Eksperthjælp: Min menstruation har ændret sig - der der noget galt?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

3.132 visninger
0 svar
0 synes godt om
29. juni 2012

Tina Sandager

"Min menstruation har ændret sig - der der noget galt?"

Kære Tina,

Jeg stoppede med mine p-piller i slutningen af marts og har siden haft mens 2 gang, hvor der var 4 uger mellem dens første dag. Jeg er dog lidt bekymret, da min mens er blevet meget svag og kun har  lidt "rigtigt"/rødt blød samt at den kun være 2-3 dage. Jeg syntes at kunne huske, at den var kraftiger før hen - altså før jeg begyndte på p-piller.

Mit spørgsmål er så: Er svag mens tegn på at der er noget galt?

Mvh Mette H.

 



Tinas svar

Kære Mette,

Umiddelbart lyder det hele fint og ok. Du har regelmæssig menstruation efter dit ophør med p-pillerne og din blødning er nu blevet lidt svagere end den var før.

For en god ordens skyld synes jeg du skal tage en graviditetstest. Jeg tror ikke du er gravid, men nogle gange kan man godt bløde lidt selvom man er gravid.Du skriver ikke om du forsøger at blive gravid??

Din blødning kan også have ændret sig pga din alder og fordi p-pillerne måske stadig har indflydelse på tykkelsen af slimhinden i din livmoder - altså at den stadig er tyndere og derfor bløder du mindre og i kortere tid. Selvfølgelig virker p-pillerne ikke mere som prævention.

Sålænge du føler dig sund og rask og at din menstruation er regelmæssig, så ser jeg ingen grund til at du skal søge læge.

Jeg håber det er svar nok på dine spørgsmål -ellers må du endelig skrive igen.

De kærligste hilsner,

Tina.



Tina tilbyder samtaleforløb til kvinder, mænd og par der er ufrivilligt barnløse og befinder sig før, under eller efter en fertilitetsbehandling – med eller uden et barn på vej. Derudover holder hun workshops og foredrag for par i fertilitetsbehandling.

Se Tinas hjemmeside: TinaSandager.dk

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.