og han siger at jeg er lækker, og det er jo sådan noget man har brug for at høre når man er træt af ens krop. Og det øsnker jeg for dig at din kæreste også vil sige.

Jeg håber for dig at I begge vil kæmpe og at i vil få det til at fungere. både for din og for børnenes skyld. Ønsker dig/jer al mulig held og lykke

jeg tænker at i måske skulle prøve parterapi. 

ved det er dyrt. men hvis i gerne vil redde forholdet, så må i jo prøve alt hvad der kan prøves for at i kan få den hjælp til at få det til at fungere, det virker ikke til at i på egen hånd kan tale om det uden at blive uvenner... så der har i måske brug for en mægler der kan tale lidt fornuft ind i jeres hoveder. i skal bare huske at være åbne for det.. 

Isabella_mor skriver:

jeg tænker at i måske skulle prøve parterapi. 

ved det er dyrt. men hvis i gerne vil redde forholdet, så må i jo prøve alt hvad der kan prøves for at i kan få den hjælp til at få det til at fungere, det virker ikke til at i på egen hånd kan tale om det uden at blive uvenner... så der har i måske brug for en mægler der kan tale lidt fornuft ind i jeres hoveder. i skal bare huske at være åbne for det.. 

Tak for kram og opbakning...

Ha en god dag alle sammen.

Anonym skriver:

Hej...

Ville lige høre om der er andre der oplever det samme som jeg...

Jeg og min kæreste har været kærester i 11 år, lidt on-off i starten, og vi fik vores første barn for 2.5 år siden. Jeg er nu højgravid med nr.2 og vi glider længere og længere væk fra hinanden.

Han synes jeg er tyk, træls og ulækker når jeg er gravid og er aldrig kommet over at min krop ser noeget mere brugt ud nu end før min graviditet. Jeg vejer det samme, men er ikke lige spænstig. Klart nok, når han lader mig være alene med barnet hele tiden og jeg ikke får tid til at træne.

Han er sur og skælder mig ud...ord som idiot og kraftidiot etc. er dagligdags og vi snakker grimt til hinanden. Han mener jeg er dårlig til alt, hvilket jeg efter hånden er ved at tro på.

Havde vi ikke haft børn sammen, er jeg ikke i tvivl om, at jeg ville forlade ham. Men sagen er den at vi snart har to børn sammen... Vi har sex i ny og næ, men det er ikke som det var. Vi sidder aldrig ved siden af hinanden og holder aldrig i hånd. Vi har meget lidt kærestetid sammen. Vi er ved at sætte i stand hus og har også startet virksomhed sammen. Vores familier bor langt væk. Han skælder altid ud...enten jeg koger kartoflerne lidt for meget eller lader vores barn få sin vilje.

Jeg har ikke overskud til at tage endnu en diskussion med ham. Han er svær at samarbejde med. Jeg går næsten bare at glæder mig til den dag hvor vore børn er så store at de kan "forstå" en skilsmisse. Jeg orker ikke at det skal ske allerede nu mtp. mine børn. Jeg er dybt ulykkelig og den økonomiske situation der er dårlig, gør heller ikke ting og sager bedre.

...

Er der andre i samme situation? Vil gerne høre fra jer.

Jeg vil helst ikke høre fra jer der siger "stå på egne bæn, skrid, sikke en idiot". Lige nu er det ikke aktuelt, jeg vil prøve at redde forholdet og det vil han også.

VH. ensom i midtjylland.

Øv hvor er det træls at høre. Og self vil jeg ikke komme med sætninger som gå fra ham osv, for nogen gange er det bare ikke det bedste, men det er der dog folk som ikke forstår!... 

Jeg forstår godt du vil redde forholdet, men man skal huske at forhold kan gå både op og ned i perioder, men som du beskriver det, så lyder det som om det hele er ved at skride fra hinanden.. 

Jeg vil forslå dig at lave en dag, hvor du putter jeres barn noget før, laver noget go mad til bare jer to, du tager noget pænt tøj på og viser noget kærlighed til ham, nogen gange skal man altså give lidt kærlighed for at få lidt tilbage. Måske han føler ligesom dig? - Du kan evt. lave små overraskelser til ham nogen dage, evt skrive små noter til ham, som vil gøre ham glad, tilbyde ham massage, en kold øl eller en fridag fra hjemmet? 

Jeg mener at kommunerne tilbyder noget gratis familierådgivning. Det er måske en start?

Anonym skriver:

Hej...

Ville lige høre om der er andre der oplever det samme som jeg...

Jeg og min kæreste har været kærester i 11 år, lidt on-off i starten, og vi fik vores første barn for 2.5 år siden. Jeg er nu højgravid med nr.2 og vi glider længere og længere væk fra hinanden.

Han synes jeg er tyk, træls og ulækker når jeg er gravid og er aldrig kommet over at min krop ser noeget mere brugt ud nu end før min graviditet. Jeg vejer det samme, men er ikke lige spænstig. Klart nok, når han lader mig være alene med barnet hele tiden og jeg ikke får tid til at træne.

Han er sur og skælder mig ud...ord som idiot og kraftidiot etc. er dagligdags og vi snakker grimt til hinanden. Han mener jeg er dårlig til alt, hvilket jeg efter hånden er ved at tro på.

Havde vi ikke haft børn sammen, er jeg ikke i tvivl om, at jeg ville forlade ham. Men sagen er den at vi snart har to børn sammen... Vi har sex i ny og næ, men det er ikke som det var. Vi sidder aldrig ved siden af hinanden og holder aldrig i hånd. Vi har meget lidt kærestetid sammen. Vi er ved at sætte i stand hus og har også startet virksomhed sammen. Vores familier bor langt væk. Han skælder altid ud...enten jeg koger kartoflerne lidt for meget eller lader vores barn få sin vilje.

Jeg har ikke overskud til at tage endnu en diskussion med ham. Han er svær at samarbejde med. Jeg går næsten bare at glæder mig til den dag hvor vore børn er så store at de kan "forstå" en skilsmisse. Jeg orker ikke at det skal ske allerede nu mtp. mine børn. Jeg er dybt ulykkelig og den økonomiske situation der er dårlig, gør heller ikke ting og sager bedre.

...

Er der andre i samme situation? Vil gerne høre fra jer.

Jeg vil helst ikke høre fra jer der siger "stå på egne bæn, skrid, sikke en idiot". Lige nu er det ikke aktuelt, jeg vil prøve at redde forholdet og det vil han også.

VH. ensom i midtjylland.

Gud , hvor må du haveh det skidt :/ 

Jeg er også gravid og tyk og jeg har det af helved til med min krop, min mand siger da heller ikke ligefrem " ej skat du ikke tyk men han siger sku heller ikke jeg er tyk. jeg skal nok få min krop tilbage, og det samme skal du også det tager bare tid...  jeg sys det vigtigt at se godt ud for sin mand, dog er det lidt svært når man er gravid og 20 kg tungere.

jeg syntes selvfølgelig du skal tage en snak med ham, det er ikke fair at der bliver talt i den tone overfor hinanden, og slet ikke når i har børn sammen! og en dag vågner du op og har det rigtig skidt fordi det er stået på for længe..

hvad angår sexlivet, jaa det der heller ikk meget af her, selvom jeg gerne vil, men jeg tror ærligt at min mand er ved at kede sig ved at tage mig bag fra hver gang fordi andet er besværligt med denne mave og vægt :/ og så har jeg bare ikke kroppen længere som før.

nu er dette også min 2 graviditet, og jeg syntes at kærlighedeslivet og sexlivet går bedre når jeg har født, så det ser jeg frem til.

ALLE HAR BEHOV FOR NÆRVÆRD, TRYGHED , OMSORG OG KÆRLIGHED, så jeg er godt nok ked af i aldrig sider ved siden af hinanden eller holder i hånd mm

du er nød til at gøre noget :/

Knus